Kategori: Debat

Social Fight Night

Det kreative rum

I mit arbejde drøfter jeg ofte begreberne kreativitet og innovation med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. For i en verden med stramme deadlines og masser af travlhed, er det ofte en udfordring at få skabt det kreative/innovative rum – et rum der i sidste ende kan løfte produkter fra gennemsnitlige til fantastiske. Derfor har jeg længe brygget på et indlæg om emnet, og i min søgen er jeg faldet over – via Nadja Pass – en perle af en video. En ældre sag fra 1991, hvori John Cleese gennemgår grundtanker om hvornår kreativitet opstår og hvordan man bevidst skaber det rum hvori det sker. Grundtanker der kan virke banale, hvilket måske netop er skønheden i hans gennemgang.

Jeg kunne have gennemskrevet hovedpointerne fra oplægget her, men vil i stedet hellere anbefale at du laver dig en stor kop kakao – sætter dig tilbage i sofaen og ser hele oplægget uden afbrydelse. For det er absolut inspirerende og tankevækkende.

Dét kæmper jeg for …

For nyligt skrev jeg et indlæg, som kommentar til 1. maj. Et indlæg hvor jeg gik kampdagen lidt på klingen. Her skrev jeg blandt andet;

… på den anden side af de trivielle kampe om arbejdsforhold, venter en lang række af andre udfordringer. Hvor der skal kæmpes for at rykke samfundet fremad, og hvor enhver vågen time handler om denne kamp for forandring til det bedre …

Pointer der var sat lidt på spidsen, og som derfor gav en del respons. Ikke mindst fik jeg spørgsmål om hvad det er for konkrete ting, som jeg mener vi bør kæmpe for før samfundet rykker fremad. Det havde jeg faktisk lidt svært ved at svare på, for de fleste ting jeg arbejder med til hverdag er på et samfundsmæssigt metaplan – tror jeg godt man kan kalde det. Som når man eksempelvis effektiviserer arbejdsprocesser via øget digitalisering – den er sgu svær at sælge som “at rykke samfundet fremad”. Så for at hive det ned på et konkret plan, så er dét jeg kæmper for i disse uger; Nørrebroløbet. Som jeg sammen med en del andre gode kræfter er sponsor for. Et løb der arrangeres af 11 drenge fra mit lokalsamfund, der drømmer om at komme ud og opleve verden – for at give livet på indre Nørrebro lidt perspektiv. Jeg har den dybeste respekt for mennesker, der vælger at gøre noget aktivt for at forbedre egne kår, og håber inderligt at deres projekt lykkes. De fortjener en oplevelse for livet. For det har betydning, også i et fremtidigt samfundsperspektiv. Det er konkret og til at forstå.

Jeg hjælper drengene med annoncering og promovering af løbet via sociale medier. Jeg har tidligere indsamlet 28.000 kr til et lukningstruet antikvariat i lokalområdet på under 48 timer, men om der er samme velvilje når det drejer sig om at få lettet måsen og stå parat til start når startfløjten lyder – det må tiden vise. Glorien er pudset, og håber vi ses på dagen.

Hvad kæmper du for?

I dag er det 1. maj og arbejdernes internationale kampdag. Men hvad er der egentlig at kæmpe for, for sådan en arbejder som mig? Det tænker jeg over hvert år på denne dag, og derfor lidt tanker på den konto. 

Dagen i dag begyndte med, at jeg udhvilet vågnede i min lille to værelses lejlighed på Nørrebro. En lejlighed der har været min base i de sidste ti år. Lidt morgenmad, en kop te og så af sted langs søerne mod arbejdet. Vel og mærket gående, med min hund ved siden. For min hund, han er med på arbejde.

Lander på arbejde lidt over 9:00, er forsinket – for tog en kop kaffe ved søerne på vejen. Taler med et par kollegaer og svarer de første mails. Har et aflyst møde i kalenderen, så dagen starter roligere end ventet. Dejligt. Skriver dette indlæg, for jeg har tiden og tankerne.

Omkring middag skal jeg med arbejdet ud og spiser på et lokalt spisested, for det er fast tradition at spise ude om tirsdagen. Vi har det godt på min arbejdsplads. Faktisk så godt, at vi i fredags var portrætteret i Jyllands Posten i en artikel om moderne arbejdspladser. Jeg synes nu ikke selv at de gode arbejdsforhold er så revolutionerende som artiklen giver udtryk for, nok nærmere en moderne præmis hvis man vil tiltrække kvalificeret arbejdskræft. I hvert fald i min branche.

Det jeg prøver at illustrere er blot, at jeg er ansat et sted og i en position, hvor den traditionelle betydning af ordet kampdag klinger hult. Jeg ved, at jeg har en unik og særlig position i forhold til mange andre arbejdere – men jeg ved også, at jeg ikke er alene. Jeg har et arbejde hvor man ikke får fri kl. 17, men hvor man dybest set altid er på. I nogens øre lyder det nok frygteligt, men det er det ikke når man nyder hvad man laver. Og jeg fornemmer at flere og flere arbejder på samme – i mine øjne – privilegerede facon. Arbejdslivet er i forandring, men 1. maj er en tradition som står stille. Det er i hvert fald sådan jeg oplever det.

Men det betyder ikke, at der intet er at kæmpe for. For mit eget vedkommende er det måske bare ikke arbejdsforholdet mellem ejer og arbejder der er i fokus. For på den anden side af de trivielle kampe om arbejdsforhold, venter en lang række af andre udfordringer. Hvor der skal kæmpes for at rykke samfundet fremad, og hvor enhver vågen time handler om denne kamp for forandring til det bedre … men altså en kamp på et helt andet niveau. Men en kamp der skal kæmpes, og som i mine øjne fortjener at være en tydeligere del af arbejdernes internationale kampdag. Og her er der ikke tale om en form for intellektuel kamp, men en praktisk kamp hvor ejer og arbejder ofte har samme mål. Et mål om at skabe nyt og bedre.

Lige meget hvad du kæmper for, glædelig 1. maj.

Betalingsring-beregner

Sidste sommer lavede jeg en beregner sammen en god kodeven – Claus Jensen. En beregner der havde til formål at udregne hvad den meget omtalte betalingensring om København ville koste den enkelte. Beregneren forblev i skrivebordsskuffen, men da betalingsringen blev opgivet i denne uge tænkte jeg, at det kunne være interessant at støve den af. For har du faktisk prøvet at regne på hvad betalingensringen ville have haft betydet for dig? Det kan du her: http://www.askhybel.dk/betalingsring/.

Oplægget som Claus og jeg skrev sidste sommer:

Denne beregner er bygget for at give dig et konkret overblik over hvad S/SF’s forslag til betalingsring kommer til at betyde for din økonomi i forhold til transport til og fra arbejde/uddannelse.

Mange har meninger om S/SF’s forslag til en betalingsring, men få har sat sig ind i hvad det virkelig har af betydning for dem selv. Vidste du eksempelvis at alle der udelukkende transporterer sig med offentlig transport står til at spare mange penge hver måned?

Beregneren tager udgangspunkt i tal fra DSB og S/SF’s plan for en betalingsring. Vi har valgt ikke at indregne S/SF’s forslag om en indkøringsperiode, hvor taksterne er billigere for krydsning af betalingsringen i bil – for at give jer et så nøjagtigt billede som muligt. Dog skal det sige at enkelte priser – blandt andet omhandlende zonekort – er udregnet med en gennemsnitspris. Dette har været nødvendigt for overhovedet at kunne lave beregningerne (zonepris på 12 koner).

Hvis du finder fejl i beregneren eller har lyst til at modtage koden bag løsningen, så er du meget velkommen til at kontakte os på email askhybel@gmail.com …

Suspenderet af Twitter

I forrige indlæg skrev jeg, at det er vigtigt at sørge for, at omdrejningspunktet for ens digitale færden er et sted hvor man selv har ejerskab. To dage efter blev min konto på Twitter suspenderet, umiddelbart uden grund. Eneste besked jeg har fået er denne; your account (@askhybel) is currently suspended. For more information, please visit Suspended Accounts (tjek skærmdump). Herinde kan jeg så læse, at jeg ikke må dele pornografisk indhold, spamme med beskeder og en masse andet – ting jeg absolut ikke har gjort. Kan selvfølgelig været blevet hacket, men intet tyder på det. Jeg har efterfølgende brugt supportfunktionen og skrevet direkte til navngivne medarbejdere hos Twitter. Men intet svar her fire dage senere. Alarmerende.

Forrige år havde jeg en kunde som i over en uge pludselig manglede 100.000 fans på Facebook. Der var tale om en fejl, ligesom der nok også er med hensyn til min suspendering på Twitter. Eksempler der hjælper mig med at huske på, at intet er gratis – selv gratis webtjenester. Vi ikke er kunder i denne sammenhæng. Vi er produktet. Vi ejer ikke vores data og kan som udgangspunkt ikke flytte.

Så genfortæller lige hovedpointen fra sidste indlæg; at lægge alle sine æg en kurv man ikke selv ejer kan være farligt. Jeg venter spændt på respons fra Twitter og opdaterer denne post når der er nyt. Disse erfaringer er nok en deler værd.

Hjælp mig med et tweet:


Opdateret 23/12

Efter to uger er jeg nu tilbage igen. Fik følgende mail fra Twitter i nat; It looks like this issue has been resolved. You may wish to review the Twitter Rules, located at twitter.com/rules. Den forklarer på ingen måde hvorfor jeg blev suspenderet, men er tilbage og det er jeg glad for. Tak til alle der har hjulpet med at prøve at råbe Twitter lidt op. Tak!

Filtrering ⌘

Fremtiden på nettet kommer ikke til at handle om deling, men om filtrering … så simpelt kan det formuleres! Og faktisk er det hverken et nyt eller revolutionerende udsagn. Tværtimod. Videndeling handler i dag om langt mere end blot deling. Det handler i stor stil om filtrering af information. Filtrering er grunden til Googles succes, og forklarer hvorfor man kan tjene penge på SEO. Og det er grunden til News Feed Optimization på Facebook, på sigt, bliver et strategisk omdrejningspunkt for ens tilstedeværelse på Facebook. For hvad er information hvis ingen ser det?

Vi ser trenden i de seneste tiltag på Facebook, og vi ser det hos Google. Filtering, filtrering, filtrering. Dem der opnår praktisk erfaring med de komplekse algoritmer, er et videndelingsskridt foran. Om man kan lide det eller ej.

Er du enig? Og hvad tror du det kommer til at betyde for vores måde at kommunikere på nettet?

Giv en anbefaling!

I 90’erne var man fascineret af nettes muligheder. Man talte om fantastiske potentialer og om mængden af information nettet kunne rumme. Hurtigt fandt man ud af at nettet virkelig kunne rumme meget, rigtig meget. Der blev lavet søgemaskiner. I første omgang kataloger over sites, men senere kryptiske algoritmer der gennemsøgte hele nettets afkroge for at hjælpe brugerne med at finde netop det de ledte efter. Og hertil automatiserede udregner der styrede indholdsvisning på sites – det var trenden. Man ville styre brugerne igennem informationsjunglen ved hjælp af automatiserede systemer. Men nu har vi nået en anden alder. En alder hvor de sociale anbefalinger fylder. Google +1 sørger for at du ser dine venners anbefalinger højt repræsenteret i dine søgninger på Google, Like på Facebook sikrer at du får relevant indhold på din personlige væg – og anbefalinger på LinkedIn sikrer din profil fokus. Anbefalinger på forskellige niveauer, men med samme indgangsvinkel. En indgangsvinkel der handler om at blive repræsenteret – at skabe pejlemærker i de bjerge af informationer vi dagligt udsættes for. Pejlemærker der sikrer, at vi finder hvad vi leder efter og ikke lader os narre.

Men hvad betyder det når anbefalingerne får så central betydning? Det betyder, at vi ser de søgeresultater på Google som vores venner har anbefalet, at vi på Facebook interagerer med de samme populære mennesker igen og igen – og det betyder på LinkedIn, at vi går glip af dem der ikke råber højt. En digital verden med skyklapper på. Det taler imod hele den fascination jeg havde at nettet da jeg var teenager. En fascination der gik på at hele verden blot var en klik væk – og at nettet var et sted hvor man altid opdagede nyt. Sådan er det ikke længere. Offline er den nye portal ud i verden … så jeg flyver på ferie i næste uge, for at opleve lidt nyt. Jeg glæder mig!

Studenterhuen trykker!

På mandag bliver min lillebror student fra Christianshavns Gymnasium, lige som jeg selv blev tilbage i ’99. Med et ikke just prangende karaktergennemsnit, lige som mig selv. Det fik mig til at filosofere lidt over uddannelsessystemet i DK. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg hverken i folkeskolen eller senere i gymnasiet følte mig fagligt tilfredsstillet. Jeg havde mange andre interesser end at dykke ned i de fastlåste fag der blev udbudt. Og jeg var, som mange drenge i teenageårene ikke motiveret af, at skulle please mine lærere eller af at få høje karakterer. Det betød, at jeg forlod gymnasiet med et middelmådigt karaktergennemsnit, men et snit der dog ikke blev opnået via middelmådige karakterer. Langt fra. Karaktererne på mit eksamensbevis svinger flot og frejdigt fra 13 til 05. At komme igennem gymnasiet på den måde, er ikke just en bonus i det uddannelsessystem vi har i DK. Gennemsnittet vægtes højest – det gennemsnitlige. Det mener jeg er et problem, for det favoriserer blandt andet de rene pleasere. Og ja, i teenageteårene er det ofte pigerne. Heldigvis udjævnes uligheden på sigt, og nogen vil ligefrem påstå at det svinger over til mænds fordel.

Forleden afleverede vi på arbejdet et større udbud, hvor der skulle dokumenteres en række cv’er. Det slog mig, at to af de dygtigste kollegaer var HELT uden relevant uddannelse. Det interessante er her, at det er en historie i sig selv – at have dygtige folk uden lange videregående uddannelser. Det er som om uddannelse at blevet så indgroet del af vores samfund, at man næsten ikke forstår når nogen kommer langt uden. Det er udtryk for et snævert udsyn, som i den grad kendetegner vores arbejdsmarked. Netop derfor er det hårdt at komme frem uden uddannelse i DK, for spillereglerne på arbejdsmarkedet er låste. Dokumenteret uddannelse er alfa omega. Det er en frygteligt entydigt syn på kvalitet, som frarøver mange virksomheder for talent. Men lad dem nu om det. Jeg kan blot glæde mig over, at det ikke er sådan i de kredse jeg arbejder i. Måske er det web-branchens held, at den stadig er så ny, at faste dogmer endnu ikke fylder alt.

På forhånd tillykke med huen bro’ – glæder mig til at se hvad du finder på!

Projektledelse: Hvordan motiverer man?

Hvad motiverer den enkelte? Der er der skrevet mange tykke bøger om, og jeg undlader derfor at komme med hele min version i denne omgang. Det er dog et område som jeg længe har beskæftiget mig med, da jeg i de seneste par år har arbejdet meget med projektledelse. Bag projekter gemmer der sig nemlig mennesker, deraf koblingen til hvad motiverer den enkelte! I min optik handler god projektledelse om mere end rentable projekter, eller rettere; projekter lykkes oftere inden for de planlagte rammer når alle er motiverede. Som projektleder skal man altså også kunne motivere. Men hvordan gør man så det? En af de ting jeg har lært over årene er, at ikke alle motiveres af det samme – og det er en mere væsentlig observation end man umiddelbart skulle tro. Som projektleder kan man derfor ikke springe over hvor gærdet er lavest, men man bliver nødt til at sætte sig ind i det enkelte projektteams anatomi fra gang til gang. Det handler om empati og god indlevelsesevne, men vigtigst af alt kræver det at man mødes – ikke noget med udelukkende at benytte mails og telefonopkald. Jeg er af den overbevisning, at daglige/ugentlige møder er guld værd i den sammenhæng. Jeg har set alt for mange projekter skride, netop på grund af afstand.

Men tilbage til hvad motiverer den enkelte! En ting der kendetegner webbranchen er, at de fleste arbejder der fordi det giver mening for dem. Der er ikke mange der udelukkende arbejder der for at tjene penge, så de kan have det sjovt når de kommer hjem. Det er i hvert fald ikke de typer jeg har møder i hverdagen. Når man arbejder fordi der giver mening for en, betyder det at klassisk belønningspraksis og incitamentstruktur ofte rammer HELT forkert. Mange af de personer jeg møder i webbranchen motiveres af andet, hvorfor det kan undre at mange virksomheder til stadighed fører denne form for ledelse. En klassisk behavioristisk tankegang, der udspringer i tanken om at belønning giver motivation. Det tror jeg ikke. Jo, det giver bevægelse i en kort periode – men jeg tror ikke på at det motiverer, og det er slet ikke min erfaring. Hvad motiverer så? Tja, efter min mening så kan man som leder slet ikke motivere nævnte gruppering. Det klarer de helt selv, men man skal sætte rammerne. Er man god til at sætte rammerne, så får man motiverede mennesker ved sin side. Rammerne inkluderer blandt andet en selv, så vil du have succes som projektleder skal du turde gå foran som et godt eksempel! Dejlig vagt og ukonkret formuleret, men i dag er der ingen opskrift på programmet – bare tanker…

Og hvorfor alt det snak? Jo, jeg faldt over en fantastisk episode med Svampebob Firkant forleden. Jeg har altid været fan, men dette afsnit tog mig alligevel med storm. Ingen grund til at læse tykke bøger om ledelse, 10 minutters tegnefilm does the trick.

Sider på Facebook (FBML)

I forrige uge oprettede jeg en Facebook-side i tilknytning til askhybel.dk. Nogen vil nok tænke, at det da er en lille smule narcissistisk. Og ja…det kan jeg ikke løbe fra, men der er heldigvis også andre bevæggrunde for siden. Først og fremmest har jeg ville opbygge et sted på Facebook hvor jeg kan dele mine blogindlæg og generelle webtanker – ligesom jeg gør det fra Twitter. På den måde slipper mine bekendte på min private Facebook-profil for, at følge alle mine fagrelaterede opdateringer – for de er heldigvis ikke alle lige så nørdede som mig! Men en mere strategisk overvejelse har været, at det var på tide at lære mere om hvordan Facebook fungerer. Denne lørdag formiddag har emnet været hvordan man koder statiske sider via Facebook Markup Language (FBML). En smule sent, da Facebook på nuværende tidspunkt er ved at omstrukturere en del på det område. Eller som de selv skriver; we are in the process of deprecating FBML.

Men så kan jeg om muligt være med, når næste bølge rammer. For jeg er ikke i tvivl om, at individuelt opbyggede hjemmesider inde i Facebook’s univers på en eller anden måde er et fremtidigt scenarie. Det kan man mene om hvad man vil, men det er noget man som webbureau skal forholde sig i fremtiden. Facebook har brugerne, og kan derfor definere rammerne for meget fremtidig udvikling. Facebook er altså ikke til at komme uden om, hvad enten man vil eller ej. Money rules…

Helt konkret har jeg på nuværende tidspunkt integreret et Flickr Slideshow, dele funktionalitet og almindelig tekst/billeder på de statiske sider på min Facebook-side. Det næste jeg leger med er brug af video’er fra Youtube og Vimeo. Det er ikke komplekst, jeg har bare intet relevant indhold at lægge på min Facebook-side. Mere komplekst er dog brug af JavaScript, som jeg kæmper en del med. Hvad jeg præcist har i tankerne må vente lidt, men hvis min idé lykkes er der selvfølgelig en deler på vej. I det hele taget følger det snart et par miniguides omkring ombygning af Facebook-sider.

Har du spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kommentere på indlægget – jeg deler gerne mine erfaringer løbende.

↓↓↓ Du kan følge mig på Facebook ved at trykke synes godt om!

Brugerinddragelse vs. ekspertvælde

Ja, hvad mener jeg egentlig med den overskrift? Jeg er selv lidt i tvivl, men midt i en masse brugertest slog det mig i forrige uge – er den megen fokus på brugerne ved at æde den ægte web-innovation op indefra? Laver vi blot løsninger som brugerne forstår og kan lide? Så simpelt er det selvfølgelig ikke, men jeg mener der er et smule rationale i tanken. Da jeg læste på ITU var Jakob Nielsen gud, og alle talte om usability – det gør de fleste webbureauer for så vidt stadig og det skulle ikke undre mig om det samme stadig var gældende på ITU og andre relaterede uddannelsessteder. Det er der som sådan ikke noget galt i, hvis det ikke var forbi at den ekstreme fokus på brugerne kommer på bekostning. På bekostning af innovation aka fantastiske idéer bragt til live at nørder der brænder for deres fag. Idéer der kommer til live, uafhængigt af om brugerne er der og om hvorvidt de i første omgang forstår løsningerne eller ej.

Web er blevet voksen, hvilket gør at løsninger i højere og højere grad kommer til at ligne hinanden. Vi skaber fælles standarder, der kan læses og forstås af de fleste – i hvert fald af vores nøje udvalgte målgrupper. Men kunne det ikke være sjovt, hvis man gemte brugerne lidt væk og fik lov til fri leg. Hvem ved, måske kunne der komme nye løsninger på banen som brugerne ikke vidste de manglede.

Dette er selvfølgelig et karikeret billede, for gud hvor finder jeg det interessant at inddrage brugerne. Jeg savner bare de ægte nøder, dem der er ligeglade alt omkring dem, men som har den sjove idé der SKAL udleves. Måske har jeg bare 30-års krise, the webnerd way!!!

Hvis du har eksempler på webløsninger der vitterligt er nytænkende, så smid endelig en kommentar. Jeg har brug for at se at de stadig findes…

Blågårdsgade

I den seneste uge har jeg haft lidt for mange jern i ilden, men heldigvis på en god og konstruktiv måde. Jeg haft et par spændende projekter på arbejdet, der er gået ind i nye faser – helt præcist udarbejdelse af SKI-kontrakter samt godkendelse at design på igangværende opgaver. Og så er sommeren endelig kommet, hvilket har betydet at de fleste aftner er blevet nydt i selskab med gode venner i lokalområdet. Lokalområdet har i det hele taget haft mit fokus, for i begyndelsen ugen fandt jeg på en ny webidé. Blågårdsgade.dk, en hjemmeside der skal fortæller alt det dejlige der sker i den ellers så udskældte gade.

Tanken er, at Blågårdsgade.dk skal fungere som en gadeversion af aok.dk, men med den væsentlige forskel at erhvervslivet i gaden selv får lov at skrive når de har lyst. Målgruppen for hjemmesiden er beboerne på Nørrebro, der nemt og hurtigt skal kunne få et overblik over hvad der sker. I begyndelsen vil jeg stå som administrator, men med tiden er det meningen gaden selv skal kunne holde liv i sitet -  hjemmesiden er opbygget i WordPress, så det er nemt at give brugere adgang til systemet løbende. Midt på ugen var jeg af den grund forbi mange af butikkerne i gaden for at fortælle om idéen, og de fleste udtrykte begejstring for initiativet. Jeg har bedt butikkerne sende mig indhold hen over sommeren, så hjemmesiden kan være i fulde omdrejninger medio august. Jeg er meget spændt på om projektet kommer til at leve, eller om det bliver ved idéen. Meget afhænger af indholdsleveringen. Hvis  det lykkedes at skaffe tilstrækkeligt indhold, så skal der tænktes lanceringsplan. Det har jeg endnu ikke gennemtænkt, så skriv gerne en kommentar hvis du har en god idé!

Sidst på ugen stiftede jeg bekendsskab med Pecha Kucha, da vi på arbejdet afholdt én med fokus på læring inden for det sidste halve år. Pecha Kucha er et japansk præsentationskoncept, der i al sin enkelthed ud på, at hver deltager præsenterer 20 elementer, der hver varer 20 sekunder. I dette tilfælde 20 ting lært hen over det sidste halve år. Idéen bag konceptet er, at give de deltagende et intensivt bombardement af input og kilder til inspiration. Denne blog har lidt samme formål, omend formen er helt anderledes – ved at dele sin viden kan man inspirere andre og lade det forankre hos sig selv.

Idéen med uges links går efter kun tre uger på pension, men jeg vil løbende skrive hvis jeg falder over nogle interessante.

God weekend…

Tilgængelighedskrav 2.0?

Som rådgiver bliver jeg ofte konfronteret med spørgsmål om tilgængelighed for offentlige myndigheders hjemmesider. Det har altid været et komplekst emne, men det er min optik er ikke blevet mindre komplekst på det sidste. Jeg vil gerne prøve at forklare hvorfor, med det forbehold at der kan være detaljer jeg har overset – lad det være en opfordring til at kommentere på indlægget!

For et par år siden modtog alle offentlige myndigheder et dekret, der beskrev at de fra januar 2008 skulle leve op til It- og Telestyrelsens tilgængelighedskrav. Disse krav var bygget op omkring WCAG 1.0, der blandt andet beskrev at pdf’er, flash og javascripts kun måtte bruges hvis der var et no-script alternativ. WCAG 1.0 var ganske konkret i sine formuleringer og oversættelsen ligeledes. I mellemtiden kom WCAG 2.0, der blev udformet en del mere teknologineutral. Jeg har ikke fra officielt hold hørt at tilgængelighedskravene er udgået, men hvis man kigger på It- og Telestyrelsens hjemmeside i dag findes tilgængelighedskrav ikke længere. Man finder udelukkende en tilgængelighedsvejledning, der er oversættelse af WCAG 2.0. Denne oversættelsen er dog ikke er endeligt godkendt.

Noget tyder altså på, at de famøse tilgængelighedskrav lider en hurtig men meget stille død. Det understøttes af en igangværende høring omhandlende udfasning af netpublikationer samt Bedst på Nettets vigende fokus fra de tekniske kriterier. At vi muligvis er på vej mod tilgængelighedsvejledninger (oversættelse af WCAG 2.0) frem for krav gør rådgivning svært, men jeg mener det er et stort skridt fremad. Det betyder man forpligter sig til at fokusere på tilgængelighed for hjemmesidens målgruppe og ikke blot leve op til tekniske krav. Det gør en væsentlig forskel, men stiller i den grad krav til kvalificeret rådgivning.

Hvis man er interesseret i emnet vil jeg i øvrigt anbefale at tage forbi ITU d. 28 maj.