Deling på Facebook | MetaData
Forleden blev fik jeg en mail fra en af bloggens læsere, der var nysgerrig på hvordan jeg styrer hvad der bliver delt på Facebook når man synes godt om et af mine indlæg her på sitet. Det er nemlig opsat lidt anderledes end normalt – test ved at synes godt om dette indlæg, og tjek din væg på Facebook!
Normalt vil der ske det, at Facebook automatisk snupper (scraper) titel, beskrivelse og billeder efter følgende opskrift; titel kommer fra <title></title>, beskrivelsen kommer fra meta-description subsidiært første <p></p> på over 121 tegn og billeder over en vis størrelse hentes. Det er i de fleste tilfælde en helt fin model, men her på sitet har jeg gerne ville styre billede og beskrivelse.
Det kan gøres med nedenstående meta-tags, der overtrumfer de almindelige regler. Nedenstående er altså specielle meta-tags, der kun fungerer i forbindelse med deling på Facebook – følgende kan derfor fungere sideløbende med dit sites almindelige meta-tags. Tags’ne skal indsættes i <head></head>.
- Titel: <meta property=”og:title” content=”Titel på siden” />
- Beskrivelse: <meta property=”og:description” content=”Beskrivende tekst der bliver delt på Facebook” />
- Billede: <meta property=”og:image” content=”http://hjemmeside.dk/billeder/facebook.png” />
Da Facebook cacher indholdet fra en given url straks den er delt, anbefaler jeg at teste hvad der bliver scrapet her: http://developers.facebook.com/tools/lint
Tak til Claus J for input ✔

Hvis du gerne vil have overblik over hvad der bliver delt (share/likes) på Facebook, kan jeg anbefale http://www.facebook.com/insights – her er det muligt at opsætte overvågning af eget domæne (under indblik for dit websted).
Du finder en guide til opsætning her: http://bit.ly/9S9Qg8