Tak for sommerfesterne!

Nu er vi trådt ind i efterårsmånederne, og det derfor på sin plads at sige TAK for de mange åbne bureau-sommerfester der har været afholdt i august! Virkelig et koncept jeg godt kunne gå hen og vende mig til. I fredags var jeg forbi Konstellations sommerfest med et par kollegaer. Fri øl, dans, bordfodbold og en rodeotyr – kan man ønske sig mere? Det skulle da lige være at det hele blev dokumenteret med video og billeder. Det blev det!

Som ægte nørder havde de opsat automatisk registrering af fald fra tyren, så det var muligt dagen derpå at på genopfrisket de glimt man gerne have været foruden. Og herudover lavet nedenstående video. Fanme gennemført at drikke folk i hegnet, sætte dem op på en tyr og så lade den gense det hele dagen efter med tømmermænd.

Et simpelt valg!

Jeg har ventet længe på folketingsvalget! Og jeg har ventet med spænding, for jeg har det privilegium at deltage i det igennem mit arbejde som rådgiver hos Advice Digital. Faktisk har jeg/vi været i fuld gang med til at forberede valget siden januar. Vi er parate og da valget gik i gang sidste torsdag forløb alt efter planen – bannere, videoer og websites gik live i en lind strøm. Det er dejligt når sådan noget går smertefrit, for der er pres på i den politiske verden hvor alt bare går lidt hurtigere.

Jeg arbejder med en kunde, som jeg ikke nødvendigvis selv ender med at stemme på – men jeg giver mig 110% dag og nat. For det absolut vigtigste for mig i denne valgkamp er, at DF forsvinder fra dagsordenen … og DET er et fælles mål for mig og den kunde jeg arbejder for. Jeg er normalt ret privat omkring min politiske overbevisning, mest fordi jeg ikke tror det hverken interesserer eller vedkommer andre end de mennesker jeg er tæt på. Jeg ynder dog at fortælle, at jeg er en egocenteret social-liberalist. Eller også plejer jeg at fortælle, at jeg er et liberalt menneske der tror på fællesskabets fortræffeligheder – det lyder vist mere positivt det sidste. Så kan du selv prøve at tænke dig til hvilket parti der indeholder de karakteristika, og hvis det lykkes må du gerne skrive en kommentar. Jeg ved det nemlig ikke helt selv. Tidligere har jeg været at finde ude på den yderste venstrefløj, men der er jeg ikke længere. Måske er jeg radikal, jeg er i hvert fald god til at tvivle og dårlig til at være kategorisk – en ting jeg dog ikke tvivl om. Nemlig at Dansk Folkeparti skal væk fra dagsordenen i dansk politik. 10 år med et – i mine øjne – negativt menneskesyn må være nok. Så det arbejder jeg for sker.

Godt valg alle sammen!

God service – eller mangel på samme!

Jeg har en målsætning om altid at yde den bedst mulige service over for de kunder jeg arbejder sammen med – altid! Den målsætning tror jeg på ingen måde jeg er alene om at have, og tror faktisk at de fleste succesfulde forretninger bygger på denne præcise målsætning. God service sikrer tilfredse kunder, der vender tilbage og som henviser andre til en. Men når ens forretning ikke har umiddelbare konkurrenter, så behøver det åbenbart ikke være en målsætning der skal efterleves. Det konklusion er jeg i hvert fald kommet frem til, efter jeg i forsommeren modtog en afgift i den københavnske metro. Efter at have modtaget min afgift, sendte jeg naivt nedenstående til mail til metroselskabet.

Kære kundeservice

Jeg har i dag været ude for en uheldig episode, da jeg har modtaget en afgift som jeg ikke finder fair (omend sikkert efter reglerne). Jeg stod på ved Nørreport, købte billet og tog glad metroen mod Amager Strand. Med på turen havde jeg min hund (10 kg), som sad mellem mine ben på hele turen. Da der kom en kontrollør forbi spurgte han om billet, jeg viste og han godkendte. Han spurgte derefter hvorfor min hund ikke sad i min taske, hvortil jeg undrende spurgte “hvorfor?”. Jeg vidste simpelthen ikke at han skulle sidde i en. Det kom til at koste mig 375 kr, selv om jeg med glæde havde sad ham op i min taske. Men det fik jeg desværre ikke mulighed for at gøre, hvilket jeg ikke synes er særlig serviceminded. Der er vel ingen der køber billet til sig selv og derefter prøver at snyde for 10 kr!?!. Men ja, hvis man udelukkende følgerne reglerne skal jeg sikkert have afgiften – men håber og tror at metroen gerne vil fremstå som en virksomhed der møder sine kunder med god service og et smil.

Fik kontrollørenes ord på, at man ud fra hans afrapportering kunne læse hele historien som beskrevet ovenfor.

Jeg modtog afgiften 05/06/11 kl. 1525 af steward 20129.

Med venlig hilsen
Ask Hybel

Efter flere forgæves forsøg på at få respons på min henvendelse, lykkedes det mig endeligt i forrige uge. Regler er regler og med mindre jeg skulle være interesseret i en tur igennem retssystemet, så har jeg at betale ved kasse 1. En tur igennem retssystemet giver selvfølgelig ikke meget mening, for jeg har jo tydeligvis overtråd en regel. Problemet er blot at jeg ikke vidste den eksisterede. Det er mit eget ansvar at have styr reglerne når jeg rejser med metroens toge, men mennesker er fejlbarlige og jeg havde desværre ikke lige styr på denne detalje. Heldigvis har en afgift af den størrelsesorden ingen betydning for min økonomi, men principielt er jeg ked af udfaldet. For hvis jeg selv havde en kunde der havde misset så en klejn detalje, så havde jeg nok være mindre firkantet med regeltolkningen. Men det er desværre ikke en mulighed for konduktørene og ej heller for deres kundeservice – de åbenbart tvunget til at følge reglerne til punkt og prikke. Hvorfor jeg BARE er glad for selv at arbejde i en verden hvor fejltagelser kan ske uden nødvendigvis at skulle resultere i dårligt oplevet service. Den anden model må da virkelig være stressende at arbejde under, hvis man altså er serviceminded.

Netværk & hygge ♪♫♫♪♫

Den næste måned kommer til at stå i netværkets og hyggens tegn, for af en eller anden årsag står de faglige/sociale arrangementer i kø. På torsdag skal jeg ud og spise middag med 30 kloge hoveder der, lige som jeg selv, blev nomineret til Berlingske Nyhedsmagasin Talent 100 i foråret. Det er folk fra helt forskellige brancher, hvorfor jeg glæder mig ekstra meget til den aften. Arrangementer afholdt af webbranchen har det nemlig med ofte at være lukkede omkring sig selv. Glæder mig dog alligevel til de næste fire fredage, der netop står på sommerfester hos et par interessante bureauer fra København – hos henholdsvis Komfo, Cabana, Konstallation og til slut Advice Digital. Alt i alt et stramt program, men et af dem jeg ser frem til.

Det faglige netværk er ikke noget jeg normalt dyrker proaktivt, men ser frem til at møde nye mennesker og få perspektiver på arbejdslivet. Når jeg har travlt er skyklapperne nemlig solidt placeret, og har jeg travlt for længe glemmer jeg derfor at se hvad der sker omkring mig. Derfor prøver jeg altid at få prioriteret faglige/sociale arrangementer, for udover hyggen har de det med at udvidde horisonten bare en smule. Strategisk er det en god idé, for det faglige netværk skal dyrkes løbende og ikke kun når man lige står og har brug for det – det handler om at være på forkant! Herudover kan jeg personligt bedst lide at dyrke det faglige netværk med en øl i hånden, men det er jo bare min stil.

Nu tilbage til skyklapperne …

† FB CLICKJACKING †

Som de faste læsere ved, så fjoller jeg ofte rundt med koder i fritiden. I går aftens blev det til lidt test af clickjacking på Facebook. Ikke fordi jeg skal bruge det til noget bestemt, men fordi det er sjovt at lege på webkanten. Lidt som da man var teenager og lavede kanonslag af heksehyl – uskyldig, men sjovt alligevel. Facebook clickjacking kender de fleste fra klassikere som ‘Dad Catches Daugther on Webcam’, ‘Spider Under the Skin’ og mange mange flere. Man tror at man trykker på et uskyldigt link (billede), men i stedet trykker man på en skjult Facebook likeknap og deler derfor hvad der gemmer sig bag trykket. De fleste af den slags tricks har det formål at tiltrække besøgende til sider med bunker af reklamer, som bagmændene så tjener penge på. Mit eget lille forsøg er dog uden mulighed for at der opstår en viral effekt, da det der deles ikke giver mulighed for at legen fortsættes – så er ikke nervøs for at koden træder alt for mange over fusserne, vel!?! Man deler følgende:

Den lille spamtest kan du afprøve live her -> http://bit.ly/pYoc3L

Tricket er som sagt ret simpelt, og kunne nemt forfines – men her er det altså blot en likeknap gemt bag et billede ved hjælp af lidt div-tags. Koden kan du se her -> http://snipt.org/xmUg. Siden man liker er opbygget med lidt fast Facebook metadata (læs tidligere indlæg) og har automatisk redirect videre til min side på Facebook. Koden kan du se her -> http://snipt.org/xmUk. Jeg kommer ikke med en mere udførlig guide til opsætningen, for måske sidder der en klaphat og læser med :/ Men hvorfor så dele kode og overhovedet tænke i de baner? Jo, først og fremmest fordi det er sjovt at udforske nye muligheder – men også fordi det faktisk er muligt at benytte teknikken med positivt fortegn. Hvordan afslører jeg ikke her, for de idéer har potentiale …

Tech-konferencer

Er netop hjemvendt efter to ugers fantastisk ferie, og sidder jeg nu og surfer på nettet. To uger offline giver webstinenser. Dagens projekt er at finde tech- konferencer, for inden for det næste halve år skal jeg ud lære lidt nyt. Faktisk er jeg tvunget til det, for har en uddannelseskonto på arbejdet som skal bruges – hvem sagde priviligeret! Jeg leder efter konferencer der passer min fagprofil, som er uden for EU og som ligger efterår/vinter. Måske kan jeg ikke få alle ønsker opfyldt, men nu må vi se. Jeg har prøvet at indkredse hvilke konferencer der ligger det næste halve år ude i fremtiden – men har HELT sikkert ikke alle med. Så kender du nogen jeg ikke har på listen, så smid en kommentar. Og skriv også meget gerne til hvis du har personlige erfaringer du vil dele. Jeg er lidt på bar grund her, så al hjælp bliver taget i mod med kyshånd!

Navn: UX | Masterclass Chicago 2011
Dato: 15-16 september 2011
Land: Chicago / USA
Web: http://www.uxmasterclass.com/
Beskrivelse: Hear from the creators of today’s most successful user experience transformations. These UX masters will break down their winning methodologies and unparalleled knowledge by industry, technique and solution. This exclusive opportunity to collaborate with UX community pioneers and global practitioners provides a rare insight into the challenges confronting UX professionals. Not only will the UX Masterclass Chicago inspire you, but you’ll come away with a fresh perspective on enhancing your UX techniques and technologies.

Navn: Web 2.0 Expo
Dato: 10-13 oktober 2011
Land: New York / USA
Web: http://www.web2expo.com/
Beskrivelse: Web 2.0 Expo is a conference and tradeshow for everyone who cares about embracing and extending the opportunities created by Web 2.0 technologies. Web 2.0 Expo engages thousands of participants.

Navn: Web 2.0 Summit
Dato
: 17-19 oktober 2011
Land: San Francisco / USA
Web: http://www.web2expo.com/
Beskrivelse: Web 2.0 Summit (formerly named Web 2.0 Conference) is an exclusive annual event that connects the business leaders, big thinkers, and innovative technologists who are shaping the future of the Web.

Navn: Digital Hollywood Fall
Dato
: 17-20 oktober 2011
Land: Californien / USA
Web: http://digitalhollywood.com/LAFall11Agenda.html
Beskrivelse: ?

Navn: UX Intensive 2011 Chicago
Dato
: 24-27 oktober 2011
Land: Chicago / USA
Web: http://uxichicago2011.eventbrite.com/
Beskrivelse: This four-day workshop series is for experienced professionals wanting to take their practice to the next level. We examine the key elements that contribute to a successful interactive experience: Design Strategy, Design Research, Information Architecture and Interaction Design. Each workshop is led by Adaptive Path’s team of experts. Get ready to roll up your sleeves and get to work.

Navn: Inspire
Dato
: 30 november – 1 december 2011
Land: Holland
Web: http://inspireconf.com/home/
Beskrivelse: A brand new and affordable conference about web design, type & code on Europe’s mainland. Two days of inspiring talks by some of the most respected speakers on the web. Carefully curated, we’ll bring you a mix of fresh insights, practical stuff and engaging ideas. Increase your knowledge at one of the workshops and meet like-minded people during the social events. No, Inspire Conf will not be your typical conference.

Navn: New Adventures
Dato: 18-19 januar 2012
Land: England
Web: http://2012.newadventuresconf.com/
Beskrivelse: Single-track conference with eight talks, carefully curated to excite, enthuse, and seek outcomes

Navn: Digital – Life – Design
Dato
: 22-24 januar 2012
Land: Tyskland
Web: http://www.dld-conference.com/
Beskrivelse: DLD (Digital – Life – Design) is a global conference network on innovation, digital media, science and culture which connects business, creative and social leaders, opinion-formers and investors for crossover conversation and inspiration.

Navn: Interaction|12
Dato: 1-4 Februar 2012
Land: Irland
Web: http://interaction12.ixda.org/
Beskrivelse: Interaction|12 is an ideal venue to showcase the most inspiring and original stories in interaction design. We have a world of creative talent to tap into, so our conference roster will fill up fast.

Sommerferie ✔

Så er det blevet tid til at trække stikket og forlade cyperspace for en tid. Jeg holder sommerferie fra i dag og de næste tre uger frem. Om et par timer flyver jeg til Korsika/Frankrig, hvor jeg i lørdag påbegynder en uges vandring i bjergene sammen med min hund Marvin. VI skal gå på vandreruten GR20 – det har vi gjort flere gange før, men denne gang på en del af ruten vi ikke tidligere har besøgt. Efter en uge i bjergene står den på sol og strand. Jeg glæder mig virkelig til at komme af sted, for har brug for at lade batterierne op med lidt gode offline eventyr.

Til slut, lidt sommerstemning der nok skal få smilet frem hos de fleste! God sommer :)

Giv en anbefaling!

I 90’erne var man fascineret af nettes muligheder. Man talte om fantastiske potentialer og om mængden af information nettet kunne rumme. Hurtigt fandt man ud af at nettet virkelig kunne rumme meget, rigtig meget. Der blev lavet søgemaskiner. I første omgang kataloger over sites, men senere kryptiske algoritmer der gennemsøgte hele nettets afkroge for at hjælpe brugerne med at finde netop det de ledte efter. Og hertil automatiserede udregner der styrede indholdsvisning på sites – det var trenden. Man ville styre brugerne igennem informationsjunglen ved hjælp af automatiserede systemer. Men nu har vi nået en anden alder. En alder hvor de sociale anbefalinger fylder. Google +1 sørger for at du ser dine venners anbefalinger højt repræsenteret i dine søgninger på Google, Like på Facebook sikrer at du får relevant indhold på din personlige væg – og anbefalinger på LinkedIn sikrer din profil fokus. Anbefalinger på forskellige niveauer, men med samme indgangsvinkel. En indgangsvinkel der handler om at blive repræsenteret – at skabe pejlemærker i de bjerge af informationer vi dagligt udsættes for. Pejlemærker der sikrer, at vi finder hvad vi leder efter og ikke lader os narre.

Men hvad betyder det når anbefalingerne får så central betydning? Det betyder, at vi ser de søgeresultater på Google som vores venner har anbefalet, at vi på Facebook interagerer med de samme populære mennesker igen og igen – og det betyder på LinkedIn, at vi går glip af dem der ikke råber højt. En digital verden med skyklapper på. Det taler imod hele den fascination jeg havde at nettet da jeg var teenager. En fascination der gik på at hele verden blot var en klik væk – og at nettet var et sted hvor man altid opdagede nyt. Sådan er det ikke længere. Offline er den nye portal ud i verden … så jeg flyver på ferie i næste uge, for at opleve lidt nyt. Jeg glæder mig!

Le Tour

Jeg har igennem hele mit liv været bidt af cykling. Jeg kørte Danmark rundt med min far hen over et par somre fra jeg var 8-11, begyndte at køre cykelløb om 12-årig og har i større eller mindre omfang gjort det lige siden. Det betød at ALLE mine første webforsøg som teenager omhandlede cykling. Fra personlige blogs til mindre communities hvor ligesindede kunne udveksle erfaringer og aftale træning. Cykling og web har altså altid gået hånd i hånd i min verden, og gør det stadig. I dag kom det til udtryk i en lynhurtig app til Facebook, da rigtig mange den forløbne uge har spurgt mig hvor de kan se Le Tour live fra kontorpladsen. En simpel app der blot er en samling af de vigtigste links, en live ticker lånt fra TV2 og et kommentarspor. Opsat på 20 min, men nogle gange er det nok. Nederst en lille video fra forberedelserne til Paris-Roubaix 2010 – den giver mig stadig gåsehud.

Open source aka kodetyveri

Jeg er ikke koder – det er vist ingen hemmelighed – men jeg kan finde ud af at lege med eksisterende kode. Det kan jeg. Nogle kalder det open source, jeg er tæt på at kalde det tyveri. Men det gør, at jeg kan lege med teknikker, som ellers ligger over mit niveau at udvikle. Jeg har ladet min hovednavigation her på sitet agere legeplads og alt indhold fremvises derfor på forskellige og spøjse måder.

Det tænkte jeg var interessant nok til en lille gennemgang. Der kommer dog ikke forklaring på hvordan de forskellige dele er kodet, men download-link til kildekoden som den er opsat. Det er nemmere tænker jeg …

CV
Viser mit CV på en liste, der automatisk ruller sig ud. Ganske snilt. Tak til http://twitter.com/bold.
>> Download kode

Anbefalinger
Viser en række af de anbefalinger jeg har modtaget i mit job som rådgiver. Løsningen giver mulighed for at flytte elementer rundt ved at tage fat i dem med musen.
>> Download kode

Kontakt
Siden der fortæller dig hvordan du kommer ind til mit kontor hos Advice Digital. En sjov lille måde at vise kontaktoplysninger.
>> Download kode

Da alt kode er stjålet andre steder fra, er der masser snusk i koden. Men har man lidt snilde kan det sagtens renses ud. Jeg har bare ikke haft tiden og det fungerer i øvrigt som det skal. Som du kan se mangler jeg en visning er min profil – hvis du har et sjovt bud på hvad jeg kunne gøre, så smid meget gerne en kommentar nedenfor.

 

WordPress plugins fra rodekassen II

Forleden spurgte jeg om, hvilke emner folk var interesserede i at høre mere om her på hjemmesiden. Flere udtrykte et ønske om mere WP-snak, så tænkte derfor at følge op på et indlæg om WordPress plugin’s fra sidste år. Der findes vitterligt bunker af gode plugins til WordPress, men anbefalinger er aldrig af vejen – så here goes.

  • WP Greet Box
    Giver dig mulighed for at personalisere dit indhold, så der er forskel på det indhold brugerne ser, afhængigt af hvilken domæne de kommer fra. Du kan altså opsætte specifikt indhold til folk der kommer fra Google, Facebook, Tiwtter – eller hvilken som helt andet domæne. Information.dk benytter i øvrigt samme fremgangsmåde når vi taler personaliseret indhold. >> Download
  • Section Widget
    Giver mulighed for at placere widgets i tilknytning til bestemte sider og/eller kategorier. Altså kan du bestemme præcis hvilke widgets du vil have vist på hver enkelt side og du kan i højre grad benytte WP som et klassisk CMS. Plugin’et kommer med lidt kedelig styling, men det kan nemt kodes ud. >> Download
  • WP Maintenance Mode
    Et must hvis du sidder og koder live på dine løsninger og du ikke vil have at folk tilgår dit site før du er parat til at lancering. Med plugin’et kan du hurtigt opsætte en simpel forside og du kan endda tidsangive hvornår sitet skal publiceres automatisk – eller du kan gøre det manuelt. >> Download
  • Yoast Breadcrumbs
    Har du brug for en brødkrummesti? Så bliver det ikke nemmere end dette plugin. Ikke meget  mere at fortælle, det virker bare! >> Download
  • Redirection
    Hvis du har brug for at lave redirects fra dit domæne, så er dette plugin hvad du leder efter. Du kan oprette ubegrænsede redirects og brugerfladen er så nem at alle kan følge med. Det tager vitterligt 2 sek at oprette en 301-side. Jeg har selv opsat http://askhybel.dk/facebook herinde, der peger på min velkomstside på Facebook. >> Download
  • Quotes Collection
    Et lille hyggeligt plugin, der ved hjælp af lidt Javascript giver mulighed for at vise en række citater i en widget. Stilet og ganske brugbart plugin. >> Download

Som du nok har opdaget, så er der ingen rød tråd i min udvælgelse af plugins. Det er blot hvad jeg kunne støve op ved at kigge nærmere på en række af de løsninger jeg har kørende for tiden. Skal du finde noget bestemt, så er Google din ven ;) Men ovenstående er plugins jeg har testet og som virker. Håber der er noget der kan bruges. Har du selv gode eksempler på nye/smarte plugins, så smid en kommentar …

Studenterhuen trykker!

På mandag bliver min lillebror student fra Christianshavns Gymnasium, lige som jeg selv blev tilbage i ’99. Med et ikke just prangende karaktergennemsnit, lige som mig selv. Det fik mig til at filosofere lidt over uddannelsessystemet i DK. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg hverken i folkeskolen eller senere i gymnasiet følte mig fagligt tilfredsstillet. Jeg havde mange andre interesser end at dykke ned i de fastlåste fag der blev udbudt. Og jeg var, som mange drenge i teenageårene ikke motiveret af, at skulle please mine lærere eller af at få høje karakterer. Det betød, at jeg forlod gymnasiet med et middelmådigt karaktergennemsnit, men et snit der dog ikke blev opnået via middelmådige karakterer. Langt fra. Karaktererne på mit eksamensbevis svinger flot og frejdigt fra 13 til 05. At komme igennem gymnasiet på den måde, er ikke just en bonus i det uddannelsessystem vi har i DK. Gennemsnittet vægtes højest – det gennemsnitlige. Det mener jeg er et problem, for det favoriserer blandt andet de rene pleasere. Og ja, i teenageteårene er det ofte pigerne. Heldigvis udjævnes uligheden på sigt, og nogen vil ligefrem påstå at det svinger over til mænds fordel.

Forleden afleverede vi på arbejdet et større udbud, hvor der skulle dokumenteres en række cv’er. Det slog mig, at to af de dygtigste kollegaer var HELT uden relevant uddannelse. Det interessante er her, at det er en historie i sig selv – at have dygtige folk uden lange videregående uddannelser. Det er som om uddannelse at blevet så indgroet del af vores samfund, at man næsten ikke forstår når nogen kommer langt uden. Det er udtryk for et snævert udsyn, som i den grad kendetegner vores arbejdsmarked. Netop derfor er det hårdt at komme frem uden uddannelse i DK, for spillereglerne på arbejdsmarkedet er låste. Dokumenteret uddannelse er alfa omega. Det er en frygteligt entydigt syn på kvalitet, som frarøver mange virksomheder for talent. Men lad dem nu om det. Jeg kan blot glæde mig over, at det ikke er sådan i de kredse jeg arbejder i. Måske er det web-branchens held, at den stadig er så ny, at faste dogmer endnu ikke fylder alt.

På forhånd tillykke med huen bro’ – glæder mig til at se hvad du finder på!