Kategori: Teknologi

Slides fra Kdag om Facebook som dialogkanal

Henover de sidste par år har jeg holdt en hel del oplæg på de såkaldte K-dage som Kommunikationsforum afholder. De fleste gange har jeg holdt oplæg på mellem 2-4 timer, hvor det meste foregår direkte i browseren. Hvorfor tale igennem en PowerPoint-præsentation når man nu alligevel har Facebook rådighed fra selv samme maskine? – ikke desto mindre har jeg selvfølgelig altid lidt slides med på dagen. For nogle pointer formidles trods alt bedst på den måde. Tjek nedenfor.

Læs evalueringer fra mine oplæg og tilmeld dig næste K-dag hvor jeg er på banen igen.

Hvor stærkt er dit personlige brand?

Hvis du har en stærk online tilstedeværelse, vil du også blive lagt mærke til og husket. Det billede, du giver af dig selv via Google, betyder meget. Sådan lyder budskabet fra Ask Hybel, ekspert i sociale medier og seniorrådgiver hos Advice Digital. Her får du et indblik i, hvordan han bruger de sociale medier til personlig branding.

Af Ida Hornsleth Eshøj og Troels Johannesen // Originalt indlæg på ajks.dk

Når man googler dig, bliver man allerede på første side af søgeresultaterne præsenteret for din sociale tilstedeværelse. Aktive profiler på Twitter, LinkedIn og Instagram samt din egen hjemmeside og indlæg på diverse fagportaler. Hvilke overvejelser har du gjort dig om, hvordan du vil fremstå online?

Den person, du møder, når du googler mig, er en fagperson. Og det er helt bevidst. Når det er sagt, så er det ikke lige meget, hvordan man lader sin faglighed komme til udtryk på de sociale medier. Hvis man skal have succes med personlig branding, skal man turde være der, hvor man har holdninger, og hvor man giver noget af værdi til andre. For intet i verden er gratis – heller ikke synlighed.

Men hvis man begynder at deltage i debatter, hvis man giver noget af sig selv, og hvis man tør have en anderledes holdning end flertallet, så begynder man at skille sig ud og blive lagt mærke til. Det er et bevidst valg for mig; jeg er ikke bange for at sige min mening om fagrelaterede emner.

Men for mig handler personlig branding egentlig ikke om mig som person. Personlig branding er for mit vedkommende et tæt samspil mellem mit arbejde og min faglighed. Det bliver et sammenspil, hvor det firma jeg er ansat i (Advice Digital, red.) og min faglige profil på de sociale medier i sammenhæng giver kontakter og muligheder. Og i sidste ende opgaver.

Du siger, at din aktive tilstedeværelse på sociale medier i sidste ende kan give dig og dermed Advice Digital opgaver. Vil du uddybe det?

Det er ganske enkelt; det er et spørgsmål om, at jeg skriver noget, som mange ser. Det er muligt at sprede ting, man gerne vil kloge sig på, igennem de sociale medier og på den måde blive den, der ved noget om et emne.

Det handler om at gøre sig selv spilbar: Hvis jeg skriver om et bestemt fagemne, bliver jeg nemt ham, man spørger, hvis man har brug for at vide mere om netop dette emne. Og selvom det arbejde, der kommer ud af det, bliver til opgaver for den virksomhed, jeg arbejder for, har jeg selv ejerskab af det netværk, jeg skaber mig herigennem. Det kan sagtens fungere i en anden kontekst eller i et andet job. Man tager en troværdighed med sig, som man kan bruge i sin personlige branding på lang sigt.

Men når vi taler netværk, hvad er det så, de sociale medier kan, som adskiller sig fra at netværke ansigt til ansigt?

De kan først og fremmest skabe mødet. Jeg har rigtig mange kontakter, som jeg i første omgang har mødt gennem fagdiskussioner på sociale medier. Der findes masser af nicher rundt omkring, hvor man netop kan diskutere forskellige fagemner. Om det så er Facebook-grupper, LinkedIn-grupper eller noget helt tredje er irrelevant. Mødet på de sociale medier er tit en indgangsvinkel til at møde folk i virkeligheden.

Men du bruger alligevel mange forskellige sociale medier. Har medierne hver deres formål, eller har de tilsammen det formål at skabe synlighed?

I virkeligheden handler det ikke om synlighed. Det handler om mine interesser, som er min faglighed, og som så i sidste ende bliver min synlighed. Det er ikke mit mål i sig selv at skabe synlighed.

Men jeg bruger helt klart mine profiler på de sociale medier til noget forskelligt. Jeg forholder mig til tre ting: Hvad er mediets præmis? Hvem er min målgruppe? Og vil jeg prioritere kontrol eller rækkevidde?

Som et eksempel på det første kunne jeg bruge Twitter. En platform, der ikke fungerer som et pushmedie. Jeg ser det i meget højere grad som et dialogværktøj, hvor det giver mening at have samtaler kørende omkring forskellige emner. For om fem minutter er mit tweet alligevel ude af strømmen. Twitter er derfor et fantastisk netværk til at kommunikere med mennesker, som man ellers aldrig ville være kommet i kontakt med.

I forhold til målgruppe er det jo ret enkelt: Hvordan får du adgang til de diskussioner, du gerne vil deltage i? Jeg har eksempelvis både en privat og en faglig profil på Facebook. Simpelthen fordi jeg gerne vil nå to forskellige slags publikum. Mine venner er ikke nødvendigvis specielt interesseret i at høre om mit arbejde, og de, der er, er ikke nødvendigvis interesseret i, hvor jeg holder ferie, eller hvad jeg har lavet i weekenden.

Jeg kunne jo have valgt at bruge LinkedIn som min faglige side og poste de samme ting her, som jeg gør på min fagprofil på Facebook. Det gør jeg dog ikke, og det handler igen om, at de, der har de samme faginteresser som jeg, nemmere kan nås på Facebook. Og derfor er LinkedIn en mere statisk side for mit vedkommende.

Derudover er der hele udfordringen omkring ejerskab. Alle de sociale medier er flygtige, og jeg ejer ikke den data, jeg lægger ud i disse netværk. Det betyder, at alle de ting, jeg gerne vil dvæle ved, lægger jeg ud på min blog. På den måde har jeg selv ejerskab og dermed også kontrol over, hvad der sker med min historie.

Men det er en underlig balance. For jeg ved godt, at jeg har størst rækkevide med dialoger på eksempelvis Facebook eller LinkedIn. Men samtidig ved jeg også, at det på et tidspunkt forsvinder.

Set i relation til personlig branding handler det om at gøre sig nogle overvejelser, ikke kun om at øge rækkevidden, men også at sørge for at historien bliver fortalt et sted, hvor man selv har mulighed for at styre fortællingen over tid.

Lad os vende tilbage til samspillet mellem din person og den virksomhed, du er ansat i. Hvilken betydning har dette samspil for personlig branding?

Ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, så udtaler jeg mig altid med Advice Digital i ryggen. I og med at jeg er en del af Advice Digital, taler jeg aldrig bare som mig selv. Jeg får helt klart noget ud af at have virksomheden i ryggen, men den får samtidig også opmærksomhed den anden vej.

Denne tankegang burde flere virksomheder tage ved lære af. Mange virksomheder tror, at de skal bruge deres krudt på en social media-tilstedeværelse, som tager udgangspunkt i virksomheden. Men i virkeligheden ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale i at give lidt slip på formerne og lade medarbejderne tale for virksomheden i stedet. Ikke direkte på vegne af virksomheden, men med dem i ryggen. Man opfattes bare anderledes som privatperson, end man gør som virksomhed; man kan nogle flere ting og man kan gå til det i en lidt friere tone.

Advice Digital kan ikke gå ind i de samme faglige diskussioner, som jeg kan personligt. Men fanger jeg nogens interesse i disse faglige fora, vil de jo også forholde sig til, hvor jeg arbejder. Det er en måde at skabe en awareness, som i sidste ende kan resultere i opgaver til den virksomhed, jeg arbejder for. Altså har personlig branding ikke kun værdi for mig alene.

Alle de virksomheder, der tror, at de nu skal ud at være sociale, burde måske i stedet tænke over, om de overhovedet har den fleksibilitet som virksomhed, der gør, at de kan deltage i den slags diskussioner med den type indhold, som giver mening på de sociale medier. De burde måske hellere gøre medarbejderne til ambassadører og lade dem fortælle virksomhedens historie. For når medarbejderne taler, fortæller de også historien om, hvordan det er at arbejde der, hvor de gør. Det billede jeg giver af mit arbejdsliv er på mange måder mere ægte end det, som Advice Digital kan tegne. Det vil altid være finpoleret. Og det ved modtagerne godt.

Der vil altid være en grad af corporate branding i personlig branding, fordi man er tæt knyttet til den virksomhed, man arbejder for. Et simpelt budskab, som alt for få har set værdien af.

Certified ScrumMaster

I forrige uge var jeg på kursus, for at blive certificeret ScrumMaster. Scrum er en agil udviklingsmetode der tager udgangspunkt i, at udvikling af software kan være en kompliceret og uforudsigelig proces der derfor snarere er en form for kontrolleret black box frem for en planlagt proces (wiki). Jeg tog kurset hos Trifork, hvor Jeff Sutherland og Jens Østergaard stod for underholdningen – og det gjorde de godt. Der var en rigtig god vekslen mellem oplæg og øvelser, og kurset kan helt klart anbefales. Nu glæder jeg mig bare til at få afprøvet metoden i virkeligheden, for det er næste skridt.

Læs mere om Scrum:

Fremtidens platforme

For tiden bruger jeg rigtig meget af min arbejdstid på, at tale med kunder om platformsudfordringen – en udfordring der især drejer som skærmstørrelser og nye mobile enheder. For efter i mange år blot at have fortalt om emnet, er vi pludselig i en situation hvor snakken har nået beslutningstagerne og der skal handles. Hvorfor? Fordi at de mobile enheder nu er så stor del af de besøgende på mange websites, at det har direkte indflydelse på forretningen. Der er simpelthen en forretningsmæssig balance der er skiftet, og derfor tror jeg at det kommer til at gå hurtigt fra nu af. Nogen er parat til skiftet, mens andre bliver taget med bukserne nede. Langt nede.

Men inden vi kommer til hovedpointen, lidt snak om tilgange og løsningsmodeller. I min optik er der to mulige tilgange til platformsudfordringen.

Den defensive tilgang
Beskrivelse: Inden for de næste par år har vi sandsynligvis flere net-brugere fra mobile enheder end vi har fra computer-brugere. Derfor er vi nødt til at komme i gang og tilrettelægge vores formidling og services herefter. Vi vil ikke tabe vores eksisterende besøgende på gulvet.

Den offensive tilgang
Beskrivelse: Mobile enheder giver os nye muligheder for at servicere vores interessenter bedre og i nye situationer. Det ønsker vi at udnytte, og være tilstede i flere situationer og tilbyde nye muligheder.

Og tre overordnede løsningstyper;

  • Apps
  • Dedikerede mobilløsninger
  • Responsivt webdesign

Tilgange og løsningsmodeller der alle har fordele og ulemper. Fordele og ulemper som rykker sig i takt med den teknologiske udvikling, projektøkonomien for det enkelte projekt og målgrupperne man prøver at nå. Det er en kompleks ligning.

Men tilbage til det med at blive taget med bukserne nede. For min erfaring er, er det sjældent at vi overhovedet kan tale rent om fordele/ulemper ved de forskellige tilgange og løsningsmodeller. For der er oftes et eksisterende datalag at tage udgangspunkt i … hvorfor løsningerne tegner sig selv. Mere eller mindre.

Altså skal vi have fat datalaget, hvis vi skal have mulighed for at gribe udviklingen strategisk og langsigtet an. Det greb tages sjældent. Jeg ser oftere, at der laves de løsninger der er mulige i situationen og som løser en konkret udfordring. Det er for så vidt en fornuftig og pragmatisk model, som dog betyder at løsningerne bliver kortsigtede overfor en bevægelig udfordring der ikke handler om enkelte enheder. Skal vi eksempelvis snart til at tilpasse vores løsninger til såkaldte phablet? I så fald skal der styr på datagrundlaget allerede nu, da alt andet er for dyrt på den lange bane. Datagrundlaget er din service, ikke den enkelte løsning.

Ovenstående løse tanker om datagrundlaget er der egentlig ikke meget nyt i, men med platformsudfordringen bliver pointerne måske tydeligere end nogensinde før. Skal man være omstillingsparat skal man have styr og fokus på sin data, mere end på den enkelte platform. Tankerne er i øvrigt udarbejdet i arbejdsregi – Advice Digital –  hvor især min tidligere chef Bo Juni har været inspirationskilde.

Er du enig i at datagrundlaget er den egentlige udfordring, eller vrøvler jeg helt forbi? Smid meget gerne en kommentar …

Responsivt webdesign | Få et site der tilpasser sig alt

Dit website skal læses på stadigt flere skærmstørrelser, fra pc til ipad og mobil. Det gør det dyrt og besværligt at levere en god løsning. Responsivt webdesign forsøger at løse den gordiske knude.

Af Lars Wiedemann og Ask Hybel | Samdata Magasinet 2 – 2012

Et website er ikke længere bare en side, som bliver vist i et browservindue i noget nær A4-størrelse på en pc solidt placeret på skrivebordet. Mange hiver mindre udstyr op ad lommen eller tasken og går på nettet fra sofaen, busturen eller sågar toilettet. Hvad de ser på smartphonens eller tablettens mindre skærme, afhænger af, om websitet kan matche andre formater end klassisk desktop. Hvis sitet er designet responsivt, tilpasser det sig, så du bliver præsenteret for indholdet i en form, som er optimeret til netop din skærmstørrelse og –opløsning. Og indholdet er til at gå til, uanset om du bruger et almindeligt tastatur, en mus eller fingrene. Hvis ikke, risikerer du at skulle scrolle både op, ned, til højre og venstre og zoome ind og ud for at orientere dig i detaljerne på et site, der mest af alt ligner uldtøj efter kogevask.

Snart er smartphones og tablets hvermandseje
2012 er blevet kaldt smartphonens år i Danmark. Prognoserne er, at knap 6 ud af 10 danskere har en iphone eller android-telefon, før året er omme. Ipads og andre tablets er samtidig godt i gang med at vokse sig store på markedet. Effekten er tydelig. I februar registrerede de fem største nyhedsmedier i Danmark f.eks. 8 mio. unikke besøg og 64 mio. sidevisninger på deres dedikerede mobilsites. Normalt trækker Politiken, TV2, Ekstra Bladet og de andre medier ganske vist også mange besøgende til deres websites. Det gør de sådan set stadig. Men mobiltrafikken er blevet nidoblet på blot to år. Det ene øjeblik tilgår vi altså et website fra pc’en, det næste øjeblik fra smartphone eller tablet.

Nye trends kræver fleksibelt indhold
Udviklingen kræver en revolution af den måde vi udvikler på, hvis vi skal sikre en god oplevelse på de mange forskellige skærmtyper:

”Frem for at skræddersy afkoblede designs til hver af det stigende antal enheder med internetadgang, kan vi behandle dem som facetter af den samme brugeroplevelse”, forklarer ophavsmanden til begrebet responsivt design, design- og softwareudvikleren Ethan Marcotte.

Men han pointerer, at valget af løsning afhænger af business casen og organisationen bag websitet. Det kan fx være en redaktionel udfordring at udvikle indhold, som fungerer lige godt på tværs af platforme.

Flydende overgange eller faste formater
Grundlæggende består valget i fremtidens webudvikling mellem at designe et dedikeret site til hhv. desktop, laptop, smartphone, tablet og kommende generationer af gadgets eller designe et samlet fleksibelt site, som tilpasser visningen til brugerne. Men fleksibiliteten er ikke bare formalia. Det kræver skarp prioritering af funktionalitet og indhold til mobil brug, hvis det skal give mening at udvikle i et responsivt webdesign, understreger brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen:

”Blot at bruge responsivt design til at gøre et website tilgængeligt på mobile enheder resulterer i ringe mobile brugeroplevelser”, Jakob Nielsen.

Nyhedsmedierne har indtil videre valgt dedikerede mobilsites. Gør du fx browservinduet med politiken.dk meget mindre på din laptop, får du bare vist et hjørne af sitet. Gør du det samme med jyskebank.dk, får du et resultat, som ligner et mobilsite med store, simple knapper. Log-on til netbank er øverst, dernæst kommer nyheder og i bunden diverse genveje til lån, valuta, bolig og meget mere. Rækkefølgen er et udtryk for, hvad banken gerne vil præsentere dig for.

Indhold til toilettet og kontoret
Jyske Bank er et af de indtil videre få danske eksempler på forsøg med responsivt design. Banken prøver at skabe særligt platformstilpassede indgange til det samme indhold. Indholdet er med andre ord omdrejningspunktet. De mindre formater tager med sine store touch-indbydende knapper på forsiden højde for, at tablets og smartphones som oftest betjenes med fingrene frem for en mus og et traditionelt tastatur. Udviklingen inden for især smartphones, tablets og responsivt webdesign udfordrer det, den danske internet-entreprenør, Janus Boye kalder ”desktop-mindsettet”: En mental, vanemæssig og organisatorisk barriere i udviklingen af webløsninger, der skal overvindes. Målet er at lave indhold, som kan læses lige så godt fra toilettet som fra kontoret.


\ FAKTA OM RESPONSIVT WEBSDESIGN
Responsivt webdesign tilpasser sig fx pc’ere, smartphones, tablets og på sigt andre gadgets, som fremtiden byder på. Typisk bliver den responsive løsning optimeret til tre primære ’breakpoints’: almindelig pc, tablet og smartphone. Design og indhold skalerer og tilpasses flydende mellem de definerede breakpoints for at sikre den bedst mulige brugeroplevelse på tværs af platforme. Responsive løsninger kan specialudvikles fra bunden eller tage udgangspunkt i eksisterende software, som gør det muligt at komme hurtigt i gang.

\ UDVALGTE DANSKE RESPONSIVE SITES

Betalingsring-beregner

Sidste sommer lavede jeg en beregner sammen en god kodeven – Claus Jensen. En beregner der havde til formål at udregne hvad den meget omtalte betalingensring om København ville koste den enkelte. Beregneren forblev i skrivebordsskuffen, men da betalingsringen blev opgivet i denne uge tænkte jeg, at det kunne være interessant at støve den af. For har du faktisk prøvet at regne på hvad betalingensringen ville have haft betydet for dig? Det kan du her: http://www.askhybel.dk/betalingsring/.

Oplægget som Claus og jeg skrev sidste sommer:

Denne beregner er bygget for at give dig et konkret overblik over hvad S/SF’s forslag til betalingsring kommer til at betyde for din økonomi i forhold til transport til og fra arbejde/uddannelse.

Mange har meninger om S/SF’s forslag til en betalingsring, men få har sat sig ind i hvad det virkelig har af betydning for dem selv. Vidste du eksempelvis at alle der udelukkende transporterer sig med offentlig transport står til at spare mange penge hver måned?

Beregneren tager udgangspunkt i tal fra DSB og S/SF’s plan for en betalingsring. Vi har valgt ikke at indregne S/SF’s forslag om en indkøringsperiode, hvor taksterne er billigere for krydsning af betalingsringen i bil – for at give jer et så nøjagtigt billede som muligt. Dog skal det sige at enkelte priser – blandt andet omhandlende zonekort – er udregnet med en gennemsnitspris. Dette har været nødvendigt for overhovedet at kunne lave beregningerne (zonepris på 12 koner).

Hvis du finder fejl i beregneren eller har lyst til at modtage koden bag løsningen, så er du meget velkommen til at kontakte os på email askhybel@gmail.com …

Responsive webdesign

Responsive webdesign var et af de store buzzwords sidste år, og intet tyder på at det bliver mindre i 2012. Da jeg fandt ud af, at dette site har hele 45% af sine besøgende fra enten iPad eller iPhones, så tænkte jeg at det var på tide at få leget lidt med teknikken. Mit pragmatiske webgen skal “røre” for at lære, også selvom jeg ikke just selv er koder. Jeg fandt et minimalistisk wp-tema opbygget med responsive design, uploadede det og var så jeg klar på en ny platforme. Næsten.

For der er en del man skal tilrette, når går fra faste skabeloner til responsive design. Først og fremmest, så handler det om at holde ens løsning så simpel som mulig. Og sørge for selv at have styr på den del af koden der skal kunne skalere frit, for ikke alle gratis/eksterne produkter klarer sig lige godt. Eksempelvis fandt jeg ud af at mit kommentarsystem fra Facebook, ikke kunne skalere frit i Firefox. Altså måtte det ud. Herudover har jeg en lille sort topbjælke og et par eksterne links i min menu til anbefalinger og cv – indhold optimeret til høj skærmopløsning. Derfor blev de dele skrevet ud af koden, under en vis skærmstørrelse. Det betyder selvfølgelig, at ikke alle besøgende ser den samme hjemmeside, det afhænger af den skærmstørrelse man benytter. Det er et valg jeg har taget, men det er ikke nødvendigvis et brugervenligt valg. Fordelen for mig er dog, at jeg på denne måde alene skal redigere mit site ét sted fra.

En anden ting man skal vende sig til når man arbejder responsivt er, i opsætningen af ens indhold. Normalt har man faste størrelser at forholde sig til, men pludselig skal billeder/tekst/videoer kunne skalere op og ned i størrelse. Det betød helt konkret, at jeg skulle ind og omskrive alle der steder hvor der var embeddet kode i mit indhold. Forden er så nu, at det er gjort. Finder jeg et andet responsivt tema på sigt, så er indholdet parat. Indhold opsættes altså ikke til en bestemt størrelse skabelon – det er FANTASTISK. Ikke mere pixelknepperi.

Hvis du stadig er lidt i tvivl om hvad responsitvt design er, så tag fat i hjørnet af din browser og se hvordan min hjemmeside ændrer udseende når skærmstørrelsen bliver mindre.

Og vil jeg så anbefale responsivt design, nja njo … måske. Det kommer som altid an på løsningen.

Lidt inspiration (det er godt)

Web Tech Kartel

En af mine gode venner er del af bloggeruniverset Bloggers Delight, og jeg har længe tænkt, at det er fantastisk gået af menneskerne bag. Forretningsmodellen er simpel, og det samme kan man sige om den tekniske opsætning. Men det virker og de har i den grad taget førertrøjen i bloggerverdenen. Og det på under to år. Deres forretningsmodel virker især, da de er gode til linke internt inden for deres lille univers. Det kunne være godt at lære lidt af i web-tech-land.

SEO- og SEMeksperterne er generelt gode til det, men ikke os mindre forretningstænkende web-tech-folk (læs nørdede kommunikationsfolk). Det skal der gøres lidt ved. Derfor har jeg været ude og låne lidt kode fra netop Bloggers Delight – kode der er listet som; dual licensed under the MIT and GPL licenses;

Koden generer den lille sorte topbjælke som kan ses her på siden. En tynd topnavigation, der linker videre til andre bloggere inden for web-tech-genren. Koden hostes af mig, og forslag til bloggere kan skrives nedenfor i kommentarfeltet. Så kan vi i fællesskab finde ud af om de skal være del af kartellet. Der er ingen penge bag tiltaget, så man får intet andet ud af det end lidt fælles og automatik linkbuilding – som i sidste ende gerne skulle øge besøgstallet for alle i blandt. Et videns-kartel om man vil.

Fokus er altså web-tech-bloggere. Og hvad er det så? Jo, det er bloggere der skriver om web og om muligheder på nettet. Der vil UDEN tvivl opstå tvivl her, men så er det jo godt der er et kommentarspor hvor vi kan tale om det.

Og ja, der er blot tale om en centralt styret blogroll. Hverken mere eller mindre.

Én regel
Er man med på listen, skal man have topbjælken på sit site. Simpelt.

Koden
Nedenstående kode skal placeres i headeren lige før det det afsluttende head-tag og vil vise den lille sorte topbjælke på dit site.

[php]

<!– ANBRING I DIN HEADER –>
<script type=’text/javascript’ src=’http://ajax.googleapis.com/ajax/libs/jquery/1.6.1/jquery.min.js’></script>
<script type=’text/javascript’>try{jQuery.noConflict();}catch(e){};</script>

<script type="text/javascript" src="http://askhybel.dk/carousel/carousel.js"></script>
<link rel="stylesheet" type="text/css" href="http://askhybel.dk/carousel/carousel.css" media="all">
<!–[if IE]>
<link rel="stylesheet" type="text/css"href="http://askhybel.dk/carousel/ie.css" media="all">
<![endif]–>

<div id="carousel">
<div style="position:absolute;right:10px;margin-top:4px;">
<a style="color:#fff !important;font-family:arial;font-size:11px" href="http://www.askhybel.dk/2011/12/web-tech-kartal/">Hvad er dette?</a>
</div>
</div>
<!– ANBRING I DIN HEADER –>
[/php]

Opdateret 22/12

De bloggere jeg har inviteret til Web Tech Kartel, er nu del af topbjælken. Topbjælken vil dog løbende blive opdateret når folk melder til/fra.

Følgende har implementeret topbjælken og er dermed fast del af netværket; Jesper Balslev, Jonas Heide Smith, Bo Abrahamsen, Mikael Lemberg, Torben Heikel Vinther, Rune Mejlvang, Ricco Madsen, Astrid Maria Bigni.

WordCamp Denmark 2011 | 12. og 13. november

Denne weekend er jeg til WordPress Seminar på Vesterbro. Et arrangement som jeg i den grad har set frem til, da både deltagerlisten og oplægsholderne holder. Jeg ser frem til at diskutere, blive klogere og ikke mindst møde en masse ligesindede WP-geeks.

Jeg vil hele weekenden opdatere min side på Facebook, så du kan følge de seneste trends! Det er også muligt at følge dagen via Twitter på hashtag WordCampDK

Smid gerne en kommentar her inde eller direkte på fb-væggen, hvis du har specifikke spørgsmål til WordPress.

Sådan aktiverer du pages på Google+

Det er ikke mere en to timer siden, at http://techcrunch.com/ kunne fortælle, at Google+ nu var parat med de længe ventede business pages. Et modsvar til Facebook Pages. Produktet er dog endnu ikke fuldt tilgængeligt, men jeg har fundet er simpelt hack som jeg lige vil dele. For vi har jo alle lyst til at være blandt de første, ikke!?!

Jeg har benyttet Firefox/Firebug til de lille hack. Som de fleste ved, kan man redigere direkte på et site ved hjælp af Firebugs funktion “inspicér element” og i dette tilfælde var det nok blot at fjerne en div class, for herefter er der åben adgang til oprettelse af pages. Du kan nok også bruge andre browsere/tilføjelser, men her må du hjælpe dig selv.

En ultra kort gennemgang;

  1. Gå ind på https://plus.google.com/pages/create via Firefox
  2. Åben Firebug og find div class aa-R og aa-R-jc. Slet dem (se billede).
  3. Vupti, du er igennem og du kan oprette sider (se billede).

Download Firefox browser
Download Firebug add-on

Og som altid på min blog, så kunne mine guides være mere pædagogiske – det ved jeg. Men jeg er sikker på at der lynhurtigt er en der gider lave en videoguide og dele med os andre i kommentarsporet, eller et andet sted på nettet. Hvis det altså overhovedet er nødvendigt. Det er ret lige til.

NB: Min første Google+ Page -> https://plus.google.com/100401620395479060007

Hvilket kommentarsystem skal man vælge?

Her på bloggen har jeg siden begyndelsen benyttet WordPress’s eget kommentarsystem. Et system der har mange fordele, men i den grad også ulemper. Derfor er jeg, som på mange af mine andre sites, nu skiftet til Facebook Comments. I mine tanker om skiftet har jeg været forbi tre systemer; Disqus, Facebook og WordPress. Min indre dialog for og imod de forskellige systemer, tænkte jeg lige så godt kunne komme andre til gode. Der bliver ikke tale om en lang analytisk artikel denne gang, men et kort lille oprids.

De tre systemer understøttes i øvrigt alle af et hav af plugins til WordPress, som er det CMS denne hjemmeside er bygget i.

  • WordPress Comments (.php)
    Fordele: Muligt at style og kode systemet frit, er indarbejdet i de fleste WP temaer, SEO-venlige kommentarspor.
    Ulemper: Problemer med Gravatar (billeder) som få forstår, umiddelbart ingen mulighed for autodeling på sociale platforme, generelle problemer med spam.
  • Disqus
    Fordele:
    Mulighed for at kommentere fra et hav af forskellige kontoer; Google, Twitter, Facebook, OpenID, ingen spam.
    Ulemper: Ingen mulighed for styling og designet ikke clean, manglende mulighed for at trække kommentardata ud.
  • Facebook
    Fordele
    : Systemet udbygges løbende og automatisk, kommentardata kan hentes ud, igen spam, godt moderationsværktøj, deling af kommentarer på Facebook.
    Ulemper: Styling er ikke mulig (men clean design i forhold til Disqus), man låser sig til Facebook, enkelte add-block systemer skjuler kommentarfeltet.

Efter at have gennemgået ovenstående fordele/ulemper, valgte jeg altså at benytte FB Comments fremover, som du kan se nedenfor. Ikke pga tekniske fordele, men fordi min erfaring er, at FB simpelthen giver flere kommentarer – kommentarpsykologi bliver emnet for næste blogpost. Skulle jeg alene vælge ud fra teknik, så beholdt jeg WordPress. Men man skal ikke altid lytte til tekniske rationaler.

De gamle kommentarer har jeg i øvrigt ikke slettet og de fungerer sideløbende med det nye kommentarspor. Eksempel -> DR på Iphone/Ipad

Facebook » hold nu op med at tælle fans!

Facebook har de seneste måneder skruet kraftigt op for optimering af platformen med et væld af designændringer og nye muligheder. Skrevet hen over alle de nye lanceringer synes at være ét nøglebudskab: Det handler ikke længere blot om fans.

Listen over nye Facebook-lanceringer i år er blevet lang og efterhånden temmelig uoverskuelig, selv for inkarnerede entusiaster. Derfor har vi her samlet de vigtigste tiltag og redegør for deres betydning for platformen, brugerne og – ikke mindst – de kommercielle aktører.

De vigtigste tiltag er;

  • Timeline
  • Sociale Apps
  • Nye actions buttons
  • Insights for sider

læs resten af artiklen på Kforum

Video-Click-Jacking via Facebook

For nyligt skrev jeg et indlæg om Facebook clickjacking, efter at havde leget lidt på kodekanten. Det har jeg gjort igen, for efter en weekend hvor stort set ALLE min bekendte på Facebook pludselig delte en fodboldvideo, satte jeg mig for at tjekke koden. Den var simpel, overraskende simpel faktisk. Jeg lavede et eksempel som jeg midlertidigt lagde på http://askhybel.dk/profil, som en form for profilvideo. Det betød 200 views søndag og små 1000 views mandag. Det beviste at det vitterligt er muligt at markedsføre sig på Facebook via video-clickjacking – desværre fandt jeg hurtigt ud af, at folk ikke var helt vilde med fremgangsmåden. Det forstår jeg nu godt :)

Men modsat de fleste andre der leger på kodekanten, så havde jeg ikke valgt at skjule min lille mission bag hemmelige domæner, for mit for formål var hverken at promovere noget bestemt eller tjene penge via Google Adds. Næ, jeg ville blot lære en teknik at kende og gøre mig lidt erfaringer. Det faldt desværre nogen for brystet, det er jeg ked af. Jeg har derfor flyttet siden, så den virale mulighed ikke længere er til stede – intet loop. Siden ligger nu her: http://askhybel.dk/profil_video (du deler siden på Facebook hvis du trykker play).

Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over hvor hurtigt og nemt man kan lave markedsføring på denne måde. Modellen kan benyttes til at opnå voldsomme antal hits eller til at få folk til at ”synes godt om” en side på Facebook. Begge ting som firmaer betaler mange penge for at opnå. Problemet er blot at man ved den skjulte model får folk på nakken, men der skal ikke meget kreativ tænkning til at udtænke andre og mindre belastende modeller der kan give samme resultater.

En meget rodet kode, til den etisk korrekte og kreative webnørd -> http://snipt.org/embed/xogkp

Ungoogle

En kollega brokkede sig i dag over ikke at kunne udføre en “ren” søgning på Google. Det fik mig til at søge lidt rundt, og fandt en super løsning hos semoblog.com/. Der er ikke så meget i løsningen. Du skriver dit søgeord i inputfeltet nederst, trykker søg og du får et rent søgeresultat der er renset for egne præferencer og tidligere søgninger (eller … så rent som det lige nu er muligt, for den sorterer ikke Google +1 fra desværre). Det giver altså hurtigt et overblik over hvordan en bestemt søgning rangeres hos Google. Alternativt kan jeg anbefale søgemaskinen duckduckgo.com/ som har såkaldt no-tracking privacy policy, men dog også en anden algoritme end Google. Samlet skulle det gerne give dig et godt overblik. Tjek eventuelt nedenstående eksempler med ren og almindelig søgning på Google ->

Mit normale søgeresultat på “ask hybel”
Søgeresultat når jeg udfører en ren søgning på “ask hybel”

For uddybende information om emnet vil jeg anbefale at læse Peter Svarres indlæg på Kforum. Et indlæg der sagtens kan læses af den ikke så tekniske.

Lav en ren søgning på Google