Det handler om balance

For snart otte år siden fik jeg hund, Marvin. Jeg var 24 år gammel og havde aldrig haft hund før i mit liv, men pludselig fandt jeg på den, måske ikke helt gennemtænkte, idé. Det er en af fordelene ved at være ung, man tænker ikke nødvendigvis så meget – for det er virkelig upraktisk at bo alene og have hund. Men helt uden tanke var beslutningen dog ikke, for har altid nydt at gå lange ture og tænkte derfor at en hund da lige måtte være sagen. Valget blev en han gadehund fra den græske ø Chios. Syv uge gammel vejede han kun to kilo, så en meget lille ny ven. Min hverdag ændrede sig markant fra da af, for jeg havde fået mig en firbenet ledsager. Ikke et kæledyr. I de otte år hvor jeg har haft min hund ved min side, har han aldrig været alene en hel arbejdsdag – ligesom han heller aldrig har været passet på kennel, mens jeg har været på ferie. Han er med mig overalt hvor jeg færdes. På arbejde og i fritiden. Jeg lærte ham fra starten at kunne være med over alt. Derfor har han også altid været del af mit arbejdsliv, for selvom han aldrig er blevet inviteret direkte ind af hoveddøren, er det som regel lykkedes ham at tage bagdøren – når folk først opdager hvor meget positiv energi der kan være i en rolig hund, er døren som regel åben. Det giver måske især mening når man arbejder i en verden som min, hvor der altid er travlt. Altid. Han afgiver ro og giver noget at tale om uden for de snævre fagfelter. Det lægger jeg især mærke til hvis jeg en sjælden gang imellem tager ham med til et kundemøde, for så er der pludselig andet at tale om end bare arbejde. Og det er netop en god indgang når man skal tale arbejde.

Det kan lyde meget rosenrødt, og jeg ved at ikke alle nødvendigvis ser det ligesom jeg. Men i så fald går de meget diskret med dørene, for jeg hører udelukkende positive tilkendegivelser over at have min hund med mig over alt. Jeg er priviligeret og jeg ved det bedre end nogen. For når jeg går langs søerne om morgenen på vej til arbejde med min firbenede ledsager, så er jeg lykkelig og i balance. Når jeg blot kan tage en lille smule af mit inderste selv med på arbejde, så kan jeg tage bunker af arbejde med mig hjem. Og sådan tror jeg ligningen – work/life balance – fungerer for rigtig mange.

Hvad har du der giver balance i dit arbejdsliv?

Certified ScrumMaster

I forrige uge var jeg på kursus, for at blive certificeret ScrumMaster. Scrum er en agil udviklingsmetode der tager udgangspunkt i, at udvikling af software kan være en kompliceret og uforudsigelig proces der derfor snarere er en form for kontrolleret black box frem for en planlagt proces (wiki). Jeg tog kurset hos Trifork, hvor Jeff Sutherland og Jens Østergaard stod for underholdningen – og det gjorde de godt. Der var en rigtig god vekslen mellem oplæg og øvelser, og kurset kan helt klart anbefales. Nu glæder jeg mig bare til at få afprøvet metoden i virkeligheden, for det er næste skridt.

Læs mere om Scrum:

Er Facebook en kræftsvulst på internettet?

I den forgangne uge var forfatter og radiovært Knud Romer ude med en kritik at Facebook, som værende en kræftsvulst på internettet. I en artikel på politikken.dk råbte han højt om, at Facebook er et lukket univers hvor indhold låses inde og ikke er søgbart. Som han selv formulerede det; “problemet er, at andre mennesker ikke har adgang til den viden, der er i de venneklubber, og du kan ikke søge den frem i Google”. Her gør Kund Romer den første fejl af mange, nemlig at tro, at Google fungerer uden filter. For det kunne ikke være mindre korrekt. Google fungerer i høj grad via filtrering, hvilket jo netop er des styrke. Alt indhold ikke er ligestillet. Et emne som Peter Svarre i øvrigt skrev et ganske fornuftigt indlæg om på Kforum forrige sommer. De fleste tjenester der har til formål at kunne fremsøge indhold er baseret på forskellige former for referencer, ellers ville det være overordentligt svært at finde noget brugbart. På Google er det endda sådan, at man ikke direkte har mulighed for selv at definere egne filtre – i hvert fald ikke menig mand. Hvilket det er jo faktisk er tilfældet på Facebook. Vi kan diskutere hvor godt Facebook løser denne del, men det er et faktum, at man selv har mulighed for at danne sine egne filtre i deres system. Det er faktisk ikke bare en mulighed, det er en præmis. Man bygger sit eget filter ved at følge lister, synes godt om sider, blive medlem af grupper, abonnere på personer, tilføje venner o.s.v. På den måde skaber man sit eget personlige filtrering af muligt indhold, som kan hjælpe med af scanne de bjerge af information som ellers kunne ramme en. I denne kontekst er filtre altså ikke ren ondskab.

Knud Romer mener desuden, at man på Facebook er “lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv”. Det er svært at sige om det er en forfejlet opfattelse eller ej, for folk kan jo netop bygge filtrering de selv har lyst til. Altså er det ikke Facebook som service der er problemet, men brugen af den. Men da Knud Romers kritik ikke har vedhæftet nogen form for dokumentation, må jeg konstatere at den opfattelse står for egen regning. Han benytter måske selv Facebook som et lukket netværk, hvis han altså overhovedet har en profil. Det kunne jeg være i tvivl om. Og det sidste er vel egentlig er debattens kerne. At man kan vælge at benytte Facebook præcis som man lyster.

I folkeskolen lærer børn om kildekritik, men det ville være på sin plads at de, såkaldte, digitalt indfødte lærte lidt om netop filtrering ud fra et teknisk perspektiv. For skal man have en reel mulighed for at danne sig fulde billeder af virkeligheden, kræver det at man forstår bare en smule om de filteringsmekanismer nettet er fuld af. For heri har Knud Romer faktisk en pointe, nemlig at vi med filtrering kan ende i en situation hvor vi giver køb på information. I min optik er det dog ikke en pointe der har at gøre med Facebook, men en pointe der handler om hvordan vi som mennesker at benytte teknologierne. Og det er altså noget ganske andet.

Dette indlæg et ment som en lille hurtig kommentar til debatten. Hvis du er nysgerrig på hvordan information flyder på FB, så læs evt videre her: http://on.fb.me/KOviyx

Fremtidens platforme

For tiden bruger jeg rigtig meget af min arbejdstid på, at tale med kunder om platformsudfordringen – en udfordring der især drejer som skærmstørrelser og nye mobile enheder. For efter i mange år blot at have fortalt om emnet, er vi pludselig i en situation hvor snakken har nået beslutningstagerne og der skal handles. Hvorfor? Fordi at de mobile enheder nu er så stor del af de besøgende på mange websites, at det har direkte indflydelse på forretningen. Der er simpelthen en forretningsmæssig balance der er skiftet, og derfor tror jeg at det kommer til at gå hurtigt fra nu af. Nogen er parat til skiftet, mens andre bliver taget med bukserne nede. Langt nede.

Men inden vi kommer til hovedpointen, lidt snak om tilgange og løsningsmodeller. I min optik er der to mulige tilgange til platformsudfordringen.

Den defensive tilgang
Beskrivelse: Inden for de næste par år har vi sandsynligvis flere net-brugere fra mobile enheder end vi har fra computer-brugere. Derfor er vi nødt til at komme i gang og tilrettelægge vores formidling og services herefter. Vi vil ikke tabe vores eksisterende besøgende på gulvet.

Den offensive tilgang
Beskrivelse: Mobile enheder giver os nye muligheder for at servicere vores interessenter bedre og i nye situationer. Det ønsker vi at udnytte, og være tilstede i flere situationer og tilbyde nye muligheder.

Og tre overordnede løsningstyper;

  • Apps
  • Dedikerede mobilløsninger
  • Responsivt webdesign

Tilgange og løsningsmodeller der alle har fordele og ulemper. Fordele og ulemper som rykker sig i takt med den teknologiske udvikling, projektøkonomien for det enkelte projekt og målgrupperne man prøver at nå. Det er en kompleks ligning.

Men tilbage til det med at blive taget med bukserne nede. For min erfaring er, er det sjældent at vi overhovedet kan tale rent om fordele/ulemper ved de forskellige tilgange og løsningsmodeller. For der er oftes et eksisterende datalag at tage udgangspunkt i … hvorfor løsningerne tegner sig selv. Mere eller mindre.

Altså skal vi have fat datalaget, hvis vi skal have mulighed for at gribe udviklingen strategisk og langsigtet an. Det greb tages sjældent. Jeg ser oftere, at der laves de løsninger der er mulige i situationen og som løser en konkret udfordring. Det er for så vidt en fornuftig og pragmatisk model, som dog betyder at løsningerne bliver kortsigtede overfor en bevægelig udfordring der ikke handler om enkelte enheder. Skal vi eksempelvis snart til at tilpasse vores løsninger til såkaldte phablet? I så fald skal der styr på datagrundlaget allerede nu, da alt andet er for dyrt på den lange bane. Datagrundlaget er din service, ikke den enkelte løsning.

Ovenstående løse tanker om datagrundlaget er der egentlig ikke meget nyt i, men med platformsudfordringen bliver pointerne måske tydeligere end nogensinde før. Skal man være omstillingsparat skal man have styr og fokus på sin data, mere end på den enkelte platform. Tankerne er i øvrigt udarbejdet i arbejdsregi – Advice Digital –  hvor især min tidligere chef Bo Juni har været inspirationskilde.

Er du enig i at datagrundlaget er den egentlige udfordring, eller vrøvler jeg helt forbi? Smid meget gerne en kommentar …

Dét kæmper jeg for …

For nyligt skrev jeg et indlæg, som kommentar til 1. maj. Et indlæg hvor jeg gik kampdagen lidt på klingen. Her skrev jeg blandt andet;

… på den anden side af de trivielle kampe om arbejdsforhold, venter en lang række af andre udfordringer. Hvor der skal kæmpes for at rykke samfundet fremad, og hvor enhver vågen time handler om denne kamp for forandring til det bedre …

Pointer der var sat lidt på spidsen, og som derfor gav en del respons. Ikke mindst fik jeg spørgsmål om hvad det er for konkrete ting, som jeg mener vi bør kæmpe for før samfundet rykker fremad. Det havde jeg faktisk lidt svært ved at svare på, for de fleste ting jeg arbejder med til hverdag er på et samfundsmæssigt metaplan – tror jeg godt man kan kalde det. Som når man eksempelvis effektiviserer arbejdsprocesser via øget digitalisering – den er sgu svær at sælge som “at rykke samfundet fremad”. Så for at hive det ned på et konkret plan, så er dét jeg kæmper for i disse uger; Nørrebroløbet. Som jeg sammen med en del andre gode kræfter er sponsor for. Et løb der arrangeres af 11 drenge fra mit lokalsamfund, der drømmer om at komme ud og opleve verden – for at give livet på indre Nørrebro lidt perspektiv. Jeg har den dybeste respekt for mennesker, der vælger at gøre noget aktivt for at forbedre egne kår, og håber inderligt at deres projekt lykkes. De fortjener en oplevelse for livet. For det har betydning, også i et fremtidigt samfundsperspektiv. Det er konkret og til at forstå.

Jeg hjælper drengene med annoncering og promovering af løbet via sociale medier. Jeg har tidligere indsamlet 28.000 kr til et lukningstruet antikvariat i lokalområdet på under 48 timer, men om der er samme velvilje når det drejer sig om at få lettet måsen og stå parat til start når startfløjten lyder – det må tiden vise. Glorien er pudset, og håber vi ses på dagen.

Responsivt webdesign | Få et site der tilpasser sig alt

Dit website skal læses på stadigt flere skærmstørrelser, fra pc til ipad og mobil. Det gør det dyrt og besværligt at levere en god løsning. Responsivt webdesign forsøger at løse den gordiske knude.

Af Lars Wiedemann og Ask Hybel | Samdata Magasinet 2 – 2012

Et website er ikke længere bare en side, som bliver vist i et browservindue i noget nær A4-størrelse på en pc solidt placeret på skrivebordet. Mange hiver mindre udstyr op ad lommen eller tasken og går på nettet fra sofaen, busturen eller sågar toilettet. Hvad de ser på smartphonens eller tablettens mindre skærme, afhænger af, om websitet kan matche andre formater end klassisk desktop. Hvis sitet er designet responsivt, tilpasser det sig, så du bliver præsenteret for indholdet i en form, som er optimeret til netop din skærmstørrelse og –opløsning. Og indholdet er til at gå til, uanset om du bruger et almindeligt tastatur, en mus eller fingrene. Hvis ikke, risikerer du at skulle scrolle både op, ned, til højre og venstre og zoome ind og ud for at orientere dig i detaljerne på et site, der mest af alt ligner uldtøj efter kogevask.

Snart er smartphones og tablets hvermandseje
2012 er blevet kaldt smartphonens år i Danmark. Prognoserne er, at knap 6 ud af 10 danskere har en iphone eller android-telefon, før året er omme. Ipads og andre tablets er samtidig godt i gang med at vokse sig store på markedet. Effekten er tydelig. I februar registrerede de fem største nyhedsmedier i Danmark f.eks. 8 mio. unikke besøg og 64 mio. sidevisninger på deres dedikerede mobilsites. Normalt trækker Politiken, TV2, Ekstra Bladet og de andre medier ganske vist også mange besøgende til deres websites. Det gør de sådan set stadig. Men mobiltrafikken er blevet nidoblet på blot to år. Det ene øjeblik tilgår vi altså et website fra pc’en, det næste øjeblik fra smartphone eller tablet.

Nye trends kræver fleksibelt indhold
Udviklingen kræver en revolution af den måde vi udvikler på, hvis vi skal sikre en god oplevelse på de mange forskellige skærmtyper:

”Frem for at skræddersy afkoblede designs til hver af det stigende antal enheder med internetadgang, kan vi behandle dem som facetter af den samme brugeroplevelse”, forklarer ophavsmanden til begrebet responsivt design, design- og softwareudvikleren Ethan Marcotte.

Men han pointerer, at valget af løsning afhænger af business casen og organisationen bag websitet. Det kan fx være en redaktionel udfordring at udvikle indhold, som fungerer lige godt på tværs af platforme.

Flydende overgange eller faste formater
Grundlæggende består valget i fremtidens webudvikling mellem at designe et dedikeret site til hhv. desktop, laptop, smartphone, tablet og kommende generationer af gadgets eller designe et samlet fleksibelt site, som tilpasser visningen til brugerne. Men fleksibiliteten er ikke bare formalia. Det kræver skarp prioritering af funktionalitet og indhold til mobil brug, hvis det skal give mening at udvikle i et responsivt webdesign, understreger brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen:

”Blot at bruge responsivt design til at gøre et website tilgængeligt på mobile enheder resulterer i ringe mobile brugeroplevelser”, Jakob Nielsen.

Nyhedsmedierne har indtil videre valgt dedikerede mobilsites. Gør du fx browservinduet med politiken.dk meget mindre på din laptop, får du bare vist et hjørne af sitet. Gør du det samme med jyskebank.dk, får du et resultat, som ligner et mobilsite med store, simple knapper. Log-on til netbank er øverst, dernæst kommer nyheder og i bunden diverse genveje til lån, valuta, bolig og meget mere. Rækkefølgen er et udtryk for, hvad banken gerne vil præsentere dig for.

Indhold til toilettet og kontoret
Jyske Bank er et af de indtil videre få danske eksempler på forsøg med responsivt design. Banken prøver at skabe særligt platformstilpassede indgange til det samme indhold. Indholdet er med andre ord omdrejningspunktet. De mindre formater tager med sine store touch-indbydende knapper på forsiden højde for, at tablets og smartphones som oftest betjenes med fingrene frem for en mus og et traditionelt tastatur. Udviklingen inden for især smartphones, tablets og responsivt webdesign udfordrer det, den danske internet-entreprenør, Janus Boye kalder ”desktop-mindsettet”: En mental, vanemæssig og organisatorisk barriere i udviklingen af webløsninger, der skal overvindes. Målet er at lave indhold, som kan læses lige så godt fra toilettet som fra kontoret.


\ FAKTA OM RESPONSIVT WEBSDESIGN
Responsivt webdesign tilpasser sig fx pc’ere, smartphones, tablets og på sigt andre gadgets, som fremtiden byder på. Typisk bliver den responsive løsning optimeret til tre primære ’breakpoints’: almindelig pc, tablet og smartphone. Design og indhold skalerer og tilpasses flydende mellem de definerede breakpoints for at sikre den bedst mulige brugeroplevelse på tværs af platforme. Responsive løsninger kan specialudvikles fra bunden eller tage udgangspunkt i eksisterende software, som gør det muligt at komme hurtigt i gang.

\ UDVALGTE DANSKE RESPONSIVE SITES

Hvad kæmper du for?

I dag er det 1. maj og arbejdernes internationale kampdag. Men hvad er der egentlig at kæmpe for, for sådan en arbejder som mig? Det tænker jeg over hvert år på denne dag, og derfor lidt tanker på den konto. 

Dagen i dag begyndte med, at jeg udhvilet vågnede i min lille to værelses lejlighed på Nørrebro. En lejlighed der har været min base i de sidste ti år. Lidt morgenmad, en kop te og så af sted langs søerne mod arbejdet. Vel og mærket gående, med min hund ved siden. For min hund, han er med på arbejde.

Lander på arbejde lidt over 9:00, er forsinket – for tog en kop kaffe ved søerne på vejen. Taler med et par kollegaer og svarer de første mails. Har et aflyst møde i kalenderen, så dagen starter roligere end ventet. Dejligt. Skriver dette indlæg, for jeg har tiden og tankerne.

Omkring middag skal jeg med arbejdet ud og spiser på et lokalt spisested, for det er fast tradition at spise ude om tirsdagen. Vi har det godt på min arbejdsplads. Faktisk så godt, at vi i fredags var portrætteret i Jyllands Posten i en artikel om moderne arbejdspladser. Jeg synes nu ikke selv at de gode arbejdsforhold er så revolutionerende som artiklen giver udtryk for, nok nærmere en moderne præmis hvis man vil tiltrække kvalificeret arbejdskræft. I hvert fald i min branche.

Det jeg prøver at illustrere er blot, at jeg er ansat et sted og i en position, hvor den traditionelle betydning af ordet kampdag klinger hult. Jeg ved, at jeg har en unik og særlig position i forhold til mange andre arbejdere – men jeg ved også, at jeg ikke er alene. Jeg har et arbejde hvor man ikke får fri kl. 17, men hvor man dybest set altid er på. I nogens øre lyder det nok frygteligt, men det er det ikke når man nyder hvad man laver. Og jeg fornemmer at flere og flere arbejder på samme – i mine øjne – privilegerede facon. Arbejdslivet er i forandring, men 1. maj er en tradition som står stille. Det er i hvert fald sådan jeg oplever det.

Men det betyder ikke, at der intet er at kæmpe for. For mit eget vedkommende er det måske bare ikke arbejdsforholdet mellem ejer og arbejder der er i fokus. For på den anden side af de trivielle kampe om arbejdsforhold, venter en lang række af andre udfordringer. Hvor der skal kæmpes for at rykke samfundet fremad, og hvor enhver vågen time handler om denne kamp for forandring til det bedre … men altså en kamp på et helt andet niveau. Men en kamp der skal kæmpes, og som i mine øjne fortjener at være en tydeligere del af arbejdernes internationale kampdag. Og her er der ikke tale om en form for intellektuel kamp, men en praktisk kamp hvor ejer og arbejder ofte har samme mål. Et mål om at skabe nyt og bedre.

Lige meget hvad du kæmper for, glædelig 1. maj.

Leg – det er ikke for sjov

Jeg har længere gået og tænkt over hvor er jeg om 2 år, 5 år og 10 år. Hvor vil jeg gerne bo, hvad vil jeg gerne lave. Og når alt kommer til alt, så vil jeg bare gerne være i en situation hvor jeg har mulighed for at lege. Det er det der gør mig glad. Simpelt. I sidste weekend fik jeg skudt nedenstående video sammen med en god kollega som skulle teste lidt udstyr – og næste weekend står på UX Camp 2012 / ITU. Det er voldsomt arbejdsrelateret, men det er leg.

Når man som jeg arbejder i kommunikations- og webbranchen er det nemt at fare vild i arbejde – og tro at vejen fremad er mere jakkesæt og mindre fjol. Sikkert nok en god opskrift, hvis drømmen er at flytte sig frem i en konservativ verden … men min arbejdsverden er ikke konservativ, og desuden har jeg andre drømme. Jeg går hverken efter penge eller titler. Næ, jeg drømmer om noget så flyvsk som at skabe nyt i samarbejde med andre, noget som har værdi for mange. Og vil man derhen hvor man reelt skaber noget nyt af værdi, så er der kun en vej. Nemlig at dyrke legen. Vel og mærket hvis ens arbejde er en hobby. For det er præmissen.

Så hvis du er holdt op med at lege, er det måske på tide at vågne lidt op. Du ender med at kede dig. Og det er sgu en dårlig strategi hvis du vil fremad … i hvert fald i min verden.

Et brag af en indflytterfest

I går holdt vi – Advice Digital, Kforum, Advice, Obrigado og Eksponent – indflytterfest i vores nye lokaler. Det blev intet mindre end en fantastisk dag, der startede blødt med lidt pindemadder og drinks, men som hurtigt udviklede sig en regulær abefest for den københavnske web-  og kommunikationsbranche. Mindre krise og mere flirt. Smukt. Det er længe siden at jeg har været til en fest, hvor jeg fik hilst og snakket med så mange forskellige bekendte – kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter. De helt og aldeles uofficielle tal lyder på omkring 1000 gæster på dagen. Tak fordi I kom – hver og en. Og ikke mindst tak for gaverne.

Lidt video fra festen nedenfor. Og lidt billeder fik vi også taget der fra.

Betalingsring-beregner

Sidste sommer lavede jeg en beregner sammen en god kodeven – Claus Jensen. En beregner der havde til formål at udregne hvad den meget omtalte betalingensring om København ville koste den enkelte. Beregneren forblev i skrivebordsskuffen, men da betalingsringen blev opgivet i denne uge tænkte jeg, at det kunne være interessant at støve den af. For har du faktisk prøvet at regne på hvad betalingensringen ville have haft betydet for dig? Det kan du her: http://www.askhybel.dk/betalingsring/.

Oplægget som Claus og jeg skrev sidste sommer:

Denne beregner er bygget for at give dig et konkret overblik over hvad S/SF’s forslag til betalingsring kommer til at betyde for din økonomi i forhold til transport til og fra arbejde/uddannelse.

Mange har meninger om S/SF’s forslag til en betalingsring, men få har sat sig ind i hvad det virkelig har af betydning for dem selv. Vidste du eksempelvis at alle der udelukkende transporterer sig med offentlig transport står til at spare mange penge hver måned?

Beregneren tager udgangspunkt i tal fra DSB og S/SF’s plan for en betalingsring. Vi har valgt ikke at indregne S/SF’s forslag om en indkøringsperiode, hvor taksterne er billigere for krydsning af betalingsringen i bil – for at give jer et så nøjagtigt billede som muligt. Dog skal det sige at enkelte priser – blandt andet omhandlende zonekort – er udregnet med en gennemsnitspris. Dette har været nødvendigt for overhovedet at kunne lave beregningerne (zonepris på 12 koner).

Hvis du finder fejl i beregneren eller har lyst til at modtage koden bag løsningen, så er du meget velkommen til at kontakte os på email askhybel@gmail.com …

Arbejder kronprinsen i dag?

I weekenden reagerede en af min kodevenner – Rasmus – på den vedvarende snak om kronprinsens arbejdsindsats. Det kom der et lille site ud af: arbejderkronprinsenidag.dk. Et ultra simpelt site … og så alligevel ikke. Der er nemlig bygget en del logik ind i løsningen, der ikke kan ses med det blotte øje – da det er opsat serversite. Jeg har bedt Rasmus forklare lidt om løsningen, samt hvad han mere har i støbeskeen.

Sitet er simpelt, både i brug og opbygning. Præmisset er, at kronprinsens funktion er offentlig, hvilket hans kalender afspejler. Hvis det ikke fremgår af kalenderen, er det ikke arbejde. Det er selvfølgelig en simplificering af virkeligheden, og jeg ville meget gerne basere sitet på mere sigende data, men kalenderen er eneste datakilde, kongehuset tilbyder.

Der trækkes på kongehusets officielle kalender-feed, der filtreres for indhold hvor kronprinsen eller kronprinseparret indgår og ligges i en liste, med dato og beskrivelse af dagens arbejde. Hvis dags dato matcher et element i listen, vises dette element,
ellers teksten “nej”.

Der er stadig et par tiltag i støbeskeen, eksempelvis opgørelse over samlet antal arbejdsdage til dato og visning af seneste/kommende arbejdsdage.

Med til historien om arbejderkronprinsenidag.dk hører, at sitet på de to første dage efter lancering havde omkring 35.000 unikke besøgende. Det begyndte med ét link delt på Facebook, hvorfra der hurtigt blev delt videre til andres profiler og større sider på Facebook. En af disse større sider var Kforum, som der virkelig er mange mediefolk der følger. Da først linket havde været der forbi gik det stærkt. Twitter kom på banen og inden aften havde vi linket ud på blandt andet:

Som altid når man taler viral markedsføring, så handler det om indhold og i mindre grad om komplekse lanceringsmodeller. Og indholdet her ramte plet, og lige ned i folkestemningen. 35.000 besøgende som startede med ét delt link, det taler sit tydelige sprog. Rasmus (og jeg) følger forsat besøgstallene og giver en kort opdatering når måneden er omme – med et detaljeret overblik over besøg. Vi forventer selvfølgelig at nyhedsværdien vil aftage, men at deling på sociale platforme vil holde besøgstaller oppe en rum tid endnu.

Vi er nysgerrig på hvor du opdagede sitet første gang, hvis det altså ikke var her. Skriv meget gerne en kommentar.

Se flere lignende sites på http://hvadmed.nu/

Digital balance

Forrige år besluttede jeg at gøre min faglighed mere synlig, hvilket har betydet, at jeg siden har dyrket en del forskellige digitale platforme under eget navn. Det er et privilegium, at så mange har valgt at følge med, det sætter jeg virkelig pris på. Det har været fantastisk for mit digitale ego, men til tider svært at administrere. For når det digitale både er hobby og arbejde, ender for meget af ens tid med at blive foran en computer. Ikke altid fysisk foran selve computeren, men altid mentalt tilkoblet. Det har jeg tænkt over det længe, men især i den sidste uge hvor jeg har været offline pga skiferie. 2-6 timers langrend om dagen sætter virkelig gang i tankerne.

Her opdager man hurtigt, at hjernen arbejder anderledes hvis man giver den lidt ro langt væk fra de enorme mængder af digitale impulser, der er de flestes hverdag. For mit eget vedkommende, så er ro det rum jeg har brug for at komme på kreative og nye idéer. Også de digitale. I mit arbejdsfelt kommer man dog ikke langt uden impulser udefra, så det handler om balance. Om at følge med, men samtidig huske på at skabe sig det frirum hvori de kreative og nye tanker fødes. For jeg har ambitioner om mere end blot at videreformidle hvad andre har gjort. Jeg vil skabe noget selv.

Derfor, vil jeg det næste år prøve at skabe mere frirum for mig selv. For at følge med på den digitale front, det gør jeg om nogen. Det betyder mindre online og mere offline. Et forsæt om man vil.