Kategori: Livet som rådgiver

Jeg har fået nyt arbejde

Til maj starter jeg som direktør for strategi og kommunikation hos Cope A/S – Danmarks eneste dedikerede Content Strategy bureau: http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2015/Uge-13/Nystartet-bureau-hyrer-ny-direktoer

Jeg har brugt en del af min barsel på at overveje hvilken retning mit arbejdsliv skulle tage, og har holdt mange forskelligartede samtaler med alt fra bureauer til start-ups. Men efter et tre timer langt møde med Rasmus Skjoldan - stifter af Cope – var jeg ikke i tvivl.

Jeg tror at Content Strategy, som fagområde, i fremtiden kommer til at definere den måde vi udformer digitale løsninger på. Den største udfordring er ikke længere den enkelte tekniske løsning, men derimod at få alle vores mange platforme (websites, social media, nyhedsbreve m.m.) til at fungerer bedre i sammenhæng. Og jeg glæder mig derfor til at starte hos Cope til maj.

Tak!

Denne uge er min sidste hos Advice Digital. Og jeg vil gerne sige tak.

Tak til mine kollegaer for 5 fantastiske år, for sjove oplevelser og faglig sparring på højt niveau. Noget jeg kommer til at savne. Og tak til alle kunder jeg har arbejdet sammmen med, det er jer har gjort det muligt at udleve min drøm. For fanden. Tak til de mange forskellige samarbejdspartnere jeg har mødt på min vej, uden jer ingen lanceringer. Den er god nok. Og sidst men ikke mindst, tak til ledelsen hos Advice Digtal for at holde mig ud – jeg ved, at jeg til tider må have været prøvelse. Heh.

Så, tak for denne gang. Au revoir. Det har været en udsøgt fornøjelse.

Ugens profil i Netværk for digitale kommunikatører

For et par måneder siden oprettede jeg Netværk for digitale kommunikatører på LinkedIn. I første omgang for at få lidt erfaringer med netværkopbygning på en platform, som er meget anderledes end eksempelvis Facebook. Efter kort tid var der masser medlemmer, men meget lidt aktivitet. Klassisk. Så bad om input til indhold, og derfra opstod tanken om ugens profil. Et ultra simpelt koncept, hvor en stafet bliver givet videre fra deltager til deltager – en række simple spørgsmål skal besvares med max 4000 tegn.

Indtil videre har følgende interessante profiler besvaret spørgsmål (du skal være medlem af gruppen for at få læserettigheder til profilerne).

Uge 13 2014: René Clausen Nielsen fra UN Global Pulse ★
Uge 13 2014: Bo Juni Fra Obrigado ★
Uge 10 2014: Anders Emil Møller fra Politiken ★
Uge 9 2014: Jakob Kahlen fra Hello Monday ★
Uge 8 2014: Silas Gøttler fra Magnetix ★
Uge 6 2014: Bjarke Hjorth fra TV2 ★
Uge 5 2014: Kirstine Askholm fra Interactive Denmark ★
Uge 4 2014: Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese ★
Uge 3 2014: Mads-Jakob Vad Kristensen fra Future Navigator ★
Uge 2 2014: Lotte Lund Larsen fra Mellemfolkeligt Samvirke ★
Uge 1 2014: Asbjørn Poulsen fra Magic People * Voodoo people ★
Uge 52 2013: Anders Lunde fra JYSK ★
Uge 51 2013: Signe Bisbjerg fra Ældre Sagen ★

Hvor stærkt er dit personlige brand?

Hvis du har en stærk online tilstedeværelse, vil du også blive lagt mærke til og husket. Det billede, du giver af dig selv via Google, betyder meget. Sådan lyder budskabet fra Ask Hybel, ekspert i sociale medier og seniorrådgiver hos Advice Digital. Her får du et indblik i, hvordan han bruger de sociale medier til personlig branding.

Af Ida Hornsleth Eshøj og Troels Johannesen // Originalt indlæg på ajks.dk

Når man googler dig, bliver man allerede på første side af søgeresultaterne præsenteret for din sociale tilstedeværelse. Aktive profiler på Twitter, LinkedIn og Instagram samt din egen hjemmeside og indlæg på diverse fagportaler. Hvilke overvejelser har du gjort dig om, hvordan du vil fremstå online?

Den person, du møder, når du googler mig, er en fagperson. Og det er helt bevidst. Når det er sagt, så er det ikke lige meget, hvordan man lader sin faglighed komme til udtryk på de sociale medier. Hvis man skal have succes med personlig branding, skal man turde være der, hvor man har holdninger, og hvor man giver noget af værdi til andre. For intet i verden er gratis – heller ikke synlighed.

Men hvis man begynder at deltage i debatter, hvis man giver noget af sig selv, og hvis man tør have en anderledes holdning end flertallet, så begynder man at skille sig ud og blive lagt mærke til. Det er et bevidst valg for mig; jeg er ikke bange for at sige min mening om fagrelaterede emner.

Men for mig handler personlig branding egentlig ikke om mig som person. Personlig branding er for mit vedkommende et tæt samspil mellem mit arbejde og min faglighed. Det bliver et sammenspil, hvor det firma jeg er ansat i (Advice Digital, red.) og min faglige profil på de sociale medier i sammenhæng giver kontakter og muligheder. Og i sidste ende opgaver.

Du siger, at din aktive tilstedeværelse på sociale medier i sidste ende kan give dig og dermed Advice Digital opgaver. Vil du uddybe det?

Det er ganske enkelt; det er et spørgsmål om, at jeg skriver noget, som mange ser. Det er muligt at sprede ting, man gerne vil kloge sig på, igennem de sociale medier og på den måde blive den, der ved noget om et emne.

Det handler om at gøre sig selv spilbar: Hvis jeg skriver om et bestemt fagemne, bliver jeg nemt ham, man spørger, hvis man har brug for at vide mere om netop dette emne. Og selvom det arbejde, der kommer ud af det, bliver til opgaver for den virksomhed, jeg arbejder for, har jeg selv ejerskab af det netværk, jeg skaber mig herigennem. Det kan sagtens fungere i en anden kontekst eller i et andet job. Man tager en troværdighed med sig, som man kan bruge i sin personlige branding på lang sigt.

Men når vi taler netværk, hvad er det så, de sociale medier kan, som adskiller sig fra at netværke ansigt til ansigt?

De kan først og fremmest skabe mødet. Jeg har rigtig mange kontakter, som jeg i første omgang har mødt gennem fagdiskussioner på sociale medier. Der findes masser af nicher rundt omkring, hvor man netop kan diskutere forskellige fagemner. Om det så er Facebook-grupper, LinkedIn-grupper eller noget helt tredje er irrelevant. Mødet på de sociale medier er tit en indgangsvinkel til at møde folk i virkeligheden.

Men du bruger alligevel mange forskellige sociale medier. Har medierne hver deres formål, eller har de tilsammen det formål at skabe synlighed?

I virkeligheden handler det ikke om synlighed. Det handler om mine interesser, som er min faglighed, og som så i sidste ende bliver min synlighed. Det er ikke mit mål i sig selv at skabe synlighed.

Men jeg bruger helt klart mine profiler på de sociale medier til noget forskelligt. Jeg forholder mig til tre ting: Hvad er mediets præmis? Hvem er min målgruppe? Og vil jeg prioritere kontrol eller rækkevidde?

Som et eksempel på det første kunne jeg bruge Twitter. En platform, der ikke fungerer som et pushmedie. Jeg ser det i meget højere grad som et dialogværktøj, hvor det giver mening at have samtaler kørende omkring forskellige emner. For om fem minutter er mit tweet alligevel ude af strømmen. Twitter er derfor et fantastisk netværk til at kommunikere med mennesker, som man ellers aldrig ville være kommet i kontakt med.

I forhold til målgruppe er det jo ret enkelt: Hvordan får du adgang til de diskussioner, du gerne vil deltage i? Jeg har eksempelvis både en privat og en faglig profil på Facebook. Simpelthen fordi jeg gerne vil nå to forskellige slags publikum. Mine venner er ikke nødvendigvis specielt interesseret i at høre om mit arbejde, og de, der er, er ikke nødvendigvis interesseret i, hvor jeg holder ferie, eller hvad jeg har lavet i weekenden.

Jeg kunne jo have valgt at bruge LinkedIn som min faglige side og poste de samme ting her, som jeg gør på min fagprofil på Facebook. Det gør jeg dog ikke, og det handler igen om, at de, der har de samme faginteresser som jeg, nemmere kan nås på Facebook. Og derfor er LinkedIn en mere statisk side for mit vedkommende.

Derudover er der hele udfordringen omkring ejerskab. Alle de sociale medier er flygtige, og jeg ejer ikke den data, jeg lægger ud i disse netværk. Det betyder, at alle de ting, jeg gerne vil dvæle ved, lægger jeg ud på min blog. På den måde har jeg selv ejerskab og dermed også kontrol over, hvad der sker med min historie.

Men det er en underlig balance. For jeg ved godt, at jeg har størst rækkevide med dialoger på eksempelvis Facebook eller LinkedIn. Men samtidig ved jeg også, at det på et tidspunkt forsvinder.

Set i relation til personlig branding handler det om at gøre sig nogle overvejelser, ikke kun om at øge rækkevidden, men også at sørge for at historien bliver fortalt et sted, hvor man selv har mulighed for at styre fortællingen over tid.

Lad os vende tilbage til samspillet mellem din person og den virksomhed, du er ansat i. Hvilken betydning har dette samspil for personlig branding?

Ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, så udtaler jeg mig altid med Advice Digital i ryggen. I og med at jeg er en del af Advice Digital, taler jeg aldrig bare som mig selv. Jeg får helt klart noget ud af at have virksomheden i ryggen, men den får samtidig også opmærksomhed den anden vej.

Denne tankegang burde flere virksomheder tage ved lære af. Mange virksomheder tror, at de skal bruge deres krudt på en social media-tilstedeværelse, som tager udgangspunkt i virksomheden. Men i virkeligheden ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale i at give lidt slip på formerne og lade medarbejderne tale for virksomheden i stedet. Ikke direkte på vegne af virksomheden, men med dem i ryggen. Man opfattes bare anderledes som privatperson, end man gør som virksomhed; man kan nogle flere ting og man kan gå til det i en lidt friere tone.

Advice Digital kan ikke gå ind i de samme faglige diskussioner, som jeg kan personligt. Men fanger jeg nogens interesse i disse faglige fora, vil de jo også forholde sig til, hvor jeg arbejder. Det er en måde at skabe en awareness, som i sidste ende kan resultere i opgaver til den virksomhed, jeg arbejder for. Altså har personlig branding ikke kun værdi for mig alene.

Alle de virksomheder, der tror, at de nu skal ud at være sociale, burde måske i stedet tænke over, om de overhovedet har den fleksibilitet som virksomhed, der gør, at de kan deltage i den slags diskussioner med den type indhold, som giver mening på de sociale medier. De burde måske hellere gøre medarbejderne til ambassadører og lade dem fortælle virksomhedens historie. For når medarbejderne taler, fortæller de også historien om, hvordan det er at arbejde der, hvor de gør. Det billede jeg giver af mit arbejdsliv er på mange måder mere ægte end det, som Advice Digital kan tegne. Det vil altid være finpoleret. Og det ved modtagerne godt.

Der vil altid være en grad af corporate branding i personlig branding, fordi man er tæt knyttet til den virksomhed, man arbejder for. Et simpelt budskab, som alt for få har set værdien af.

684og1

Onsdag d. 29 maj indrykkede Dansk Folkeparti en helsidesannonce i to danske dagblade, hvor de offentliggjorde navnene på 685 mennesker – børn, unge og voksne – under overskriften: ”Èn på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker…”. En mistænkeliggørelse af samtlige personer på listen, hvilket i min optik er en usmagelig tilgang til mennesker. Mennesker der har opfyldt alle krav til netop at blive danske statsborgere. Dagen efter annoncerne havde været i avisen samlede vi derfor – med Rasmus Viemose i spidsen – en gruppe af mennesker, for hvem det ikke var nok blot at se stilsigende til. Et koncept blev diskuteret, planlagt og sat i værk. Vi ville indsamle 685 personer, der med navns nævnelse ville byde de nye danskere velkommen i en modannonce i flere af de større danske aviser.

Holdet bag modannoncen var nøje udvalgt og med mange forskellige kompetencer – et krav hvis man vil arbejde hurtigt og agilt. Konceptmagere, designere, skrivere, kodere og digitale hubs var del af holdet, som bestod af;

  • Nicolas Thomsen, kreativ direktør hos Shape
  • Mathias Buus, stifter af ge.tt
  • Ole Guldmann, selvstændig art director
  • Mikael Lemberg, direktør hos Komfo
  • Hans Christian Viemose, selvstændig rådgiver
  • Emilie Schram, designer
  • Tobias Baunbæk, direktør hos ge.tt
  • Morten Münster, partner hos Bro Kommunikation
  • Rasmus Viemose, direktør hos Shape
  • og undertegnede.

Holdet mødtes ikke fysisk, men blev samlet en sen nattetime i en gruppe på Facebook. Herfra foregik al kommunikation den næste uges tid, som projektet strakte sig over. Første opgave var, at få oprettet et simpelt website hvor det skulle være muligt at deltage ved at donere 50 kr og ens navn til annoncerne. Websitet var oppe inden for 24 timer på 684og1.dk og blev lanceret samtidigt med, at vi fik en historie om projektet på forsiden af Politiken. Det resulterede i omkring 25.000 unikke besøgende den første dag – og mere end 685 registrerede deltagere. Derfor blev der opsat nye mål og vi besluttede at ville indsamle navne og penge i én uge. At vi nåede vores første mål på under 24 timer var overraskende, for vi vidste at de fleste besøg ville ske via mobil, som hverken website eller betaling var optimeret til.

Udover en hjemmeside, så fik vi oprettet en side på Facebook til yderligere kommunikation. Hvor vi løbende holdt de mange interesserede underrettet om processen, ligesom vi tog folks kommentarer til os. Siden endte med små 10.000 likes og et ugentlig reach på 350.000. Og ja, vi brugte betalt annoncering på Facebook til at bringe vores budskab længere ud. Budskabet kom da også så bredt ud, at vi på tredjedagen blev inviteret i TV på DR2 til en debat med Pia Kjærsgaard. Og vi endte derfor selvfølgelig ogsåforsiden af Ekstrabladet, hvorfor nye udfordringer opstod. Vi blev pludselig overfaldet af såkaldte trolls - og uden en egentlig kommunikationsstrategi, blev det væsentligt løbende at drøfte vores tilgang til disse udfordringer. Dette foregik via vores lukkede gruppe på Facebook. Et fantastisk eksempel på, at nok giver det mening at have nedskrevet en kommunikationsstrategi, men den bedste strategi udtænkes i nu’et – især når vi taler om kommunikation på sociale medier. En kommunikationsstrategi skal ikke være et dødt dokument, men snarere et målrettet – og digital organiseret – beredskab, der kan støtte op om ens kommunikationstiltag. Det har noget at gøre med tempo og input, men mere om det en anden gang.

Efter en vellykket uge havde vi små 3000 bidrag og dermed indsamlet over 100.000 kr. Et svimlede beløb, som gav adgang til helsidesannoncer i tre af landets største aviser – Berlingske, Politiken og JP. Heldigvis endte de fleste penge ikke hos de store mediehuse, men hos Dansk Flygtningehjælp. For aviserne var i den grad samarbejdsvillige og gav os gode priser. En smuk gestus.

Alt i alt en vellykket kampagne, som jeg er stolt af at have været med til at udføre sammen med fantastiske mennesker. For selvom jeg normalt ikke bruger meget tid på at beskæftige mig med politik, og i særdeleshed Dansk Folkeparti, så er der bare nogle gange hvor nok er nok. Dette var en af de gange.

Seniorrådgiver

I dag har jeg fået ny arbejdstitel. En titel jeg virkelig er stolt over – kan nu kalde mig for seniorrådgiver hos Advice Digital.

Normalt interesserer jeg mig ikke voldsomt for titler, for de behøver ikke nødvendigvis fortælle noget som helst om ens kvalifikationer. Men når der er tale om ens egen titel, så er interessen der pludselig – og dette er da heller den første arbejdstitel som jeg har været stolt over. Faktisk har jeg været stolt over de fleste arbejdstitler jeg har haft siden jeg begyndte mit arbejdsliv som avisbud for Østerbro Avis tilbage i 1992.

I 1992 tjente jeg 38 kr for en avisrute, som jeg på en god dag kunne gennemføre på 1 1/2 time. Pengene skulle jeg bruge til en racercykel. Den fik jeg i 1994. Til næste år drømmer jeg om endnu engang om at købe en ny racercykel, det håber jeg lykkes. Livet går i ring, men heldigvis fremad fagligt.

  • Avisbud – Østerbro Avis: 1992 – 1995
  • Avisbud – Bladkompaniet: 1995 – 1996
  • Bogopsætter – Jagtvejen  Bibliotek: 1995 – 1998
  • Studentermedhjælper – Musikbranchens reklamebureau: 1998 – 1999
  • Lagermedarbejder – Mammen & Drescher: 1999 – 1999
  • Cykelbud – Den blå Kurer: 1999 – 2001
  • Pædagogmedhjælper – Børnehaven / Lundtoftegade 43: 2001 – 2002
  • Barpersonale – Øksnehallen: 2001 – 2004
  • Cafémedarbejder – Café Sult / Filmhuset: 2002 – 2003
  • Telefoninterviewer – Gallup: 2003 – 2005
  • Vicevært – Ejerforeningen Peblinge Dosseringen 14 : 2005 – 2010
  • Lærer – Skolen på Islands Brygge: 2006 – 2007
  • Bestyrer / Mekaniker – Saxil Cykler: 2007 – 2008
  • Projektmedarbejder – ØKF / Københavns Kommune: 2008 – 2008
  • Projektleder – Cabana: 2008 – 2010
  • Rådgiver – Advice Digital: 2010 – 2012
  • Seniorrådgiver – Advice Digital: 2012 – ?

Det kreative rum

I mit arbejde drøfter jeg ofte begreberne kreativitet og innovation med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. For i en verden med stramme deadlines og masser af travlhed, er det ofte en udfordring at få skabt det kreative/innovative rum – et rum der i sidste ende kan løfte produkter fra gennemsnitlige til fantastiske. Derfor har jeg længe brygget på et indlæg om emnet, og i min søgen er jeg faldet over – via Nadja Pass – en perle af en video. En ældre sag fra 1991, hvori John Cleese gennemgår grundtanker om hvornår kreativitet opstår og hvordan man bevidst skaber det rum hvori det sker. Grundtanker der kan virke banale, hvilket måske netop er skønheden i hans gennemgang.

Jeg kunne have gennemskrevet hovedpointerne fra oplægget her, men vil i stedet hellere anbefale at du laver dig en stor kop kakao – sætter dig tilbage i sofaen og ser hele oplægget uden afbrydelse. For det er absolut inspirerende og tankevækkende.

Hverdage

Der har været stille på blogfronten den seneste tid. Ikke fordi jeg er gået i stå, tværtimod. Faktisk har det været en travl periode det sidste halve år – med arbejde, konferencer og meget andet. Og når man har travlt giver det mening at tænke lidt over ens hverdag, så da Nadja Pass fra hverdage.dk spurgte om jeg ville svare på en række spørgsmål om mit hverdagsliv slog jeg straks til. For det er altid interessant at reflektere lidt om tiden man bruger.

Mine hverdagssvar: http://hverdage.dk/ask-hybel/

Det handler om balance

For snart otte år siden fik jeg hund, Marvin. Jeg var 24 år gammel og havde aldrig haft hund før i mit liv, men pludselig fandt jeg på den, måske ikke helt gennemtænkte, idé. Det er en af fordelene ved at være ung, man tænker ikke nødvendigvis så meget – for det er virkelig upraktisk at bo alene og have hund. Men helt uden tanke var beslutningen dog ikke, for har altid nydt at gå lange ture og tænkte derfor at en hund da lige måtte være sagen. Valget blev en han gadehund fra den græske ø Chios. Syv uge gammel vejede han kun to kilo, så en meget lille ny ven. Min hverdag ændrede sig markant fra da af, for jeg havde fået mig en firbenet ledsager. Ikke et kæledyr. I de otte år hvor jeg har haft min hund ved min side, har han aldrig været alene en hel arbejdsdag – ligesom han heller aldrig har været passet på kennel, mens jeg har været på ferie. Han er med mig overalt hvor jeg færdes. På arbejde og i fritiden. Jeg lærte ham fra starten at kunne være med over alt. Derfor har han også altid været del af mit arbejdsliv, for selvom han aldrig er blevet inviteret direkte ind af hoveddøren, er det som regel lykkedes ham at tage bagdøren – når folk først opdager hvor meget positiv energi der kan være i en rolig hund, er døren som regel åben. Det giver måske især mening når man arbejder i en verden som min, hvor der altid er travlt. Altid. Han afgiver ro og giver noget at tale om uden for de snævre fagfelter. Det lægger jeg især mærke til hvis jeg en sjælden gang imellem tager ham med til et kundemøde, for så er der pludselig andet at tale om end bare arbejde. Og det er netop en god indgang når man skal tale arbejde.

Det kan lyde meget rosenrødt, og jeg ved at ikke alle nødvendigvis ser det ligesom jeg. Men i så fald går de meget diskret med dørene, for jeg hører udelukkende positive tilkendegivelser over at have min hund med mig over alt. Jeg er priviligeret og jeg ved det bedre end nogen. For når jeg går langs søerne om morgenen på vej til arbejde med min firbenede ledsager, så er jeg lykkelig og i balance. Når jeg blot kan tage en lille smule af mit inderste selv med på arbejde, så kan jeg tage bunker af arbejde med mig hjem. Og sådan tror jeg ligningen – work/life balance – fungerer for rigtig mange.

Hvad har du der giver balance i dit arbejdsliv?

Certified ScrumMaster

I forrige uge var jeg på kursus, for at blive certificeret ScrumMaster. Scrum er en agil udviklingsmetode der tager udgangspunkt i, at udvikling af software kan være en kompliceret og uforudsigelig proces der derfor snarere er en form for kontrolleret black box frem for en planlagt proces (wiki). Jeg tog kurset hos Trifork, hvor Jeff Sutherland og Jens Østergaard stod for underholdningen – og det gjorde de godt. Der var en rigtig god vekslen mellem oplæg og øvelser, og kurset kan helt klart anbefales. Nu glæder jeg mig bare til at få afprøvet metoden i virkeligheden, for det er næste skridt.

Læs mere om Scrum:

Dét kæmper jeg for …

For nyligt skrev jeg et indlæg, som kommentar til 1. maj. Et indlæg hvor jeg gik kampdagen lidt på klingen. Her skrev jeg blandt andet;

… på den anden side af de trivielle kampe om arbejdsforhold, venter en lang række af andre udfordringer. Hvor der skal kæmpes for at rykke samfundet fremad, og hvor enhver vågen time handler om denne kamp for forandring til det bedre …

Pointer der var sat lidt på spidsen, og som derfor gav en del respons. Ikke mindst fik jeg spørgsmål om hvad det er for konkrete ting, som jeg mener vi bør kæmpe for før samfundet rykker fremad. Det havde jeg faktisk lidt svært ved at svare på, for de fleste ting jeg arbejder med til hverdag er på et samfundsmæssigt metaplan – tror jeg godt man kan kalde det. Som når man eksempelvis effektiviserer arbejdsprocesser via øget digitalisering – den er sgu svær at sælge som “at rykke samfundet fremad”. Så for at hive det ned på et konkret plan, så er dét jeg kæmper for i disse uger; Nørrebroløbet. Som jeg sammen med en del andre gode kræfter er sponsor for. Et løb der arrangeres af 11 drenge fra mit lokalsamfund, der drømmer om at komme ud og opleve verden – for at give livet på indre Nørrebro lidt perspektiv. Jeg har den dybeste respekt for mennesker, der vælger at gøre noget aktivt for at forbedre egne kår, og håber inderligt at deres projekt lykkes. De fortjener en oplevelse for livet. For det har betydning, også i et fremtidigt samfundsperspektiv. Det er konkret og til at forstå.

Jeg hjælper drengene med annoncering og promovering af løbet via sociale medier. Jeg har tidligere indsamlet 28.000 kr til et lukningstruet antikvariat i lokalområdet på under 48 timer, men om der er samme velvilje når det drejer sig om at få lettet måsen og stå parat til start når startfløjten lyder – det må tiden vise. Glorien er pudset, og håber vi ses på dagen.

Leg – det er ikke for sjov

Jeg har længere gået og tænkt over hvor er jeg om 2 år, 5 år og 10 år. Hvor vil jeg gerne bo, hvad vil jeg gerne lave. Og når alt kommer til alt, så vil jeg bare gerne være i en situation hvor jeg har mulighed for at lege. Det er det der gør mig glad. Simpelt. I sidste weekend fik jeg skudt nedenstående video sammen med en god kollega som skulle teste lidt udstyr – og næste weekend står på UX Camp 2012 / ITU. Det er voldsomt arbejdsrelateret, men det er leg.

Når man som jeg arbejder i kommunikations- og webbranchen er det nemt at fare vild i arbejde – og tro at vejen fremad er mere jakkesæt og mindre fjol. Sikkert nok en god opskrift, hvis drømmen er at flytte sig frem i en konservativ verden … men min arbejdsverden er ikke konservativ, og desuden har jeg andre drømme. Jeg går hverken efter penge eller titler. Næ, jeg drømmer om noget så flyvsk som at skabe nyt i samarbejde med andre, noget som har værdi for mange. Og vil man derhen hvor man reelt skaber noget nyt af værdi, så er der kun en vej. Nemlig at dyrke legen. Vel og mærket hvis ens arbejde er en hobby. For det er præmissen.

Så hvis du er holdt op med at lege, er det måske på tide at vågne lidt op. Du ender med at kede dig. Og det er sgu en dårlig strategi hvis du vil fremad … i hvert fald i min verden.

Et brag af en indflytterfest

I går holdt vi – Advice Digital, Kforum, Advice, Obrigado og Eksponent – indflytterfest i vores nye lokaler. Det blev intet mindre end en fantastisk dag, der startede blødt med lidt pindemadder og drinks, men som hurtigt udviklede sig en regulær abefest for den københavnske web-  og kommunikationsbranche. Mindre krise og mere flirt. Smukt. Det er længe siden at jeg har været til en fest, hvor jeg fik hilst og snakket med så mange forskellige bekendte – kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter. De helt og aldeles uofficielle tal lyder på omkring 1000 gæster på dagen. Tak fordi I kom – hver og en. Og ikke mindst tak for gaverne.

Lidt video fra festen nedenfor. Og lidt billeder fik vi også taget der fra.

Betalingsring-beregner

Sidste sommer lavede jeg en beregner sammen en god kodeven – Claus Jensen. En beregner der havde til formål at udregne hvad den meget omtalte betalingensring om København ville koste den enkelte. Beregneren forblev i skrivebordsskuffen, men da betalingsringen blev opgivet i denne uge tænkte jeg, at det kunne være interessant at støve den af. For har du faktisk prøvet at regne på hvad betalingensringen ville have haft betydet for dig? Det kan du her: http://www.askhybel.dk/betalingsring/.

Oplægget som Claus og jeg skrev sidste sommer:

Denne beregner er bygget for at give dig et konkret overblik over hvad S/SF’s forslag til betalingsring kommer til at betyde for din økonomi i forhold til transport til og fra arbejde/uddannelse.

Mange har meninger om S/SF’s forslag til en betalingsring, men få har sat sig ind i hvad det virkelig har af betydning for dem selv. Vidste du eksempelvis at alle der udelukkende transporterer sig med offentlig transport står til at spare mange penge hver måned?

Beregneren tager udgangspunkt i tal fra DSB og S/SF’s plan for en betalingsring. Vi har valgt ikke at indregne S/SF’s forslag om en indkøringsperiode, hvor taksterne er billigere for krydsning af betalingsringen i bil – for at give jer et så nøjagtigt billede som muligt. Dog skal det sige at enkelte priser – blandt andet omhandlende zonekort – er udregnet med en gennemsnitspris. Dette har været nødvendigt for overhovedet at kunne lave beregningerne (zonepris på 12 koner).

Hvis du finder fejl i beregneren eller har lyst til at modtage koden bag løsningen, så er du meget velkommen til at kontakte os på email askhybel@gmail.com …