Hvor stærkt er dit personlige brand?

Hvis du har en stærk online tilstedeværelse, vil du også blive lagt mærke til og husket. Det billede, du giver af dig selv via Google, betyder meget. Sådan lyder budskabet fra Ask Hybel, ekspert i sociale medier og seniorrådgiver hos Advice Digital. Her får du et indblik i, hvordan han bruger de sociale medier til personlig branding.

Af Ida Hornsleth Eshøj og Troels Johannesen // Originalt indlæg på ajks.dk

Når man googler dig, bliver man allerede på første side af søgeresultaterne præsenteret for din sociale tilstedeværelse. Aktive profiler på Twitter, LinkedIn og Instagram samt din egen hjemmeside og indlæg på diverse fagportaler. Hvilke overvejelser har du gjort dig om, hvordan du vil fremstå online?

Den person, du møder, når du googler mig, er en fagperson. Og det er helt bevidst. Når det er sagt, så er det ikke lige meget, hvordan man lader sin faglighed komme til udtryk på de sociale medier. Hvis man skal have succes med personlig branding, skal man turde være der, hvor man har holdninger, og hvor man giver noget af værdi til andre. For intet i verden er gratis – heller ikke synlighed.

Men hvis man begynder at deltage i debatter, hvis man giver noget af sig selv, og hvis man tør have en anderledes holdning end flertallet, så begynder man at skille sig ud og blive lagt mærke til. Det er et bevidst valg for mig; jeg er ikke bange for at sige min mening om fagrelaterede emner.

Men for mig handler personlig branding egentlig ikke om mig som person. Personlig branding er for mit vedkommende et tæt samspil mellem mit arbejde og min faglighed. Det bliver et sammenspil, hvor det firma jeg er ansat i (Advice Digital, red.) og min faglige profil på de sociale medier i sammenhæng giver kontakter og muligheder. Og i sidste ende opgaver.

Du siger, at din aktive tilstedeværelse på sociale medier i sidste ende kan give dig og dermed Advice Digital opgaver. Vil du uddybe det?

Det er ganske enkelt; det er et spørgsmål om, at jeg skriver noget, som mange ser. Det er muligt at sprede ting, man gerne vil kloge sig på, igennem de sociale medier og på den måde blive den, der ved noget om et emne.

Det handler om at gøre sig selv spilbar: Hvis jeg skriver om et bestemt fagemne, bliver jeg nemt ham, man spørger, hvis man har brug for at vide mere om netop dette emne. Og selvom det arbejde, der kommer ud af det, bliver til opgaver for den virksomhed, jeg arbejder for, har jeg selv ejerskab af det netværk, jeg skaber mig herigennem. Det kan sagtens fungere i en anden kontekst eller i et andet job. Man tager en troværdighed med sig, som man kan bruge i sin personlige branding på lang sigt.

Men når vi taler netværk, hvad er det så, de sociale medier kan, som adskiller sig fra at netværke ansigt til ansigt?

De kan først og fremmest skabe mødet. Jeg har rigtig mange kontakter, som jeg i første omgang har mødt gennem fagdiskussioner på sociale medier. Der findes masser af nicher rundt omkring, hvor man netop kan diskutere forskellige fagemner. Om det så er Facebook-grupper, LinkedIn-grupper eller noget helt tredje er irrelevant. Mødet på de sociale medier er tit en indgangsvinkel til at møde folk i virkeligheden.

Men du bruger alligevel mange forskellige sociale medier. Har medierne hver deres formål, eller har de tilsammen det formål at skabe synlighed?

I virkeligheden handler det ikke om synlighed. Det handler om mine interesser, som er min faglighed, og som så i sidste ende bliver min synlighed. Det er ikke mit mål i sig selv at skabe synlighed.

Men jeg bruger helt klart mine profiler på de sociale medier til noget forskelligt. Jeg forholder mig til tre ting: Hvad er mediets præmis? Hvem er min målgruppe? Og vil jeg prioritere kontrol eller rækkevidde?

Som et eksempel på det første kunne jeg bruge Twitter. En platform, der ikke fungerer som et pushmedie. Jeg ser det i meget højere grad som et dialogværktøj, hvor det giver mening at have samtaler kørende omkring forskellige emner. For om fem minutter er mit tweet alligevel ude af strømmen. Twitter er derfor et fantastisk netværk til at kommunikere med mennesker, som man ellers aldrig ville være kommet i kontakt med.

I forhold til målgruppe er det jo ret enkelt: Hvordan får du adgang til de diskussioner, du gerne vil deltage i? Jeg har eksempelvis både en privat og en faglig profil på Facebook. Simpelthen fordi jeg gerne vil nå to forskellige slags publikum. Mine venner er ikke nødvendigvis specielt interesseret i at høre om mit arbejde, og de, der er, er ikke nødvendigvis interesseret i, hvor jeg holder ferie, eller hvad jeg har lavet i weekenden.

Jeg kunne jo have valgt at bruge LinkedIn som min faglige side og poste de samme ting her, som jeg gør på min fagprofil på Facebook. Det gør jeg dog ikke, og det handler igen om, at de, der har de samme faginteresser som jeg, nemmere kan nås på Facebook. Og derfor er LinkedIn en mere statisk side for mit vedkommende.

Derudover er der hele udfordringen omkring ejerskab. Alle de sociale medier er flygtige, og jeg ejer ikke den data, jeg lægger ud i disse netværk. Det betyder, at alle de ting, jeg gerne vil dvæle ved, lægger jeg ud på min blog. På den måde har jeg selv ejerskab og dermed også kontrol over, hvad der sker med min historie.

Men det er en underlig balance. For jeg ved godt, at jeg har størst rækkevide med dialoger på eksempelvis Facebook eller LinkedIn. Men samtidig ved jeg også, at det på et tidspunkt forsvinder.

Set i relation til personlig branding handler det om at gøre sig nogle overvejelser, ikke kun om at øge rækkevidden, men også at sørge for at historien bliver fortalt et sted, hvor man selv har mulighed for at styre fortællingen over tid.

Lad os vende tilbage til samspillet mellem din person og den virksomhed, du er ansat i. Hvilken betydning har dette samspil for personlig branding?

Ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, så udtaler jeg mig altid med Advice Digital i ryggen. I og med at jeg er en del af Advice Digital, taler jeg aldrig bare som mig selv. Jeg får helt klart noget ud af at have virksomheden i ryggen, men den får samtidig også opmærksomhed den anden vej.

Denne tankegang burde flere virksomheder tage ved lære af. Mange virksomheder tror, at de skal bruge deres krudt på en social media-tilstedeværelse, som tager udgangspunkt i virksomheden. Men i virkeligheden ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale i at give lidt slip på formerne og lade medarbejderne tale for virksomheden i stedet. Ikke direkte på vegne af virksomheden, men med dem i ryggen. Man opfattes bare anderledes som privatperson, end man gør som virksomhed; man kan nogle flere ting og man kan gå til det i en lidt friere tone.

Advice Digital kan ikke gå ind i de samme faglige diskussioner, som jeg kan personligt. Men fanger jeg nogens interesse i disse faglige fora, vil de jo også forholde sig til, hvor jeg arbejder. Det er en måde at skabe en awareness, som i sidste ende kan resultere i opgaver til den virksomhed, jeg arbejder for. Altså har personlig branding ikke kun værdi for mig alene.

Alle de virksomheder, der tror, at de nu skal ud at være sociale, burde måske i stedet tænke over, om de overhovedet har den fleksibilitet som virksomhed, der gør, at de kan deltage i den slags diskussioner med den type indhold, som giver mening på de sociale medier. De burde måske hellere gøre medarbejderne til ambassadører og lade dem fortælle virksomhedens historie. For når medarbejderne taler, fortæller de også historien om, hvordan det er at arbejde der, hvor de gør. Det billede jeg giver af mit arbejdsliv er på mange måder mere ægte end det, som Advice Digital kan tegne. Det vil altid være finpoleret. Og det ved modtagerne godt.

Der vil altid være en grad af corporate branding i personlig branding, fordi man er tæt knyttet til den virksomhed, man arbejder for. Et simpelt budskab, som alt for få har set værdien af.

Skriv en kommentar