Første måned hos Advice Digital

I den forløbne uge har der været mange møder med nye mennesker. Jeg har været været for forbi en mulig implementeringsleverandør til gennemgang af CMS’et TYPO3, til møde med en kunde om søgeoptimering, blevet præsenteret for analysesystemet Enalyzer og ikke mindst selv været ude og rådgive. Tirsdag var jeg forbi en af vores kunder hvor jeg gennemgik den WordPress-løsning de har fået opbygget i tilknytning til deres hjemmeside. Uge 17 var også afslutning på april, og dermed også på min første måned som rådgiver hos Advice Digital. Det har været en fantastisk spændende måned med masser af udfordrende opgaver – tempoet er højt på Vester Voldgade.

I dag er det helligdag og den står på polterabend, så første blogpost bliver en smule skrabet – men fremover vil der hver uge kunne læses om løst og fast. Arbejdslivet vil fylde en del på bloggen, men jeg skal gøre mig umage for at gøre det personligt og nærværende.

Da bloggen er helt ny, ville jeg blive glad hvis du hjalp mig med at udbrede kendskabet ved enten at trykke “synes godt om” eller “retweet” – tak for hjælpen!

2 kommentarer

  1. Trackback: Ask Hybel
  2. Trackback: Dagmar

Skriv en kommentar