I 90’erne var man fascineret af nettes muligheder. Man talte om fantastiske potentialer og om mængden af information nettet kunne rumme. Hurtigt fandt man ud af at nettet virkelig kunne rumme meget, rigtig meget. Der blev lavet søgemaskiner. I første omgang kataloger over sites, men senere kryptiske algoritmer der gennemsøgte hele nettets afkroge for at hjælpe brugerne med at finde netop det de ledte efter. Og hertil automatiserede udregner der styrede indholdsvisning på sites – det var trenden. Man ville styre brugerne igennem informationsjunglen ved hjælp af automatiserede systemer. Men nu har vi nået en anden alder. En alder hvor de sociale anbefalinger fylder. Google +1 sørger for at du ser dine venners anbefalinger højt repræsenteret i dine søgninger på Google, Like på Facebook sikrer at du får relevant indhold på din personlige væg – og anbefalinger på LinkedIn sikrer din profil fokus. Anbefalinger på forskellige niveauer, men med samme indgangsvinkel. En indgangsvinkel der handler om at blive repræsenteret – at skabe pejlemærker i de bjerge af informationer vi dagligt udsættes for. Pejlemærker der sikrer, at vi finder hvad vi leder efter og ikke lader os narre.

Men hvad betyder det når anbefalingerne får så central betydning? Det betyder, at vi ser de søgeresultater på Google som vores venner har anbefalet, at vi på Facebook interagerer med de samme populære mennesker igen og igen – og det betyder på LinkedIn, at vi går glip af dem der ikke råber højt. En digital verden med skyklapper på. Det taler imod hele den fascination jeg havde at nettet da jeg var teenager. En fascination der gik på at hele verden blot var en klik væk – og at nettet var et sted hvor man altid opdagede nyt. Sådan er det ikke længere. Offline er den nye portal ud i verden … så jeg flyver på ferie i næste uge, for at opleve lidt nyt. Jeg glæder mig!