Tagget med: Forankring

Elementer i et webprojekt

I den forløbne uge har jeg brugt en del tid på tilbudsskrivning, og er i den grad blevet udfordret på hvilke elementer der er en del af et webprojekt. Som mange ved har jeg tidligere arbejdet som projektleder i et teknisk webbureau, hvor elementerne ofte begrænser sig til; teknisk kravspecificering, implementering, test og undervisning. I mit nuværende arbejde møder jeg projekter på et tidligere stadie og skal i højere grad være med til at sikre des levedygtighed. Det handler ikke blot om at lave en hjemmeside, men om at lave den rigtige! Derfor bliver elementerne i et webprojekt pludselig flere og skal i højere grad sikre et helhedsorienteret fokus.

Når man tænker webprojekter helhedsorienteret er der rigtig mange elementer man kan tage med i tilbudsskrivningen, og derfor bliver udfordringen ofte at begrænse sig. Ikke alle projekter der har eksempelvis brug for en stor og dyr post til brugerinvolvering. At finde den helt rigtige opskrift afhænger af det enkelte projekt, men sikkert er det, at den gode opskrift netop er det der adskiller den middelmådige rådgiver fra den exceptionelle. Nedenfor har jeg at opstillet nogle af de overordnede områder et helhedsorienteret syn på webprojekter leder en forbi i tilbudsskrivningen – i øvrigt tyvstjålet fra arbejdets hjemmeside.

  • Innovation
  • Research
  • Strategi
  • Specificering
  • Visuelt design
  • Udvikling
  • Forankring
  • Formidling

Da jeg ikke bruger kunder og arbejdsrelaterede projekter som eksempler, trækker jeg endnu engang mit sommerprojekt http://blågårdsgade.dk på banen. Det projekt er nemlig brugbart til at beskrive nogle af de overraskelser der kan ligge i et webprojekt, hvis det skal ses helhedsorienteret. Idéen til sitet startede en kedelig søndag, hvor jeg havde den kreative hat på hovedet. Strategien var klar, Blågårdsgade skulle have et talerør. Designet købte jeg billigt og udviklingen bestod i opsætning at et WordPress-site. Inden for en et par timer var sitet oppe at køre, og hvad så? Jeg havde været så skudt i min egen idé, at jeg hverken havde haft fokus på områderne research, forankring eller formidling. De tre områder er tilgengæld dem jeg har brugt den resterende tid på, for at få et webprojekt til at blive en succes er unægtelig mere komplekst end blot at lave en hjemmeside. Udvikling af hjemmesider SKAL ses i et bredere perspektiv, alt andet er efter min mening useriøs rådgivning.

God weekend…