Året der gik…

Som det er tradition, kommer her lidt skriverier om året der gik og ikke mindst om året der kommer. For der er sket meget det sidste år, og er ikke i tvivl om det næste vil byde på endnu mere.

2010
I januar 2010 arbejde jeg hos Cabana A/S, et teknisk webbureau på Holmen. Her havde jeg arbejdet siden sommeren 2008, men det var tid til nye udfordringer. Det var en stor personlig udfordring at søge nye græsgange, for alle talte på daværende tidspunkt om finanskrise og nå ja…jeg havde det som blommen i et æg. Gode og dygtige kollegaer, men jeg var nysgerrig på nyt og kunne ikke holde mig tilbage. Det betød kontakt til Advice Digital Aps, hvor jeg arbejder nu. Hvad der får en til at skifte arbejde har jeg tænkt meget over, og det er svært helt at sætte ord på. For elskede mit gamle arbejde, ligesom jeg elsker mit nye. Nysgerrighed er nok hvad der gjorde udslaget, for tanken om at arbejde samme med nogle af Kbh’s dygtigste webfolk var simpelthen for fristende. Og jobskiftet har ikke været en skuffelse, tværtimod.

Det nye arbejde hos Advice Digital begyndte i det tidlige forår, og jeg blev smidt for løverne inden for få dage. Præcis hvad jeg havde håbet på, for elsker at udfordre mig selv. Og det er en udfordring at skifte arbejde – nye kollegaer, nye arbejdsopgaver, nye samarbejdspartnere og nye kunder. Trygheden tog sig en slapper, og jeg prøvede at følge med efter bedste evne. Heldigvis har jeg løbende kunne sparre med fantastiske kollegaer, som jeg skylder tak for den gode start. Den kbh’ske webverden har travlt, så det kræver overskud at tage tid til nye på en arbejdsplads. Så kære kollegaer, tak for en fantastisk start!

Blandt det meget nye der skete i året, var også typen af opgaver jeg fik adgang til via det nye arbejde. Jeg har tidligere være med til at bygge spændende tekniske webløsninger, men med jobskiftet kom muligheden for at ramme opgaverne tidligere. Og dermed være med til mere end blot at være udførende, men nu også at være inde over det web-strategiske arbejde der ligger før. Netop typen af arbejdsopgaver var i den grad medvirkende til jobskiftet, for har drømme om webløsninger som jeg nu kan smitte kunder og kollegaer med. Det web-strategiske arbejde er i det hele taget et fagområde jeg finder interessant, og hver dag prøver at udvikle mig indenfor. De nye arbejdsopgaver gav omvendt mindre tid med fingrene i ”koden”, hvilket måske er grunden til at fritiden netop har været fyldt med mindre løsninger for venner og bekendte. Mit pragmatiske webgen fornægter sig ikke og blandt hjemmeprojekter lavet i 2010 er:

En anden ting det nye året har budt på relaterer sig endnu en gang til jobskiftet, da det betød nye og flere kunder. Jeg er generelt en pleaser, og selvom jeg til tider kan virke som ét stort ego, er kunders tilfredshed altid omdrejningspunktet for mit arbejde. De leverer kapitalen til mit drømmearbejde, så jeg har bare at løse deres opgaver så godt som overhovedet muligt. Heldigvis har jeg været heldig at ramme ind i den ene spændende kunde efter den anden, og de har dermed været med til at udvikle mig – og jeg håber og tror, at de har haft det på samme måde med vores samarbejde. For selvom jeg går under den fine titel rådgiver, er der vitterligt tale om et samarbejde. Rådgivning er aldrig envejskommunikation – så til kunder jeg har arbejdet sammen med i år, tak for samarbejdet!

Nye samarbejdspartnere har jeg også haft glæden af i 2010. Advice Digital implementerer ikke selv, så alle de sjove løsninger laves i samarbejde med andre firmaer. Jeg har derfor fået en lagt bredere berøringsflade end tidligere, og kan nu se fordele og ulemper ved stort set alle cms’er i kongeriget. Og til samarbejdspartnere jeg har arbejdet sammen med i år, gælder sammen besked som til kunder og kollegaer – tak for samarbejdet i 2010. Det har været en fornøjelse!

2011
Det er ingen hemmelighed at 2010 har været fyldt af meget nyt, hvilket har betydet lærring på mange og forskellige fronter. Mit mål for 2011 er derfor ikke nødvendigvis at fylde meget mere nyt på, men at få tid til fordybning og dermed øge kvaliteten. Jeg kender dog mig selv godt nok til at vide, at det bliver en udfordring, for har det med at blande mig i alt der er nyt og spændende.

Hvad bringer 2011 ellers…det skal man passe på med at forudsige. Jeg har i hvert fald ramt forkert lige så ofte som jeg har ramt plet. Men jeg tror at masserne i stadig højere grad tager geotjenester, blogs og twitter til sig, mens en underliggende trend bliver nichesites. Sites for ensomme, langrendsnørder, unge mødre, technofreaks og lokalpatrioter. Der er sket en teknologirevolution med blandt andet WordPress i spidsen. Almindelige mennesker har nu mulighed for at lave egne hjemmesider hurtigere end at klø sig i bagdelen, og det vil understøtte de netop nævnte nichesites. Det vil også været året hvor typen af platforme vi udvikler til, i langt højere grad end tidligere vil blive et emne – web er allerede mere end hvad du kan se på en klassisk computerskærm, og den trend forsætter. En sidste forudsigelse, der allerede er en igangværende trend, er programmer i skyen. Det forsætter også, det er ganske vist hvis du spørger mig. Det bliver i spændende at se hvad året bringer, men jeg håber mest at alt at jeg ikke rammer plet med alle mine forudsigelser – det ville næsten være for kedeligt!

Godt nytår alle sammen…

3 kommentarer

  1. Pingback: Nytårstale 2010
  2. Pingback: Ask Hybel » 1 års jubilæum
  3. Pingback: Så gik der endnu et år … | Ask Hybel

Skriv en kommentar