Tagget med: Ask Hybel

Seniorrådgiver

I dag har jeg fået ny arbejdstitel. En titel jeg virkelig er stolt over – kan nu kalde mig for seniorrådgiver hos Advice Digital.

Normalt interesserer jeg mig ikke voldsomt for titler, for de behøver ikke nødvendigvis fortælle noget som helst om ens kvalifikationer. Men når der er tale om ens egen titel, så er interessen der pludselig – og dette er da heller den første arbejdstitel som jeg har været stolt over. Faktisk har jeg været stolt over de fleste arbejdstitler jeg har haft siden jeg begyndte mit arbejdsliv som avisbud for Østerbro Avis tilbage i 1992.

I 1992 tjente jeg 38 kr for en avisrute, som jeg på en god dag kunne gennemføre på 1 1/2 time. Pengene skulle jeg bruge til en racercykel. Den fik jeg i 1994. Til næste år drømmer jeg om endnu engang om at købe en ny racercykel, det håber jeg lykkes. Livet går i ring, men heldigvis fremad fagligt.

  • Avisbud – Østerbro Avis: 1992 – 1995
  • Avisbud – Bladkompaniet: 1995 – 1996
  • Bogopsætter – Jagtvejen  Bibliotek: 1995 – 1998
  • Studentermedhjælper – Musikbranchens reklamebureau: 1998 – 1999
  • Lagermedarbejder – Mammen & Drescher: 1999 – 1999
  • Cykelbud – Den blå Kurer: 1999 – 2001
  • Pædagogmedhjælper – Børnehaven / Lundtoftegade 43: 2001 – 2002
  • Barpersonale – Øksnehallen: 2001 – 2004
  • Cafémedarbejder – Café Sult / Filmhuset: 2002 – 2003
  • Telefoninterviewer – Gallup: 2003 – 2005
  • Vicevært – Ejerforeningen Peblinge Dosseringen 14 : 2005 – 2010
  • Lærer – Skolen på Islands Brygge: 2006 – 2007
  • Bestyrer / Mekaniker – Saxil Cykler: 2007 – 2008
  • Projektmedarbejder – ØKF / Københavns Kommune: 2008 – 2008
  • Projektleder – Cabana: 2008 – 2010
  • Rådgiver – Advice Digital: 2010 – 2012
  • Seniorrådgiver – Advice Digital: 2012 – ?

På første klasse!

Lige nu sidder jeg i toget IC129, på vej til Århus. Har købt billet til første klasse, hvilket én time inde i togturen viser sig at være givet godt ud. Startede med en kop kaffe, og satte mig tilbage i sædet. Nydelse. Ti minutter efter afgang kommer en flink DSB-dame med morgenbrød og internetkode. Toppen. Tjekker mails og ordner småting, og sludrer med min kollega Anna. Morgenhygge. Efter en lille time kommer den flinke DSB-dame tilbage, nu er det tid til frugt og chokolade. Øhh ok!!! Der er to timer tilbage inden vil rammer Århus, og venter allerede spændt på hvad der næste gang bydes på. Hvem ved, måske en lille formiddagskage! Man har vel lov at håbe.

Muligvis rejser jeg for lidt, eller også for billigt – det er i hvert fald længe siden jeg har oplevet så fantastisk service. Og det endda af det ofte udskældte DSB. Når en kbh’ersnude som mig endelig rejser vestpå, så er sådan en oplevelse rigeligt til en blogindlæg. Så måske kommer der endnu et indlæg, når jeg tager hjem senere i aften – hvis altså hjemrejsen bliver lige så hyggelig. Anna har taget kort med, så mon ikke!

Ha’ en dejlig onsdag…