Content Strategy i en omni-channel-virkelighed

En af de udfordringer jeg oftest møder som rådgiver er, at kunne kommunikere relevant på tværs af kanaler. Og med de sidste mange års massive fokus på social media er der ikke blevet færre digitale kanaler at skulle forholde sig til, så udfordringen er selvsagt ikke blevet mindre. Hvor kommunikerer I eksempelvis henne i dag? – nyhedsbrev, hjemmeside, intranet, Facebook, Twitter, Instagram, offline? Det er rigtig mange kanaler at skulle administrere, hvis målet er at gøre det effektivt og relevant. Og det er det vel.

Men alligevel oplever jeg igen og igen at de nyeste kommunikationskanaler varetages af de sidst ankomne (de nyuddannede) i virksomhederne. En strategi der i stor stil handler om ressourcer, men som i værste fald skaber uklar kommunikation på tværs af kanalerne. De sidst ankomne har måske nemmere ved at forstå præmissen på social media, men har de også lige så nemt ved at forstå virksomhedens forretningsstrategiske kerne – og kommunikere med den in mente. Sjældent.

Jeg mener derfor, at rigtig mange ville have godt af at se indad. Er den eksisterende organisering ifm. indholdsskabelsen virkelig den rigtige? Hvis man ønsker at levere kvalitetsindhold på tværs af kanaler, så handler det i høj grad at sætte indholdsproduktionen i centrum. Lige meget hvilken kanal der er tale om. Og lige meget hvordan man tidligere har fordelt arbejdet. Det er der egentlig ikke meget nyt i, og i virkeligheden er det tanker de fleste virksomheder bør kunne tænke selv. Men min oplevelse er, at de færreste får taget sig sammen til at ændre praksis, fordi det er svært og kræver at man ændrer vaner – og lærer nyt. Men hvis det ikke var svært, så var det selvfølgelig heller ikke en unik mulighed.

I en omni-channel-virkelighed bliver dem der formår at sætte indholdsproduktionen i centrum – frem for kanalerne – dem der kommer til at skille sig positivt ud fra mængden. I dag og i fremtiden.

Eller sagt med andre ord. Det handler om indhold, som altid.

Jeg har fået nyt arbejde

Til maj starter jeg som direktør for strategi og kommunikation hos Cope A/S – Danmarks eneste dedikerede Content Strategy bureau: http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2015/Uge-13/Nystartet-bureau-hyrer-ny-direktoer

Jeg har brugt en del af min barsel på at overveje hvilken retning mit arbejdsliv skulle tage, og har holdt mange forskelligartede samtaler med alt fra bureauer til start-ups. Men efter et tre timer langt møde med Rasmus Skjoldan - stifter af Cope – var jeg ikke i tvivl.

Jeg tror at Content Strategy, som fagområde, i fremtiden kommer til at definere den måde vi udformer digitale løsninger på. Den største udfordring er ikke længere den enkelte tekniske løsning, men derimod at få alle vores mange platforme (websites, social media, nyhedsbreve m.m.) til at fungerer bedre i sammenhæng. Og jeg glæder mig derfor til at starte hos Cope til maj.

Tak!

Denne uge er min sidste hos Advice Digital. Og jeg vil gerne sige tak.

Tak til mine kollegaer for 5 fantastiske år, for sjove oplevelser og faglig sparring på højt niveau. Noget jeg kommer til at savne. Og tak til alle kunder jeg har arbejdet sammmen med, det er jer har gjort det muligt at udleve min drøm. For fanden. Tak til de mange forskellige samarbejdspartnere jeg har mødt på min vej, uden jer ingen lanceringer. Den er god nok. Og sidst men ikke mindst, tak til ledelsen hos Advice Digtal for at holde mig ud – jeg ved, at jeg til tider må have været prøvelse. Heh.

Så, tak for denne gang. Au revoir. Det har været en udsøgt fornøjelse.

Slides fra Kdag om Facebook som dialogkanal

Henover de sidste par år har jeg holdt en hel del oplæg på de såkaldte K-dage som Kommunikationsforum afholder. De fleste gange har jeg holdt oplæg på mellem 2-4 timer, hvor det meste foregår direkte i browseren. Hvorfor tale igennem en PowerPoint-præsentation når man nu alligevel har Facebook rådighed fra selv samme maskine? – ikke desto mindre har jeg selvfølgelig altid lidt slides med på dagen. For nogle pointer formidles trods alt bedst på den måde. Tjek nedenfor.

Læs evalueringer fra mine oplæg og tilmeld dig næste K-dag hvor jeg er på banen igen.

Ugens profil i Netværk for digitale kommunikatører

For et par måneder siden oprettede jeg Netværk for digitale kommunikatører på LinkedIn. I første omgang for at få lidt erfaringer med netværkopbygning på en platform, som er meget anderledes end eksempelvis Facebook. Efter kort tid var der masser medlemmer, men meget lidt aktivitet. Klassisk. Så bad om input til indhold, og derfra opstod tanken om ugens profil. Et ultra simpelt koncept, hvor en stafet bliver givet videre fra deltager til deltager – en række simple spørgsmål skal besvares med max 4000 tegn.

Indtil videre har følgende interessante profiler besvaret spørgsmål (du skal være medlem af gruppen for at få læserettigheder til profilerne).

Uge 13 2014: René Clausen Nielsen fra UN Global Pulse ★
Uge 13 2014: Bo Juni Fra Obrigado ★
Uge 10 2014: Anders Emil Møller fra Politiken ★
Uge 9 2014: Jakob Kahlen fra Hello Monday ★
Uge 8 2014: Silas Gøttler fra Magnetix ★
Uge 6 2014: Bjarke Hjorth fra TV2 ★
Uge 5 2014: Kirstine Askholm fra Interactive Denmark ★
Uge 4 2014: Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese ★
Uge 3 2014: Mads-Jakob Vad Kristensen fra Future Navigator ★
Uge 2 2014: Lotte Lund Larsen fra Mellemfolkeligt Samvirke ★
Uge 1 2014: Asbjørn Poulsen fra Magic People * Voodoo people ★
Uge 52 2013: Anders Lunde fra JYSK ★
Uge 51 2013: Signe Bisbjerg fra Ældre Sagen ★

Året der gik // 2013


Når jeg bliver gammel og kigger tilbage på året 2013, så er jeg overbevist om, at det vil stå som et af de år hvor der skete mere end almindeligt meget. Både personligt og arbejdsmæssigt – eller måske især i kombinationen af de to.

Men hvad skete der så?

Hvor stærkt er dit personlige brand?

Hvis du har en stærk online tilstedeværelse, vil du også blive lagt mærke til og husket. Det billede, du giver af dig selv via Google, betyder meget. Sådan lyder budskabet fra Ask Hybel, ekspert i sociale medier og seniorrådgiver hos Advice Digital. Her får du et indblik i, hvordan han bruger de sociale medier til personlig branding.

Af Ida Hornsleth Eshøj og Troels Johannesen // Originalt indlæg på ajks.dk

Når man googler dig, bliver man allerede på første side af søgeresultaterne præsenteret for din sociale tilstedeværelse. Aktive profiler på Twitter, LinkedIn og Instagram samt din egen hjemmeside og indlæg på diverse fagportaler. Hvilke overvejelser har du gjort dig om, hvordan du vil fremstå online?

Den person, du møder, når du googler mig, er en fagperson. Og det er helt bevidst. Når det er sagt, så er det ikke lige meget, hvordan man lader sin faglighed komme til udtryk på de sociale medier. Hvis man skal have succes med personlig branding, skal man turde være der, hvor man har holdninger, og hvor man giver noget af værdi til andre. For intet i verden er gratis – heller ikke synlighed.

Men hvis man begynder at deltage i debatter, hvis man giver noget af sig selv, og hvis man tør have en anderledes holdning end flertallet, så begynder man at skille sig ud og blive lagt mærke til. Det er et bevidst valg for mig; jeg er ikke bange for at sige min mening om fagrelaterede emner.

Men for mig handler personlig branding egentlig ikke om mig som person. Personlig branding er for mit vedkommende et tæt samspil mellem mit arbejde og min faglighed. Det bliver et sammenspil, hvor det firma jeg er ansat i (Advice Digital, red.) og min faglige profil på de sociale medier i sammenhæng giver kontakter og muligheder. Og i sidste ende opgaver.

Du siger, at din aktive tilstedeværelse på sociale medier i sidste ende kan give dig og dermed Advice Digital opgaver. Vil du uddybe det?

Det er ganske enkelt; det er et spørgsmål om, at jeg skriver noget, som mange ser. Det er muligt at sprede ting, man gerne vil kloge sig på, igennem de sociale medier og på den måde blive den, der ved noget om et emne.

Det handler om at gøre sig selv spilbar: Hvis jeg skriver om et bestemt fagemne, bliver jeg nemt ham, man spørger, hvis man har brug for at vide mere om netop dette emne. Og selvom det arbejde, der kommer ud af det, bliver til opgaver for den virksomhed, jeg arbejder for, har jeg selv ejerskab af det netværk, jeg skaber mig herigennem. Det kan sagtens fungere i en anden kontekst eller i et andet job. Man tager en troværdighed med sig, som man kan bruge i sin personlige branding på lang sigt.

Men når vi taler netværk, hvad er det så, de sociale medier kan, som adskiller sig fra at netværke ansigt til ansigt?

De kan først og fremmest skabe mødet. Jeg har rigtig mange kontakter, som jeg i første omgang har mødt gennem fagdiskussioner på sociale medier. Der findes masser af nicher rundt omkring, hvor man netop kan diskutere forskellige fagemner. Om det så er Facebook-grupper, LinkedIn-grupper eller noget helt tredje er irrelevant. Mødet på de sociale medier er tit en indgangsvinkel til at møde folk i virkeligheden.

Men du bruger alligevel mange forskellige sociale medier. Har medierne hver deres formål, eller har de tilsammen det formål at skabe synlighed?

I virkeligheden handler det ikke om synlighed. Det handler om mine interesser, som er min faglighed, og som så i sidste ende bliver min synlighed. Det er ikke mit mål i sig selv at skabe synlighed.

Men jeg bruger helt klart mine profiler på de sociale medier til noget forskelligt. Jeg forholder mig til tre ting: Hvad er mediets præmis? Hvem er min målgruppe? Og vil jeg prioritere kontrol eller rækkevidde?

Som et eksempel på det første kunne jeg bruge Twitter. En platform, der ikke fungerer som et pushmedie. Jeg ser det i meget højere grad som et dialogværktøj, hvor det giver mening at have samtaler kørende omkring forskellige emner. For om fem minutter er mit tweet alligevel ude af strømmen. Twitter er derfor et fantastisk netværk til at kommunikere med mennesker, som man ellers aldrig ville være kommet i kontakt med.

I forhold til målgruppe er det jo ret enkelt: Hvordan får du adgang til de diskussioner, du gerne vil deltage i? Jeg har eksempelvis både en privat og en faglig profil på Facebook. Simpelthen fordi jeg gerne vil nå to forskellige slags publikum. Mine venner er ikke nødvendigvis specielt interesseret i at høre om mit arbejde, og de, der er, er ikke nødvendigvis interesseret i, hvor jeg holder ferie, eller hvad jeg har lavet i weekenden.

Jeg kunne jo have valgt at bruge LinkedIn som min faglige side og poste de samme ting her, som jeg gør på min fagprofil på Facebook. Det gør jeg dog ikke, og det handler igen om, at de, der har de samme faginteresser som jeg, nemmere kan nås på Facebook. Og derfor er LinkedIn en mere statisk side for mit vedkommende.

Derudover er der hele udfordringen omkring ejerskab. Alle de sociale medier er flygtige, og jeg ejer ikke den data, jeg lægger ud i disse netværk. Det betyder, at alle de ting, jeg gerne vil dvæle ved, lægger jeg ud på min blog. På den måde har jeg selv ejerskab og dermed også kontrol over, hvad der sker med min historie.

Men det er en underlig balance. For jeg ved godt, at jeg har størst rækkevide med dialoger på eksempelvis Facebook eller LinkedIn. Men samtidig ved jeg også, at det på et tidspunkt forsvinder.

Set i relation til personlig branding handler det om at gøre sig nogle overvejelser, ikke kun om at øge rækkevidden, men også at sørge for at historien bliver fortalt et sted, hvor man selv har mulighed for at styre fortællingen over tid.

Lad os vende tilbage til samspillet mellem din person og den virksomhed, du er ansat i. Hvilken betydning har dette samspil for personlig branding?

Ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, så udtaler jeg mig altid med Advice Digital i ryggen. I og med at jeg er en del af Advice Digital, taler jeg aldrig bare som mig selv. Jeg får helt klart noget ud af at have virksomheden i ryggen, men den får samtidig også opmærksomhed den anden vej.

Denne tankegang burde flere virksomheder tage ved lære af. Mange virksomheder tror, at de skal bruge deres krudt på en social media-tilstedeværelse, som tager udgangspunkt i virksomheden. Men i virkeligheden ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale i at give lidt slip på formerne og lade medarbejderne tale for virksomheden i stedet. Ikke direkte på vegne af virksomheden, men med dem i ryggen. Man opfattes bare anderledes som privatperson, end man gør som virksomhed; man kan nogle flere ting og man kan gå til det i en lidt friere tone.

Advice Digital kan ikke gå ind i de samme faglige diskussioner, som jeg kan personligt. Men fanger jeg nogens interesse i disse faglige fora, vil de jo også forholde sig til, hvor jeg arbejder. Det er en måde at skabe en awareness, som i sidste ende kan resultere i opgaver til den virksomhed, jeg arbejder for. Altså har personlig branding ikke kun værdi for mig alene.

Alle de virksomheder, der tror, at de nu skal ud at være sociale, burde måske i stedet tænke over, om de overhovedet har den fleksibilitet som virksomhed, der gør, at de kan deltage i den slags diskussioner med den type indhold, som giver mening på de sociale medier. De burde måske hellere gøre medarbejderne til ambassadører og lade dem fortælle virksomhedens historie. For når medarbejderne taler, fortæller de også historien om, hvordan det er at arbejde der, hvor de gør. Det billede jeg giver af mit arbejdsliv er på mange måder mere ægte end det, som Advice Digital kan tegne. Det vil altid være finpoleret. Og det ved modtagerne godt.

Der vil altid være en grad af corporate branding i personlig branding, fordi man er tæt knyttet til den virksomhed, man arbejder for. Et simpelt budskab, som alt for få har set værdien af.

684og1

Onsdag d. 29 maj indrykkede Dansk Folkeparti en helsidesannonce i to danske dagblade, hvor de offentliggjorde navnene på 685 mennesker – børn, unge og voksne – under overskriften: ”Èn på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker…”. En mistænkeliggørelse af samtlige personer på listen, hvilket i min optik er en usmagelig tilgang til mennesker. Mennesker der har opfyldt alle krav til netop at blive danske statsborgere. Dagen efter annoncerne havde været i avisen samlede vi derfor – med Rasmus Viemose i spidsen – en gruppe af mennesker, for hvem det ikke var nok blot at se stilsigende til. Et koncept blev diskuteret, planlagt og sat i værk. Vi ville indsamle 685 personer, der med navns nævnelse ville byde de nye danskere velkommen i en modannonce i flere af de større danske aviser.

Holdet bag modannoncen var nøje udvalgt og med mange forskellige kompetencer – et krav hvis man vil arbejde hurtigt og agilt. Konceptmagere, designere, skrivere, kodere og digitale hubs var del af holdet, som bestod af;

  • Nicolas Thomsen, kreativ direktør hos Shape
  • Mathias Buus, stifter af ge.tt
  • Ole Guldmann, selvstændig art director
  • Mikael Lemberg, direktør hos Komfo
  • Hans Christian Viemose, selvstændig rådgiver
  • Emilie Schram, designer
  • Tobias Baunbæk, direktør hos ge.tt
  • Morten Münster, partner hos Bro Kommunikation
  • Rasmus Viemose, direktør hos Shape
  • og undertegnede.

Holdet mødtes ikke fysisk, men blev samlet en sen nattetime i en gruppe på Facebook. Herfra foregik al kommunikation den næste uges tid, som projektet strakte sig over. Første opgave var, at få oprettet et simpelt website hvor det skulle være muligt at deltage ved at donere 50 kr og ens navn til annoncerne. Websitet var oppe inden for 24 timer på 684og1.dk og blev lanceret samtidigt med, at vi fik en historie om projektet på forsiden af Politiken. Det resulterede i omkring 25.000 unikke besøgende den første dag – og mere end 685 registrerede deltagere. Derfor blev der opsat nye mål og vi besluttede at ville indsamle navne og penge i én uge. At vi nåede vores første mål på under 24 timer var overraskende, for vi vidste at de fleste besøg ville ske via mobil, som hverken website eller betaling var optimeret til.

Udover en hjemmeside, så fik vi oprettet en side på Facebook til yderligere kommunikation. Hvor vi løbende holdt de mange interesserede underrettet om processen, ligesom vi tog folks kommentarer til os. Siden endte med små 10.000 likes og et ugentlig reach på 350.000. Og ja, vi brugte betalt annoncering på Facebook til at bringe vores budskab længere ud. Budskabet kom da også så bredt ud, at vi på tredjedagen blev inviteret i TV på DR2 til en debat med Pia Kjærsgaard. Og vi endte derfor selvfølgelig ogsåforsiden af Ekstrabladet, hvorfor nye udfordringer opstod. Vi blev pludselig overfaldet af såkaldte trolls - og uden en egentlig kommunikationsstrategi, blev det væsentligt løbende at drøfte vores tilgang til disse udfordringer. Dette foregik via vores lukkede gruppe på Facebook. Et fantastisk eksempel på, at nok giver det mening at have nedskrevet en kommunikationsstrategi, men den bedste strategi udtænkes i nu’et – især når vi taler om kommunikation på sociale medier. En kommunikationsstrategi skal ikke være et dødt dokument, men snarere et målrettet – og digital organiseret – beredskab, der kan støtte op om ens kommunikationstiltag. Det har noget at gøre med tempo og input, men mere om det en anden gang.

Efter en vellykket uge havde vi små 3000 bidrag og dermed indsamlet over 100.000 kr. Et svimlede beløb, som gav adgang til helsidesannoncer i tre af landets største aviser – Berlingske, Politiken og JP. Heldigvis endte de fleste penge ikke hos de store mediehuse, men hos Dansk Flygtningehjælp. For aviserne var i den grad samarbejdsvillige og gav os gode priser. En smuk gestus.

Alt i alt en vellykket kampagne, som jeg er stolt af at have været med til at udføre sammen med fantastiske mennesker. For selvom jeg normalt ikke bruger meget tid på at beskæftige mig med politik, og i særdeleshed Dansk Folkeparti, så er der bare nogle gange hvor nok er nok. Dette var en af de gange.

Social Fight Night

Så gik der endnu et år …

De sidste par år har jeg, som traditionen byder, skrevet lidt om året der er gået – med mit arbejdsliv i fokus, for det er ligesom emnet her på bloggen. I 2010 var højdepunktet så absolut mit jobskifte fra Cabana A/S til Advice Digital A/S. I 2011 var højdepunkterne blandt andet arbejdet omkring folketingsvalget og nominering til Berlingske Nyhedsmagasin Talent 100. Begivenhedsfulde år, der dog i stor udstrækning har haft ét omdrejningspunkt … mig selv. Et omdrejningspunkt der er trådt mere og mere i baggrunden, jo større og mere komplekse opgaver jeg er endt med at stå over for. Så selvom 2012 var året hvor jeg fik registreret eget firma og fik ny seniortitel hos Advice Digital, så vil jeg mest af alt huske 2012 som året hvor de mange succesfulde projekter blev gjort af fantastiske samarbejder med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. Det er sikkert uklogt at fremhæve bestemte samarbejdspartnere frem for andre, men hva’ fanden. Så til Mikkel O, Jesper L, Suzan O og Claus L – tak for et fantastisk 2012. Året havde ikke været det samme uden jer.

2012 var også året hvor jeg fik drøftet frigivelse af geodata med vores miljøminister, iført hættetrøje vel og mærket. Yeah.
2012 var også året hvor jeg fik drøftet frigivelse af geodata med vores miljøminister, iført hættetrøje vel og mærket. Yeah.

Mit arbejdsår har i den grad været kendetegnet ved, at være fyldt af forskelligartede opgaver. Lige fra kampagnearbejde i forbindelse med afholdelse af jubilæumskoncert på Vor Frue Plads til opbygning af et digitalt sagsbehandlingssystem for en større offentlig kunde … fra oplæg for K-forum om Facebook til lokale con-amore projekter. Men omfangsmæssigt størst, lancering af omkring 15 websites hen over året. Mit arbejdsliv anno 2012. Et arbejdsliv som jeg til stadighed elsker, og som jeg nyder løbende at udfordre rammerne for. Således håber jeg også, at kunne forsætte med at inspirere de mange, der har valgt at følge med på Twitter eller Facebook.

Men mit altoverskyggende mål for det næste år er, at få andre til at blomstre og til at yde deres bedste – gerne sammen med mig. Godt nytår, jeg håber vi ses i 2013.

Seniorrådgiver

I dag har jeg fået ny arbejdstitel. En titel jeg virkelig er stolt over – kan nu kalde mig for seniorrådgiver hos Advice Digital.

Normalt interesserer jeg mig ikke voldsomt for titler, for de behøver ikke nødvendigvis fortælle noget som helst om ens kvalifikationer. Men når der er tale om ens egen titel, så er interessen der pludselig – og dette er da heller den første arbejdstitel som jeg har været stolt over. Faktisk har jeg været stolt over de fleste arbejdstitler jeg har haft siden jeg begyndte mit arbejdsliv som avisbud for Østerbro Avis tilbage i 1992.

I 1992 tjente jeg 38 kr for en avisrute, som jeg på en god dag kunne gennemføre på 1 1/2 time. Pengene skulle jeg bruge til en racercykel. Den fik jeg i 1994. Til næste år drømmer jeg om endnu engang om at købe en ny racercykel, det håber jeg lykkes. Livet går i ring, men heldigvis fremad fagligt.

  • Avisbud – Østerbro Avis: 1992 – 1995
  • Avisbud – Bladkompaniet: 1995 – 1996
  • Bogopsætter – Jagtvejen  Bibliotek: 1995 – 1998
  • Studentermedhjælper – Musikbranchens reklamebureau: 1998 – 1999
  • Lagermedarbejder – Mammen & Drescher: 1999 – 1999
  • Cykelbud – Den blå Kurer: 1999 – 2001
  • Pædagogmedhjælper – Børnehaven / Lundtoftegade 43: 2001 – 2002
  • Barpersonale – Øksnehallen: 2001 – 2004
  • Cafémedarbejder – Café Sult / Filmhuset: 2002 – 2003
  • Telefoninterviewer – Gallup: 2003 – 2005
  • Vicevært – Ejerforeningen Peblinge Dosseringen 14 : 2005 – 2010
  • Lærer – Skolen på Islands Brygge: 2006 – 2007
  • Bestyrer / Mekaniker – Saxil Cykler: 2007 – 2008
  • Projektmedarbejder – ØKF / Københavns Kommune: 2008 – 2008
  • Projektleder – Cabana: 2008 – 2010
  • Rådgiver – Advice Digital: 2010 – 2012
  • Seniorrådgiver – Advice Digital: 2012 – ?

Det kreative rum

I mit arbejde drøfter jeg ofte begreberne kreativitet og innovation med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. For i en verden med stramme deadlines og masser af travlhed, er det ofte en udfordring at få skabt det kreative/innovative rum – et rum der i sidste ende kan løfte produkter fra gennemsnitlige til fantastiske. Derfor har jeg længe brygget på et indlæg om emnet, og i min søgen er jeg faldet over – via Nadja Pass – en perle af en video. En ældre sag fra 1991, hvori John Cleese gennemgår grundtanker om hvornår kreativitet opstår og hvordan man bevidst skaber det rum hvori det sker. Grundtanker der kan virke banale, hvilket måske netop er skønheden i hans gennemgang.

Jeg kunne have gennemskrevet hovedpointerne fra oplægget her, men vil i stedet hellere anbefale at du laver dig en stor kop kakao – sætter dig tilbage i sofaen og ser hele oplægget uden afbrydelse. For det er absolut inspirerende og tankevækkende.