Om at spotte talent | Nadja Bender
At spotte talent er ikke nemt, men nogen gange fremstår potentialet hos folk så åbenlyst at man ikke er i tvivl – også selvom talentet ligger langt fra eget fagfelt. Sidst det skete for mig var forrige år hvor jeg mødte min overbos veninde Nadja. Hun havde åbenlyst modelpotentiale. Da jeg har en del kontakter i modeverden sendte jeg derfor hurtigt beskeden videre om Nadja, for her var virkelig noget interessant. I første omgang var der ikke bid, hvilket overraskede mig en hel del. Jeg var simpelthen overbevist om at jeg havde fat i noget interessant og valgte til alt held at stole på mit instinkt. Jeg skubbede videre, og en bekendt endte med at tage hende ind i sit bureau på prøve. Efter 3 uger som model blev hun booket til 7 shows under den danske modeuge i februar, og under den netop overståede parisiske modeuge fik hun gået shows for både Alexander MCQueen og Yves Saint Laurent. I disse dage er hun på Ibiza for at skyde 8-12 sider til bladet Dansk, hvorefter hun flyver til Korea for at gå shows for blandt andet Chanel. Alt sammen sket i 2011.
Jeg er stolt af at banket på en dør, for at andre kunne åbne den og byde indenfor. Historiens morale er simpel – alle har brug for en hjælpende netværkshånd, selv de mest åbenlyse talenter. Husk det.

Nadja er et af året newcommers hos models.com i denne uge, smukt spottet. http://models.com/oftheminute/?p=40650
Og … Nadja er også nomineret til “Årets Nye Danske Model” http://www.danskfashionawards.com/vote/nadja-bender/