Social Fight Night

Så gik der endnu et år …

De sidste par år har jeg, som traditionen byder, skrevet lidt om året der er gået – med mit arbejdsliv i fokus, for det er ligesom emnet her på bloggen. I 2010 var højdepunktet så absolut mit jobskifte fra Cabana A/S til Advice Digital A/S. I 2011 var højdepunkterne blandt andet arbejdet omkring folketingsvalget og nominering til Berlingske Nyhedsmagasin Talent 100. Begivenhedsfulde år, der dog i stor udstrækning har haft ét omdrejningspunkt … mig selv. Et omdrejningspunkt der er trådt mere og mere i baggrunden, jo større og mere komplekse opgaver jeg er endt med at stå over for. Så selvom 2012 var året hvor jeg fik registreret eget firma og fik ny seniortitel hos Advice Digital, så vil jeg mest af alt huske 2012 som året hvor de mange succesfulde projekter blev gjort af fantastiske samarbejder med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. Det er sikkert uklogt at fremhæve bestemte samarbejdspartnere frem for andre, men hva’ fanden. Så til Mikkel O, Jesper L, Suzan O og Claus L – tak for et fantastisk 2012. Året havde ikke været det samme uden jer.

2012 var også året hvor jeg fik drøftet frigivelse af geodata med vores miljøminister, iført hættetrøje vel og mærket. Yeah.
2012 var også året hvor jeg fik drøftet frigivelse af geodata med vores miljøminister, iført hættetrøje vel og mærket. Yeah.

Mit arbejdsår har i den grad været kendetegnet ved, at være fyldt af forskelligartede opgaver. Lige fra kampagnearbejde i forbindelse med afholdelse af jubilæumskoncert på Vor Frue Plads til opbygning af et digitalt sagsbehandlingssystem for en større offentlig kunde … fra oplæg for K-forum om Facebook til lokale con-amore projekter. Men omfangsmæssigt størst, lancering af omkring 15 websites hen over året. Mit arbejdsliv anno 2012. Et arbejdsliv som jeg til stadighed elsker, og som jeg nyder løbende at udfordre rammerne for. Således håber jeg også, at kunne forsætte med at inspirere de mange, der har valgt at følge med på Twitter eller Facebook.

Men mit altoverskyggende mål for det næste år er, at få andre til at blomstre og til at yde deres bedste – gerne sammen med mig. Godt nytår, jeg håber vi ses i 2013.

Seniorrådgiver

I dag har jeg fået ny arbejdstitel. En titel jeg virkelig er stolt over – kan nu kalde mig for seniorrådgiver hos Advice Digital.

Normalt interesserer jeg mig ikke voldsomt for titler, for de behøver ikke nødvendigvis fortælle noget som helst om ens kvalifikationer. Men når der er tale om ens egen titel, så er interessen der pludselig – og dette er da heller den første arbejdstitel som jeg har været stolt over. Faktisk har jeg været stolt over de fleste arbejdstitler jeg har haft siden jeg begyndte mit arbejdsliv som avisbud for Østerbro Avis tilbage i 1992.

I 1992 tjente jeg 38 kr for en avisrute, som jeg på en god dag kunne gennemføre på 1 1/2 time. Pengene skulle jeg bruge til en racercykel. Den fik jeg i 1994. Til næste år drømmer jeg om endnu engang om at købe en ny racercykel, det håber jeg lykkes. Livet går i ring, men heldigvis fremad fagligt.

  • Avisbud – Østerbro Avis: 1992 – 1995
  • Avisbud – Bladkompaniet: 1995 – 1996
  • Bogopsætter – Jagtvejen  Bibliotek: 1995 – 1998
  • Studentermedhjælper – Musikbranchens reklamebureau: 1998 – 1999
  • Lagermedarbejder – Mammen & Drescher: 1999 – 1999
  • Cykelbud – Den blå Kurer: 1999 – 2001
  • Pædagogmedhjælper – Børnehaven / Lundtoftegade 43: 2001 – 2002
  • Barpersonale – Øksnehallen: 2001 – 2004
  • Cafémedarbejder – Café Sult / Filmhuset: 2002 – 2003
  • Telefoninterviewer – Gallup: 2003 – 2005
  • Vicevært – Ejerforeningen Peblinge Dosseringen 14 : 2005 – 2010
  • Lærer – Skolen på Islands Brygge: 2006 – 2007
  • Bestyrer / Mekaniker – Saxil Cykler: 2007 – 2008
  • Projektmedarbejder – ØKF / Københavns Kommune: 2008 – 2008
  • Projektleder – Cabana: 2008 – 2010
  • Rådgiver – Advice Digital: 2010 – 2012
  • Seniorrådgiver – Advice Digital: 2012 – ?

Det kreative rum

I mit arbejde drøfter jeg ofte begreberne kreativitet og innovation med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. For i en verden med stramme deadlines og masser af travlhed, er det ofte en udfordring at få skabt det kreative/innovative rum – et rum der i sidste ende kan løfte produkter fra gennemsnitlige til fantastiske. Derfor har jeg længe brygget på et indlæg om emnet, og i min søgen er jeg faldet over – via Nadja Pass – en perle af en video. En ældre sag fra 1991, hvori John Cleese gennemgår grundtanker om hvornår kreativitet opstår og hvordan man bevidst skaber det rum hvori det sker. Grundtanker der kan virke banale, hvilket måske netop er skønheden i hans gennemgang.

Jeg kunne have gennemskrevet hovedpointerne fra oplægget her, men vil i stedet hellere anbefale at du laver dig en stor kop kakao – sætter dig tilbage i sofaen og ser hele oplægget uden afbrydelse. For det er absolut inspirerende og tankevækkende.

Hverdage

Der har været stille på blogfronten den seneste tid. Ikke fordi jeg er gået i stå, tværtimod. Faktisk har det været en travl periode det sidste halve år – med arbejde, konferencer og meget andet. Og når man har travlt giver det mening at tænke lidt over ens hverdag, så da Nadja Pass fra hverdage.dk spurgte om jeg ville svare på en række spørgsmål om mit hverdagsliv slog jeg straks til. For det er altid interessant at reflektere lidt om tiden man bruger.

Mine hverdagssvar: http://hverdage.dk/ask-hybel/

Responsive Facebook Comments / Tablets

For et lille år siden skiftede jeg om til responsivt design her på sitet, hvilket samtidigt betød at jeg skiftede fra Facebook Comments tilbage til WordPress’ medfødte kommentarsystem. Alene fordi jeg havde problemer med at få kommentarsporet fra Facebook til at skalere flydende og korrekt på tablets – eksempel på problemet kan ses på feltet.dk og kstud.dk. Et ærgerligt skift af kommentarspor, da WordPress’ eget system i udgangspunktet er lukket omkring sig selv og ikke har social sharing. Problemet har jeg nu fået løst … 2 minutter med en koder og lidt basic CSS. Tilføj den tydeligevis vigtige kode til dit stylesheet og du er kørende.

.fb-comments.fb_iframe_widget span {width: 100% !important; display: block !important; } .fb-comments.fb_iframe_widget { display: block !important;} .fb-comments.fb_iframe_widget iframe { width: 100% !important;}

Ovenstående rettelse er mest af akademisk interesse, for jeg ændrer foreløbig intet herinde. Men smid altid gerne en kommentar.

Tak til clausjnsn for kode.

Det handler om balance

For snart otte år siden fik jeg hund, Marvin. Jeg var 24 år gammel og havde aldrig haft hund før i mit liv, men pludselig fandt jeg på den, måske ikke helt gennemtænkte, idé. Det er en af fordelene ved at være ung, man tænker ikke nødvendigvis så meget – for det er virkelig upraktisk at bo alene og have hund. Men helt uden tanke var beslutningen dog ikke, for har altid nydt at gå lange ture og tænkte derfor at en hund da lige måtte være sagen. Valget blev en han gadehund fra den græske ø Chios. Syv uge gammel vejede han kun to kilo, så en meget lille ny ven. Min hverdag ændrede sig markant fra da af, for jeg havde fået mig en firbenet ledsager. Ikke et kæledyr. I de otte år hvor jeg har haft min hund ved min side, har han aldrig været alene en hel arbejdsdag – ligesom han heller aldrig har været passet på kennel, mens jeg har været på ferie. Han er med mig overalt hvor jeg færdes. På arbejde og i fritiden. Jeg lærte ham fra starten at kunne være med over alt. Derfor har han også altid været del af mit arbejdsliv, for selvom han aldrig er blevet inviteret direkte ind af hoveddøren, er det som regel lykkedes ham at tage bagdøren – når folk først opdager hvor meget positiv energi der kan være i en rolig hund, er døren som regel åben. Det giver måske især mening når man arbejder i en verden som min, hvor der altid er travlt. Altid. Han afgiver ro og giver noget at tale om uden for de snævre fagfelter. Det lægger jeg især mærke til hvis jeg en sjælden gang imellem tager ham med til et kundemøde, for så er der pludselig andet at tale om end bare arbejde. Og det er netop en god indgang når man skal tale arbejde.

Det kan lyde meget rosenrødt, og jeg ved at ikke alle nødvendigvis ser det ligesom jeg. Men i så fald går de meget diskret med dørene, for jeg hører udelukkende positive tilkendegivelser over at have min hund med mig over alt. Jeg er priviligeret og jeg ved det bedre end nogen. For når jeg går langs søerne om morgenen på vej til arbejde med min firbenede ledsager, så er jeg lykkelig og i balance. Når jeg blot kan tage en lille smule af mit inderste selv med på arbejde, så kan jeg tage bunker af arbejde med mig hjem. Og sådan tror jeg ligningen – work/life balance – fungerer for rigtig mange.

Hvad har du der giver balance i dit arbejdsliv?

Certified ScrumMaster

I forrige uge var jeg på kursus, for at blive certificeret ScrumMaster. Scrum er en agil udviklingsmetode der tager udgangspunkt i, at udvikling af software kan være en kompliceret og uforudsigelig proces der derfor snarere er en form for kontrolleret black box frem for en planlagt proces (wiki). Jeg tog kurset hos Trifork, hvor Jeff Sutherland og Jens Østergaard stod for underholdningen – og det gjorde de godt. Der var en rigtig god vekslen mellem oplæg og øvelser, og kurset kan helt klart anbefales. Nu glæder jeg mig bare til at få afprøvet metoden i virkeligheden, for det er næste skridt.

Læs mere om Scrum:

Er Facebook en kræftsvulst på internettet?

I den forgangne uge var forfatter og radiovært Knud Romer ude med en kritik at Facebook, som værende en kræftsvulst på internettet. I en artikel på politikken.dk råbte han højt om, at Facebook er et lukket univers hvor indhold låses inde og ikke er søgbart. Som han selv formulerede det; “problemet er, at andre mennesker ikke har adgang til den viden, der er i de venneklubber, og du kan ikke søge den frem i Google”. Her gør Kund Romer den første fejl af mange, nemlig at tro, at Google fungerer uden filter. For det kunne ikke være mindre korrekt. Google fungerer i høj grad via filtrering, hvilket jo netop er des styrke. Alt indhold ikke er ligestillet. Et emne som Peter Svarre i øvrigt skrev et ganske fornuftigt indlæg om på Kforum forrige sommer. De fleste tjenester der har til formål at kunne fremsøge indhold er baseret på forskellige former for referencer, ellers ville det være overordentligt svært at finde noget brugbart. På Google er det endda sådan, at man ikke direkte har mulighed for selv at definere egne filtre – i hvert fald ikke menig mand. Hvilket det er jo faktisk er tilfældet på Facebook. Vi kan diskutere hvor godt Facebook løser denne del, men det er et faktum, at man selv har mulighed for at danne sine egne filtre i deres system. Det er faktisk ikke bare en mulighed, det er en præmis. Man bygger sit eget filter ved at følge lister, synes godt om sider, blive medlem af grupper, abonnere på personer, tilføje venner o.s.v. På den måde skaber man sit eget personlige filtrering af muligt indhold, som kan hjælpe med af scanne de bjerge af information som ellers kunne ramme en. I denne kontekst er filtre altså ikke ren ondskab.

Knud Romer mener desuden, at man på Facebook er “lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv”. Det er svært at sige om det er en forfejlet opfattelse eller ej, for folk kan jo netop bygge filtrering de selv har lyst til. Altså er det ikke Facebook som service der er problemet, men brugen af den. Men da Knud Romers kritik ikke har vedhæftet nogen form for dokumentation, må jeg konstatere at den opfattelse står for egen regning. Han benytter måske selv Facebook som et lukket netværk, hvis han altså overhovedet har en profil. Det kunne jeg være i tvivl om. Og det sidste er vel egentlig er debattens kerne. At man kan vælge at benytte Facebook præcis som man lyster.

I folkeskolen lærer børn om kildekritik, men det ville være på sin plads at de, såkaldte, digitalt indfødte lærte lidt om netop filtrering ud fra et teknisk perspektiv. For skal man have en reel mulighed for at danne sig fulde billeder af virkeligheden, kræver det at man forstår bare en smule om de filteringsmekanismer nettet er fuld af. For heri har Knud Romer faktisk en pointe, nemlig at vi med filtrering kan ende i en situation hvor vi giver køb på information. I min optik er det dog ikke en pointe der har at gøre med Facebook, men en pointe der handler om hvordan vi som mennesker at benytte teknologierne. Og det er altså noget ganske andet.

Dette indlæg et ment som en lille hurtig kommentar til debatten. Hvis du er nysgerrig på hvordan information flyder på FB, så læs evt videre her: http://on.fb.me/KOviyx

Fremtidens platforme

For tiden bruger jeg rigtig meget af min arbejdstid på, at tale med kunder om platformsudfordringen – en udfordring der især drejer som skærmstørrelser og nye mobile enheder. For efter i mange år blot at have fortalt om emnet, er vi pludselig i en situation hvor snakken har nået beslutningstagerne og der skal handles. Hvorfor? Fordi at de mobile enheder nu er så stor del af de besøgende på mange websites, at det har direkte indflydelse på forretningen. Der er simpelthen en forretningsmæssig balance der er skiftet, og derfor tror jeg at det kommer til at gå hurtigt fra nu af. Nogen er parat til skiftet, mens andre bliver taget med bukserne nede. Langt nede.

Men inden vi kommer til hovedpointen, lidt snak om tilgange og løsningsmodeller. I min optik er der to mulige tilgange til platformsudfordringen.

Den defensive tilgang
Beskrivelse: Inden for de næste par år har vi sandsynligvis flere net-brugere fra mobile enheder end vi har fra computer-brugere. Derfor er vi nødt til at komme i gang og tilrettelægge vores formidling og services herefter. Vi vil ikke tabe vores eksisterende besøgende på gulvet.

Den offensive tilgang
Beskrivelse: Mobile enheder giver os nye muligheder for at servicere vores interessenter bedre og i nye situationer. Det ønsker vi at udnytte, og være tilstede i flere situationer og tilbyde nye muligheder.

Og tre overordnede løsningstyper;

  • Apps
  • Dedikerede mobilløsninger
  • Responsivt webdesign

Tilgange og løsningsmodeller der alle har fordele og ulemper. Fordele og ulemper som rykker sig i takt med den teknologiske udvikling, projektøkonomien for det enkelte projekt og målgrupperne man prøver at nå. Det er en kompleks ligning.

Men tilbage til det med at blive taget med bukserne nede. For min erfaring er, er det sjældent at vi overhovedet kan tale rent om fordele/ulemper ved de forskellige tilgange og løsningsmodeller. For der er oftes et eksisterende datalag at tage udgangspunkt i … hvorfor løsningerne tegner sig selv. Mere eller mindre.

Altså skal vi have fat datalaget, hvis vi skal have mulighed for at gribe udviklingen strategisk og langsigtet an. Det greb tages sjældent. Jeg ser oftere, at der laves de løsninger der er mulige i situationen og som løser en konkret udfordring. Det er for så vidt en fornuftig og pragmatisk model, som dog betyder at løsningerne bliver kortsigtede overfor en bevægelig udfordring der ikke handler om enkelte enheder. Skal vi eksempelvis snart til at tilpasse vores løsninger til såkaldte phablet? I så fald skal der styr på datagrundlaget allerede nu, da alt andet er for dyrt på den lange bane. Datagrundlaget er din service, ikke den enkelte løsning.

Ovenstående løse tanker om datagrundlaget er der egentlig ikke meget nyt i, men med platformsudfordringen bliver pointerne måske tydeligere end nogensinde før. Skal man være omstillingsparat skal man have styr og fokus på sin data, mere end på den enkelte platform. Tankerne er i øvrigt udarbejdet i arbejdsregi – Advice Digital –  hvor især min tidligere chef Bo Juni har været inspirationskilde. Ligesom han har udarbejdet den fine grafik jeg har lånt.

Er du enig i at datagrundlaget er den egentlige udfordring, eller vrøvler jeg helt forbi? Smid meget gerne en kommentar …

Dét kæmper jeg for …

For nyligt skrev jeg et indlæg, som kommentar til 1. maj. Et indlæg hvor jeg gik kampdagen lidt på klingen. Her skrev jeg blandt andet;

… på den anden side af de trivielle kampe om arbejdsforhold, venter en lang række af andre udfordringer. Hvor der skal kæmpes for at rykke samfundet fremad, og hvor enhver vågen time handler om denne kamp for forandring til det bedre …

Pointer der var sat lidt på spidsen, og som derfor gav en del respons. Ikke mindst fik jeg spørgsmål om hvad det er for konkrete ting, som jeg mener vi bør kæmpe for før samfundet rykker fremad. Det havde jeg faktisk lidt svært ved at svare på, for de fleste ting jeg arbejder med til hverdag er på et samfundsmæssigt metaplan – tror jeg godt man kan kalde det. Som når man eksempelvis effektiviserer arbejdsprocesser via øget digitalisering – den er sgu svær at sælge som “at rykke samfundet fremad”. Så for at hive det ned på et konkret plan, så er dét jeg kæmper for i disse uger; Nørrebroløbet. Som jeg sammen med en del andre gode kræfter er sponsor for. Et løb der arrangeres af 11 drenge fra mit lokalsamfund, der drømmer om at komme ud og opleve verden – for at give livet på indre Nørrebro lidt perspektiv. Jeg har den dybeste respekt for mennesker, der vælger at gøre noget aktivt for at forbedre egne kår, og håber inderligt at deres projekt lykkes. De fortjener en oplevelse for livet. For det har betydning, også i et fremtidigt samfundsperspektiv. Det er konkret og til at forstå.

Jeg hjælper drengene med annoncering og promovering af løbet via sociale medier. Jeg har tidligere indsamlet 28.000 kr til et lukningstruet antikvariat i lokalområdet på under 48 timer, men om der er samme velvilje når det drejer sig om at få lettet måsen og stå parat til start når startfløjten lyder – det må tiden vise. Glorien er pudset, og håber vi ses på dagen.