Jeg har tidligere dyrket landevejscykling på seriøst plan, og har derfor bred viden om træning og om hvordan man udnytter sit fulde potentiale. En viden der stammer fra bunker af tykke fagbøger om emnet, men i særdeleshed fra praktisk erfaring efter mange år med seriøs og struktureret træning. En viden jeg ofte benytter i mit arbejdsliv, da det også her gælder om at udnytte sit fulde potentiale hvis man vil være førende på sit felt. Om man træner fysikken eller hjernen, så glæder altså mange af de samme regler.

For udnytte ens fulde potentiale, så gælder det først og fremmest om at motivationen (den indre ild) er tydelig for en selv. Selvmotivering er alfa omega i en sport som landevejscykling, men også når det gælder ens arbejdsliv. Jeg er af den overbevisning, at det udelukkende er en selv der afgører hvor langt man kan nå – en lettere naiv holdning, men tror nu alligevel på det! Når motivationen er sikret, så gælder det om at sætte sig mål/delmål. Men vigtigt er også at opsætte drømme for en selv. Forskellen er, at mål skal være realiserbare mens drømme i sagens natur er senarier der ikke nødvendigvis udleves. Min personlige erfaring er, at den forsatte motivation i høj grad afhænger af succesfyldte oplevelser og langsigtede drømme.

Med motivationen på plads og med en plan i hånden, så er det tid til træning. Her er det først og fremmest vigtigt at træne med folk over ens niveau, så man hele tiden udfordres. Herudover så er den optimale træning er en vekslen mellem udfoldelse og restitution. Restitution er den sværeste disciplin og negligeres ofte, hvilket i sidste ende kan resultere i overtræning. Personligt har jeg haft travlt de sidste par uger, så nu gælder netop restitution så jeg ikke ender i overtrænings negative spiral. Men hvis jeg har planlagt min træning ordenligt, så er jeg på vej mod en såkaldt kognitiv superkompensation!!! Sagt med andre ord; jeg er træt, men gud hvor jeg lærer meget for tiden – nu skal det bare lige have tid til at synke ind…