Sider på Facebook (FBML)

I forrige uge oprettede jeg en Facebook-side i tilknytning til askhybel.dk. Nogen vil nok tænke, at det da er en lille smule narcissistisk. Og ja…det kan jeg ikke løbe fra, men der er heldigvis også andre bevæggrunde for siden. Først og fremmest har jeg ville opbygge et sted på Facebook hvor jeg kan dele mine blogindlæg og generelle webtanker – ligesom jeg gør det fra Twitter. På den måde slipper mine bekendte på min private Facebook-profil for, at følge alle mine fagrelaterede opdateringer – for de er heldigvis ikke alle lige så nørdede som mig! Men en mere strategisk overvejelse har været, at det var på tide at lære mere om hvordan Facebook fungerer. Denne lørdag formiddag har emnet været hvordan man koder statiske sider via Facebook Markup Language (FBML). En smule sent, da Facebook på nuværende tidspunkt er ved at omstrukturere en del på det område. Eller som de selv skriver; we are in the process of deprecating FBML.

Men så kan jeg om muligt være med, når næste bølge rammer. For jeg er ikke i tvivl om, at individuelt opbyggede hjemmesider inde i Facebook’s univers på en eller anden måde er et fremtidigt scenarie. Det kan man mene om hvad man vil, men det er noget man som webbureau skal forholde sig i fremtiden. Facebook har brugerne, og kan derfor definere rammerne for meget fremtidig udvikling. Facebook er altså ikke til at komme uden om, hvad enten man vil eller ej. Money rules…

Helt konkret har jeg på nuværende tidspunkt integreret et Flickr Slideshow, dele funktionalitet og almindelig tekst/billeder på de statiske sider på min Facebook-side. Det næste jeg leger med er brug af video’er fra Youtube og Vimeo. Det er ikke komplekst, jeg har bare intet relevant indhold at lægge på min Facebook-side. Mere komplekst er dog brug af JavaScript, som jeg kæmper en del med. Hvad jeg præcist har i tankerne må vente lidt, men hvis min idé lykkes er der selvfølgelig en deler på vej. I det hele taget følger det snart et par miniguides omkring ombygning af Facebook-sider.

Har du spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kommentere på indlægget – jeg deler gerne mine erfaringer løbende.

↓↓↓ Du kan følge mig på Facebook ved at trykke synes godt om!

7 kommentarer

  1. Ask Hybel

    Som beskrevet i indlægget havde jeg tidligere i dag en idé, og den er nu realiseret. Opsætningen drillede en smule, da Facebook ikke tillader onload af Javascript – man skal derfor aktivere scriptet ved klik. Når man ikke er udvikler, er opsætningen måske en lille smule kompleks. Derfor følger der som sagt en miniguide i den nærmeste fremtid.

    Min idé kan ses her: http://on.fb.me/g3bYXX

  2. Sten Hougaard

    Hej Ask,
    Måske er jeg bare en forkælet websurfer :-) Men jeg synes ikke rigtig der er noget konkret – udvikler til udvikler – i denne post… Jeg ser frem til noget kød, de(n) der guid(es) du skriver at du snart vil skrive. Indtil da vil vove pelsen og følge dig på twitter og ja, facebook.

    Så tak for dine ord og dit indhold indtil nu.

    /Sten
    aka netsi1964 på twitter

  3. Ask Hybel

    Hej Sten

    Jeg kan se at du er frontend-udvikler, så en miniguide er i dette tilfælde vel bare en kort beskrivelse og lidt koder :)

    1. Opret en Facebook-side: http://on.fb.me/bPUg7w
    2: Tilknyt app’en statisk FBML: http://on.fb.me/2wG4WS

    App’en har jeg brugt til at opsætning af følgende;

    Om mig
    Kode: http://www.askhybel.dk/filer/facebook/ommig.txt

    Billeder
    Kode: http://www.askhybel.dk/filer/facebook/billeder.txt

    Anbefalinger
    Kode: http://www.askhybel.dk/filer/facebook/anbefalinger.txt
    CSS: http://askhybel.dk/filer/facebook/facebook_slideshow.css

    /Ask

    Ps. Jeg er ikke udvikler, bare en lidt nørdet rådgiver ;)

  4. Danni Niebling

    Hej Ask,

    Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste som først nu er begyndt at rode med FBML. Jeg glæder mig til at se hvad du finder af snedige løsninger. Måske du kunne fortælle lidt om visning af forskelligt indhold på samme fane, afhængigt af om den besøgende er fan eller ikke-fan.

    Vh. Danni

  5. Ask Hybel

    Hej Danni

    Dejligt med lidt kommentarer, især når de er positive og med spørgsmål :) Nedenstående kode burde kunne gøre hvad du efterspørger. Laver er mere konkret eksempel og deler når jeg lige får tid…

  6. Ask Hybel

    Så kom der opdatering til FB pages. I forhold til sider og FBML, så er det nye som forudset at fremtiden byder på iframe og ikke FBML. Det betyder, at man fra marts ikke længere vil kunne oprette nye FBML-sider. Jeg følger snart op med et indlæg om opbygning af sider/iframe.

  7. Pingback: Ask Hybel » Hvem synes godt om?

Skriv en kommentar