Året der gik // 2013


Når jeg bliver gammel og kigger tilbage på året 2013, så er jeg overbevist om, at det vil stå som et af de år hvor der skete mere end almindeligt meget. Både personligt og arbejdsmæssigt – eller måske især i kombinationen af de to.

Men hvad skete der så?

  • Fortsatte mit arbejde med de gode mennesker bag gribverden.dk – et projekt der står mit hjerte nært. Verden er stor og den skal opleves.
  • Deltog i Social Fight Night under Social Media Week. Alt for sjov oplevelse.
  • Påbegyndte arbejdet med at udforme et online community sammen med Røde Kors - for alle deres frivillige. Et stort og komplekst projekt, som jeg i den grad glæder mig til at se lanceret i 2014.
  • Holdt tre heldagsoplæg for Kforum om strategisk brug af Facebook som kommunikationskanal. Det gælder om at komme væk fra skærmen når det er muligt.
  • Lancerede en velkomstkampagne for nydanskere samme med en masse gode mennesker (con amore). Vi indsamlede over 100.000 kr og fik helsidesannoncer i JP, Berlingske og Politikken. Det er jeg virkelig stolt af at have været med til.
  • Lancerede sammen med Eksponent første fase af et større digitaliseringsprojekt for Københavns Kommune – et sagsbehandlingssystem til håndtering af forskellige typer af digitale ansøgninger fra borgerne. Digitalisering af det offentlige DK har i den grad mit fokus.
  • Hjalp Nørrebroløbet  og Dansk Flygtningehjælp med marketing på sociale medier (con amore). I år endte vi med små 1000 løbere til start. Fedt.
  • Sagde nej til tre konkrete jobtilbud og blev hos Advice Digital. Fordi græsset allerede er grønt.
  • Fik besøgt Lausanne, Wien og Amsterdam med arbejdet. Yeah.
  • Og meget meget mere …
  • Mødte verdens dejligste kvinde. Jo tak.
  • Tog på ferie med verdens dejligste kvinde. Èt skridt af gangen.
  • Flyttede sammen med verdens dejligste kvinde. Hov hov, det var hurtigt.
  • Besluttede sig for at få børn med verdens dejligste kvinde. Fedt, for det tager nok lidt tid med sådan et babyprojekt.
  • Verdens dejligste kvinde blev gravid. Okey, halvanden uges ventetid var vist lidt hurtigere end ventet.
  • Satte min lejlighed til salg – for at købe en ny sammen med verdens dejligste kvinde. Tjek.
  • Og meget meget mere …

2 kommentarer

  1. Cecilia

    Tjaaa Ask, det tog også en uge i sin tid, da vi producerede Margrethe. Er det noget med ‘rigtige mænd’ er ikke så længe om den slags?

Skriv en kommentar