Seniorrådgiver

I dag har jeg fået ny arbejdstitel. En titel jeg virkelig er stolt over – kan nu kalde mig for seniorrådgiver hos Advice Digital.

Normalt interesserer jeg mig ikke voldsomt for titler, for de behøver ikke nødvendigvis fortælle noget som helst om ens kvalifikationer. Men når der er tale om ens egen titel, så er interessen der pludselig – og dette er da heller den første arbejdstitel som jeg har været stolt over. Faktisk har jeg været stolt over de fleste arbejdstitler jeg har haft siden jeg begyndte mit arbejdsliv som avisbud for Østerbro Avis tilbage i 1992.

I 1992 tjente jeg 38 kr for en avisrute, som jeg på en god dag kunne gennemføre på 1 1/2 time. Pengene skulle jeg bruge til en racercykel. Den fik jeg i 1994. Til næste år drømmer jeg om endnu engang om at købe en ny racercykel, det håber jeg lykkes. Livet går i ring, men heldigvis fremad fagligt.

  • Avisbud – Østerbro Avis: 1992 – 1995
  • Avisbud – Bladkompaniet: 1995 – 1996
  • Bogopsætter – Jagtvejen  Bibliotek: 1995 – 1998
  • Studentermedhjælper – Musikbranchens reklamebureau: 1998 – 1999
  • Lagermedarbejder – Mammen & Drescher: 1999 – 1999
  • Cykelbud – Den blå Kurer: 1999 – 2001
  • Pædagogmedhjælper – Børnehaven / Lundtoftegade 43: 2001 – 2002
  • Barpersonale – Øksnehallen: 2001 – 2004
  • Cafémedarbejder – Café Sult / Filmhuset: 2002 – 2003
  • Telefoninterviewer – Gallup: 2003 – 2005
  • Vicevært – Ejerforeningen Peblinge Dosseringen 14 : 2005 – 2010
  • Lærer – Skolen på Islands Brygge: 2006 – 2007
  • Bestyrer / Mekaniker – Saxil Cykler: 2007 – 2008
  • Projektmedarbejder – ØKF / Københavns Kommune: 2008 – 2008
  • Projektleder – Cabana: 2008 – 2010
  • Rådgiver – Advice Digital: 2010 – 2012
  • Seniorrådgiver – Advice Digital: 2012 – ?

4 kommentarer

  1. Pingback: Så gik der endnu et år … | Ask Hybel

Skriv en kommentar