Tagget med: Afgift

God service – eller mangel på samme!

Jeg har en målsætning om altid at yde den bedst mulige service over for de kunder jeg arbejder sammen med – altid! Den målsætning tror jeg på ingen måde jeg er alene om at have, og tror faktisk at de fleste succesfulde forretninger bygger på denne præcise målsætning. God service sikrer tilfredse kunder, der vender tilbage og som henviser andre til en. Men når ens forretning ikke har umiddelbare konkurrenter, så behøver det åbenbart ikke være en målsætning der skal efterleves. Det konklusion er jeg i hvert fald kommet frem til, efter jeg i forsommeren modtog en afgift i den københavnske metro. Efter at have modtaget min afgift, sendte jeg naivt nedenstående til mail til metroselskabet.

Kære kundeservice

Jeg har i dag været ude for en uheldig episode, da jeg har modtaget en afgift som jeg ikke finder fair (omend sikkert efter reglerne). Jeg stod på ved Nørreport, købte billet og tog glad metroen mod Amager Strand. Med på turen havde jeg min hund (10 kg), som sad mellem mine ben på hele turen. Da der kom en kontrollør forbi spurgte han om billet, jeg viste og han godkendte. Han spurgte derefter hvorfor min hund ikke sad i min taske, hvortil jeg undrende spurgte “hvorfor?”. Jeg vidste simpelthen ikke at han skulle sidde i en. Det kom til at koste mig 375 kr, selv om jeg med glæde havde sad ham op i min taske. Men det fik jeg desværre ikke mulighed for at gøre, hvilket jeg ikke synes er særlig serviceminded. Der er vel ingen der køber billet til sig selv og derefter prøver at snyde for 10 kr!?!. Men ja, hvis man udelukkende følgerne reglerne skal jeg sikkert have afgiften – men håber og tror at metroen gerne vil fremstå som en virksomhed der møder sine kunder med god service og et smil.

Fik kontrollørenes ord på, at man ud fra hans afrapportering kunne læse hele historien som beskrevet ovenfor.

Jeg modtog afgiften 05/06/11 kl. 1525 af steward 20129.

Med venlig hilsen
Ask Hybel

Efter flere forgæves forsøg på at få respons på min henvendelse, lykkedes det mig endeligt i forrige uge. Regler er regler og med mindre jeg skulle være interesseret i en tur igennem retssystemet, så har jeg at betale ved kasse 1. En tur igennem retssystemet giver selvfølgelig ikke meget mening, for jeg har jo tydeligvis overtråd en regel. Problemet er blot at jeg ikke vidste den eksisterede. Det er mit eget ansvar at have styr reglerne når jeg rejser med metroens toge, men mennesker er fejlbarlige og jeg havde desværre ikke lige styr på denne detalje. Heldigvis har en afgift af den størrelsesorden ingen betydning for min økonomi, men principielt er jeg ked af udfaldet. For hvis jeg selv havde en kunde der havde misset så en klejn detalje, så havde jeg nok være mindre firkantet med regeltolkningen. Men det er desværre ikke en mulighed for konduktørene og ej heller for deres kundeservice – de åbenbart tvunget til at følge reglerne til punkt og prikke. Hvorfor jeg BARE er glad for selv at arbejde i en verden hvor fejltagelser kan ske uden nødvendigvis at skulle resultere i dårligt oplevet service. Den anden model må da virkelig være stressende at arbejde under, hvis man altså er serviceminded.