Kategori: Ugen der gik

684og1

Onsdag d. 29 maj indrykkede Dansk Folkeparti en helsidesannonce i to danske dagblade, hvor de offentliggjorde navnene på 685 mennesker – børn, unge og voksne – under overskriften: ”Èn på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker…”. En mistænkeliggørelse af samtlige personer på listen, hvilket i min optik er en usmagelig tilgang til mennesker. Mennesker der har opfyldt alle krav til netop at blive danske statsborgere. Dagen efter annoncerne havde været i avisen samlede vi derfor – med Rasmus Viemose i spidsen – en gruppe af mennesker, for hvem det ikke var nok blot at se stilsigende til. Et koncept blev diskuteret, planlagt og sat i værk. Vi ville indsamle 685 personer, der med navns nævnelse ville byde de nye danskere velkommen i en modannonce i flere af de større danske aviser.

Holdet bag modannoncen var nøje udvalgt og med mange forskellige kompetencer – et krav hvis man vil arbejde hurtigt og agilt. Konceptmagere, designere, skrivere, kodere og digitale hubs var del af holdet, som bestod af;

  • Nicolas Thomsen, kreativ direktør hos Shape
  • Mathias Buus, stifter af ge.tt
  • Ole Guldmann, selvstændig art director
  • Mikael Lemberg, direktør hos Komfo
  • Hans Christian Viemose, selvstændig rådgiver
  • Emilie Schram, designer
  • Tobias Baunbæk, direktør hos ge.tt
  • Morten Münster, partner hos Bro Kommunikation
  • Rasmus Viemose, direktør hos Shape
  • og undertegnede.

Holdet mødtes ikke fysisk, men blev samlet en sen nattetime i en gruppe på Facebook. Herfra foregik al kommunikation den næste uges tid, som projektet strakte sig over. Første opgave var, at få oprettet et simpelt website hvor det skulle være muligt at deltage ved at donere 50 kr og ens navn til annoncerne. Websitet var oppe inden for 24 timer på 684og1.dk og blev lanceret samtidigt med, at vi fik en historie om projektet på forsiden af Politiken. Det resulterede i omkring 25.000 unikke besøgende den første dag – og mere end 685 registrerede deltagere. Derfor blev der opsat nye mål og vi besluttede at ville indsamle navne og penge i én uge. At vi nåede vores første mål på under 24 timer var overraskende, for vi vidste at de fleste besøg ville ske via mobil, som hverken website eller betaling var optimeret til.

Udover en hjemmeside, så fik vi oprettet en side på Facebook til yderligere kommunikation. Hvor vi løbende holdt de mange interesserede underrettet om processen, ligesom vi tog folks kommentarer til os. Siden endte med små 10.000 likes og et ugentlig reach på 350.000. Og ja, vi brugte betalt annoncering på Facebook til at bringe vores budskab længere ud. Budskabet kom da også så bredt ud, at vi på tredjedagen blev inviteret i TV på DR2 til en debat med Pia Kjærsgaard. Og vi endte derfor selvfølgelig ogsåforsiden af Ekstrabladet, hvorfor nye udfordringer opstod. Vi blev pludselig overfaldet af såkaldte trolls - og uden en egentlig kommunikationsstrategi, blev det væsentligt løbende at drøfte vores tilgang til disse udfordringer. Dette foregik via vores lukkede gruppe på Facebook. Et fantastisk eksempel på, at nok giver det mening at have nedskrevet en kommunikationsstrategi, men den bedste strategi udtænkes i nu’et – især når vi taler om kommunikation på sociale medier. En kommunikationsstrategi skal ikke være et dødt dokument, men snarere et målrettet – og digital organiseret – beredskab, der kan støtte op om ens kommunikationstiltag. Det har noget at gøre med tempo og input, men mere om det en anden gang.

Efter en vellykket uge havde vi små 3000 bidrag og dermed indsamlet over 100.000 kr. Et svimlede beløb, som gav adgang til helsidesannoncer i tre af landets største aviser – Berlingske, Politiken og JP. Heldigvis endte de fleste penge ikke hos de store mediehuse, men hos Dansk Flygtningehjælp. For aviserne var i den grad samarbejdsvillige og gav os gode priser. En smuk gestus.

Alt i alt en vellykket kampagne, som jeg er stolt af at have været med til at udføre sammen med fantastiske mennesker. For selvom jeg normalt ikke bruger meget tid på at beskæftige mig med politik, og i særdeleshed Dansk Folkeparti, så er der bare nogle gange hvor nok er nok. Dette var en af de gange.

Responsive Facebook Comments / Tablets

For et lille år siden skiftede jeg om til responsivt design her på sitet, hvilket samtidigt betød at jeg skiftede fra Facebook Comments tilbage til WordPress’ medfødte kommentarsystem. Alene fordi jeg havde problemer med at få kommentarsporet fra Facebook til at skalere flydende og korrekt på tablets – eksempel på problemet kan ses på feltet.dk og kstud.dk. Et ærgerligt skift af kommentarspor, da WordPress’ eget system i udgangspunktet er lukket omkring sig selv og ikke har social sharing. Problemet har jeg nu fået løst … 2 minutter med en koder og lidt basic CSS. Tilføj den tydeligevis vigtige kode til dit stylesheet og du er kørende.

[php]
.fb-comments.fb_iframe_widget span {width: 100% !important; display: block !important; } .fb-comments.fb_iframe_widget { display: block !important;} .fb-comments.fb_iframe_widget iframe { width: 100% !important;}
[/php]

Ovenstående rettelse er mest af akademisk interesse, for jeg ændrer foreløbig intet herinde. Men smid altid gerne en kommentar.

Tak til clausjnsn for kode.

Er Facebook en kræftsvulst på internettet?

I den forgangne uge var forfatter og radiovært Knud Romer ude med en kritik at Facebook, som værende en kræftsvulst på internettet. I en artikel på politikken.dk råbte han højt om, at Facebook er et lukket univers hvor indhold låses inde og ikke er søgbart. Som han selv formulerede det; “problemet er, at andre mennesker ikke har adgang til den viden, der er i de venneklubber, og du kan ikke søge den frem i Google”. Her gør Kund Romer den første fejl af mange, nemlig at tro, at Google fungerer uden filter. For det kunne ikke være mindre korrekt. Google fungerer i høj grad via filtrering, hvilket jo netop er des styrke. Alt indhold ikke er ligestillet. Et emne som Peter Svarre i øvrigt skrev et ganske fornuftigt indlæg om på Kforum forrige sommer. De fleste tjenester der har til formål at kunne fremsøge indhold er baseret på forskellige former for referencer, ellers ville det være overordentligt svært at finde noget brugbart. På Google er det endda sådan, at man ikke direkte har mulighed for selv at definere egne filtre – i hvert fald ikke menig mand. Hvilket det er jo faktisk er tilfældet på Facebook. Vi kan diskutere hvor godt Facebook løser denne del, men det er et faktum, at man selv har mulighed for at danne sine egne filtre i deres system. Det er faktisk ikke bare en mulighed, det er en præmis. Man bygger sit eget filter ved at følge lister, synes godt om sider, blive medlem af grupper, abonnere på personer, tilføje venner o.s.v. På den måde skaber man sit eget personlige filtrering af muligt indhold, som kan hjælpe med af scanne de bjerge af information som ellers kunne ramme en. I denne kontekst er filtre altså ikke ren ondskab.

Knud Romer mener desuden, at man på Facebook er “lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv”. Det er svært at sige om det er en forfejlet opfattelse eller ej, for folk kan jo netop bygge filtrering de selv har lyst til. Altså er det ikke Facebook som service der er problemet, men brugen af den. Men da Knud Romers kritik ikke har vedhæftet nogen form for dokumentation, må jeg konstatere at den opfattelse står for egen regning. Han benytter måske selv Facebook som et lukket netværk, hvis han altså overhovedet har en profil. Det kunne jeg være i tvivl om. Og det sidste er vel egentlig er debattens kerne. At man kan vælge at benytte Facebook præcis som man lyster.

I folkeskolen lærer børn om kildekritik, men det ville være på sin plads at de, såkaldte, digitalt indfødte lærte lidt om netop filtrering ud fra et teknisk perspektiv. For skal man have en reel mulighed for at danne sig fulde billeder af virkeligheden, kræver det at man forstår bare en smule om de filteringsmekanismer nettet er fuld af. For heri har Knud Romer faktisk en pointe, nemlig at vi med filtrering kan ende i en situation hvor vi giver køb på information. I min optik er det dog ikke en pointe der har at gøre med Facebook, men en pointe der handler om hvordan vi som mennesker at benytte teknologierne. Og det er altså noget ganske andet.

Dette indlæg et ment som en lille hurtig kommentar til debatten. Hvis du er nysgerrig på hvordan information flyder på FB, så læs evt videre her: http://on.fb.me/KOviyx

Arbejder kronprinsen i dag?

I weekenden reagerede en af min kodevenner – Rasmus – på den vedvarende snak om kronprinsens arbejdsindsats. Det kom der et lille site ud af: arbejderkronprinsenidag.dk. Et ultra simpelt site … og så alligevel ikke. Der er nemlig bygget en del logik ind i løsningen, der ikke kan ses med det blotte øje – da det er opsat serversite. Jeg har bedt Rasmus forklare lidt om løsningen, samt hvad han mere har i støbeskeen.

Sitet er simpelt, både i brug og opbygning. Præmisset er, at kronprinsens funktion er offentlig, hvilket hans kalender afspejler. Hvis det ikke fremgår af kalenderen, er det ikke arbejde. Det er selvfølgelig en simplificering af virkeligheden, og jeg ville meget gerne basere sitet på mere sigende data, men kalenderen er eneste datakilde, kongehuset tilbyder.

Der trækkes på kongehusets officielle kalender-feed, der filtreres for indhold hvor kronprinsen eller kronprinseparret indgår og ligges i en liste, med dato og beskrivelse af dagens arbejde. Hvis dags dato matcher et element i listen, vises dette element,
ellers teksten “nej”.

Der er stadig et par tiltag i støbeskeen, eksempelvis opgørelse over samlet antal arbejdsdage til dato og visning af seneste/kommende arbejdsdage.

Med til historien om arbejderkronprinsenidag.dk hører, at sitet på de to første dage efter lancering havde omkring 35.000 unikke besøgende. Det begyndte med ét link delt på Facebook, hvorfra der hurtigt blev delt videre til andres profiler og større sider på Facebook. En af disse større sider var Kforum, som der virkelig er mange mediefolk der følger. Da først linket havde været der forbi gik det stærkt. Twitter kom på banen og inden aften havde vi linket ud på blandt andet:

Som altid når man taler viral markedsføring, så handler det om indhold og i mindre grad om komplekse lanceringsmodeller. Og indholdet her ramte plet, og lige ned i folkestemningen. 35.000 besøgende som startede med ét delt link, det taler sit tydelige sprog. Rasmus (og jeg) følger forsat besøgstallene og giver en kort opdatering når måneden er omme – med et detaljeret overblik over besøg. Vi forventer selvfølgelig at nyhedsværdien vil aftage, men at deling på sociale platforme vil holde besøgstaller oppe en rum tid endnu.

Vi er nysgerrig på hvor du opdagede sitet første gang, hvis det altså ikke var her. Skriv meget gerne en kommentar.

Se flere lignende sites på http://hvadmed.nu/

Advice Digital flytter til nye lokaler

I den forgangne uge flyttede jeg med arbejdet fra Jarmers Plads til begyndelsen af Gammel Kongevej. Det har været en længerevarende flytteproces, for hele netværket er flytte videre sammen – Advice, Advice Digital, Eksponent, Kforum og Obrigado. Det er en udfordring at flytte så mange selvstændige firmaer, men nu er det en realitet. Der er stadig detaljer der mangler, men vi er flyttet. Yeah.

Mit forrige arbejde havde hovedsæde på basecamp. Der havde vi lækre lokaler, kunst på væggene og en fantastisk tagterrasse. Sådan en arbejdsplads hvor man har lyst til at invitere vennerne forbi og “blære” sig lidt. Efter to år hos Advice Digital har jeg det nu igen på samme måde. Totalt har vi fået de tre øverste etager af en gammel radiofabrik i en stille baggård, så masser plads til arbejde/møder. Alt er nyistandsat, selv tagterrasse med udsigt over kbh’s tage. Føler lidt, at jeg nu har fået i pose og sæk. Og det er rart. For selvom de intellektuelle udfordringer er min primære motivation, så er jeg et æstetisk menneske der virkelig nyder de rette omgivelser. Her er jeg nok ikke alene, og bilder mig faktisk ind at den form for energi omgivelserne kan bibringe, er noget der kan måles på bundlinjen.

Glædelig jul

Så er det blevet december og selvfølgelig skal i ikke snydes for en julekalender herinde. Vi har lavet julekalender på arbejdet, fyldt med indhold der har inspireret os i året der er gået. Vi er gavmilde og du kan derfor åbne alle lågerne på en gang, men pas nu på at du ikke får virtuelt-videns-sukkerchok.

Og selvfølgelig en lille hilsen ud til læserne her på bloggen: Jeg er både stolt og glad over, at så mange følger med i mine skriverier – og er ikke mindst glad når der kommer respons på indlæg. Det gør det hele meget sjovere. Tak for det.

Julekalenderen

God jul …


Blandt de yngste

I det meste af mit liv har jeg været blandt de yngste. I folkeskolen var jeg et år yngre end mine klassekammerater, og da jeg begyndte i gymnasiet direkte efter 9. klasse, var jeg også her blandt de yngste. I mine første jobs i web/kommunikationsbranchen var jeg også blandt de yngste. Altid har jeg styret rundt i mentale rum hvor andre har haft mere erfaring end mig, og det har styret mig hen hvor jeg er i dag. Jeg har mere eller mindre ubevidst forsøgt at gøre mig uundværlig ved altid at have fingeren på de nyeste webtrends – der hvor ingen har erfaringer. For når man ikke umiddelbart kan tilvælges pga erfaring, så må man fokusere andetsteds. Det lyder strategisk, men det har det på ingen måde været – men heller ikke fuldstændigt tilfældigt.

Det seneste år er der dog sket en ændring. Jeg møder flere og flere kunder/samarbejdspartnere, hvor jeg kan mærke at jeg er manden med erfaringen. Jeg står gentagende gange i situationer, hvor ikke bare tror jeg har ret i min digitale rådgivning – jeg ved det! Det er tegn på erfaring (og lidt ego). Jeg er selvfølgelig heller ikke purung mere, og har efterhånden en solid og efterprøvet faglig ballast. Men når man hele sit liv har været blandt de yngste, er det specielt at mærke ændringen. Især fordi den sniger sig ind på en.

Det vigtigste er dog, at erfaring aldrig må blive en sovepude. I webbranchen er du en død mand hvis du ikke udfordrer dig selv og hele tiden bliver dygtigere på nye områder.

Lidt karikerede tanker, men det er jo fordelen ved egen blog. Her kan man skrive frit, uden skal skulle uddybe mere end man lyster …

Automatiseret indhold på sociale medier

De sociale medier er i evig udvikling, men det seneste stykke tid synes jeg det har gået rigtig stærkt. Nye platforme ser næsten dagligt dagens lys og eksisterende systemer udbygges og opdateres i højere tempo end nogensinde før. Sociale medier er ikke just en dille der er ved at dø! Når det er sagt, så ser jeg en stærk underliggende trend som måske på sigt vil ændre vores opfattelse af hvad sociale medier er. Jeg tænker konkret på autoopdatering af ens online identitet, som synes at være tidens trend. I forrige uge var jeg inde på emnet i en en artikel på Kforum om fremtidens trends på Facebook -  men Facebook er langt fra alene om at arbejde hen imod større grad af automatiseret indhold på sociale medier.

Sidste år var jeg blandt andet forbi Gothersgade 8B, hvor der sidder en række firmaer med tilknytning til fællesskabet Founders House. Et af disse firmaer er efterhånden tæt på at skulle lancere første version af deres koncept Evertale. Evertale giver mulighed for automatisk at dele begivenheder løbende. Omdrejningspunktet er en tidslinje, et kort og din mobiltelefon. De handlinger du ønsker delt bliver det automatik og løbende – via batteribesparende/præcis triangulering i øvrigt.

Autoopdateringer åbner selvfølgelig for en masse spørgsmål om sikkerhed og autencitet – vil de nye automatiske opdateringer dræbe de sociale medier? Jeg tror det ikke. Det handler om balance, og hvis vi eksempelvis kigger på Facebook gør de det indtil videre flot. Autoopdateringer fra Spotify har mindre fremtrædende placering end de “fysiske” statusbeskeder hvor man selv opdaterer. Men det er en hårfin balance hvor meget de pseudo personlige autoopdateringer kan/skal fylde i mediet. Og jeg glæder meget til at se hvordan det konkret bliver løst på de forskellige platforme, for trenden er en udfordring for de sociale netværk efter min mening.

Over den næste tid er jeg sikker på at endnu flere automatiserede tiltag vil se dagens lys – vi er på vej ind i en ny æra! En æra jeg glæder mig til at træde ind i og blive klogere på.

Blot lidt digitalt tankeskrald, god weekend når I kommer så langt ♥

Det var det valg

Er smadret, godt gammeldags smadret. I går var jeg til valgfest for at fejre et fantastisk samlet resultatet for en kunde som jeg har arbejdet tæt sammen med det seneste år. Det har været lærerigt, nervepirrende og ikke mindst sjovt arbejde. Har mødt og arbejdet med fantastiske mennesker – kunderne, Advice A/S og de eksterne samarbejdspartnere. Maskineriet bag et valg er stort, måske større end jeg troede før jeg gik i gang. Så til alle jeg har haft kontakt med før/under/efter valget – tak for denne gang. Og tillykke.

Nu vil jeg nyde en weekend uden arbejde. God weekend …

Tak for sommerfesterne!

Nu er vi trådt ind i efterårsmånederne, og det derfor på sin plads at sige TAK for de mange åbne bureau-sommerfester der har været afholdt i august! Virkelig et koncept jeg godt kunne gå hen og vende mig til. I fredags var jeg forbi Konstellations sommerfest med et par kollegaer. Fri øl, dans, bordfodbold og en rodeotyr – kan man ønske sig mere? Det skulle da lige være at det hele blev dokumenteret med video og billeder. Det blev det!

Som ægte nørder havde de opsat automatisk registrering af fald fra tyren, så det var muligt dagen derpå at på genopfrisket de glimt man gerne have været foruden. Og herudover lavet nedenstående video. Fanme gennemført at drikke folk i hegnet, sætte dem op på en tyr og så lade den gense det hele dagen efter med tømmermænd.

God service – eller mangel på samme!

Jeg har en målsætning om altid at yde den bedst mulige service over for de kunder jeg arbejder sammen med – altid! Den målsætning tror jeg på ingen måde jeg er alene om at have, og tror faktisk at de fleste succesfulde forretninger bygger på denne præcise målsætning. God service sikrer tilfredse kunder, der vender tilbage og som henviser andre til en. Men når ens forretning ikke har umiddelbare konkurrenter, så behøver det åbenbart ikke være en målsætning der skal efterleves. Det konklusion er jeg i hvert fald kommet frem til, efter jeg i forsommeren modtog en afgift i den københavnske metro. Efter at have modtaget min afgift, sendte jeg naivt nedenstående til mail til metroselskabet.

Kære kundeservice

Jeg har i dag været ude for en uheldig episode, da jeg har modtaget en afgift som jeg ikke finder fair (omend sikkert efter reglerne). Jeg stod på ved Nørreport, købte billet og tog glad metroen mod Amager Strand. Med på turen havde jeg min hund (10 kg), som sad mellem mine ben på hele turen. Da der kom en kontrollør forbi spurgte han om billet, jeg viste og han godkendte. Han spurgte derefter hvorfor min hund ikke sad i min taske, hvortil jeg undrende spurgte “hvorfor?”. Jeg vidste simpelthen ikke at han skulle sidde i en. Det kom til at koste mig 375 kr, selv om jeg med glæde havde sad ham op i min taske. Men det fik jeg desværre ikke mulighed for at gøre, hvilket jeg ikke synes er særlig serviceminded. Der er vel ingen der køber billet til sig selv og derefter prøver at snyde for 10 kr!?!. Men ja, hvis man udelukkende følgerne reglerne skal jeg sikkert have afgiften – men håber og tror at metroen gerne vil fremstå som en virksomhed der møder sine kunder med god service og et smil.

Fik kontrollørenes ord på, at man ud fra hans afrapportering kunne læse hele historien som beskrevet ovenfor.

Jeg modtog afgiften 05/06/11 kl. 1525 af steward 20129.

Med venlig hilsen
Ask Hybel

Efter flere forgæves forsøg på at få respons på min henvendelse, lykkedes det mig endeligt i forrige uge. Regler er regler og med mindre jeg skulle være interesseret i en tur igennem retssystemet, så har jeg at betale ved kasse 1. En tur igennem retssystemet giver selvfølgelig ikke meget mening, for jeg har jo tydeligvis overtråd en regel. Problemet er blot at jeg ikke vidste den eksisterede. Det er mit eget ansvar at have styr reglerne når jeg rejser med metroens toge, men mennesker er fejlbarlige og jeg havde desværre ikke lige styr på denne detalje. Heldigvis har en afgift af den størrelsesorden ingen betydning for min økonomi, men principielt er jeg ked af udfaldet. For hvis jeg selv havde en kunde der havde misset så en klejn detalje, så havde jeg nok være mindre firkantet med regeltolkningen. Men det er desværre ikke en mulighed for konduktørene og ej heller for deres kundeservice – de åbenbart tvunget til at følge reglerne til punkt og prikke. Hvorfor jeg BARE er glad for selv at arbejde i en verden hvor fejltagelser kan ske uden nødvendigvis at skulle resultere i dårligt oplevet service. Den anden model må da virkelig være stressende at arbejde under, hvis man altså er serviceminded.

Når sociale medier gør en forskel

De fleste folk i webverdenen kender historierne om hvordan sociale medier har været medvirkende til regimers fald og andre monumentale begivenheder. Det er historier, som kan beskrive det potentiale der implicit ligger i de sociale medier. Men når man som rådgiver er ude hos kunder og bliver spurgt til egne konkrete resultater – så bliver der ofte stille. Det er voldsomt nemt at forklare potentialerne, men langt sværere med de virkelig resultater. Først og fremmest fordi mange har svært med at opsætte konkrete og målbare succeskriterier, men også fordi sociale medier i des natur simpelthen er svært målbare. For hvordan styrer og måler man det, der kun er en succes når er der ud af kontrol? Det fik jeg afprøvet i ganske konkret form i den forløbne uge.

Animeret af et opråb fra en lokal forretningsdrivende søsatte jeg onsdag aften en indsamling, der havde til formål at indsamle 24.431 kr hen over 3 hverdage. Ejeren af det lokale antikvariat i Blågårdsgade var kommet bagud med moms og SKAT stod parat i kulissen for at dreje nøglen om og lukke butikken. Da jeg styrer hjemmesiden blågårdsgade.dk valgte jeg den som udgangspunkt for indsamlingen, men med ekstremt fokus på Facebook og i mindre grad Twitter. Sjældent har jeg set noget gå stærkere. På under 48 timer fik vi indsamlet det fulde beløb, og lidt til.

Artiklen på blågårdsgade.dk er blevet delt over 500 gange via Facebook og på Twitter har de første 50 mennesker delt historien videre. Løbende har jeg holdt de mange der følger Blågårdsgade’s side på Facebook orienteret om indsamlingen – hvilket har betyder et enormt antal kommentarer inde på siden. Alt i alt kan jeg på bagkant konkludere, at det lykkedes mig at animere en viral bølge som gav et konkret og brugbart resultatet. Forretningen er reddet og kan leve videre. Et dejligt konkret resultat, at skrive på cv’et.

Omkring 90 mennesker valgte at donere penge, og jeg må indrømme at jeg stadig ikke helt fatter det. Det gør mig virkelig glad, at flere havde det som mig -  en forretning kan sagtens være fremragende, selvom den ikke er rentabel. Nogle gange skal succes nemlig måles lidt mindre konkret. Tak for støtten til alle.

Omtale

Geo Gearløs

I dag kom Locationlab med en mindre rapport om danskernes geo-parathed. Spændende læsning, der fik det indre legebarn frem i mig. For hvad bliver det næste på inden for geolokation? Bliver fremtiden flere hjemmesider ala Foursquare, Gowalla og Facebook Places eller skal vi have fat i noget helt andet? Jeg er spændt, og har endnu til gode at se den helt nytænkende model.

Indtil da kan man jo altid bruge tiden på at lege videre med eksisterende løsninger. I dag blev det Foursquare og Google Latitude. Jeg er ikke koder, så intet revolutionerende her – blot en lille deler.

Foursquare til Google Map

  • Besøg din foursquare feedside. Højreklik på RSS-linket og kopier linket.
  • Gå ind på Google Maps and indsæt linket i søgefeltet og tryk enter.
  • Embed og vupti
  • Google Latitude til Google Map

  • Gå til http://www.google.dk/latitude/apps/badge og opret et ofentligt placeringsemblem
  • Embed og vupti
  • Både Google Latitude og Foursquare findes som app til iPhone og Android. Næste legetime har i øvrigt fokus på samlinger af rss-feeds i kortvisninger. Benytter her Xfruits, som absolut kan anbefales.