Tagget med: Iphone

Live video/lyd via smartphones

Faldt i dag over et spændende produkt til deling af livevideo via smartphones. Qik.com er navnet, og det virker i den grad! Konkret opretter man en profil på qik.com hvortil man opsætter en live-kanal til videovisning, eller snupper den indlejringskode systemet stiller til rådighed. Indlejringskoden kan indsættes som man kender det fra Youtube, så man hurtigt kan opbygge en live-kanal på eget website – som jeg har gjort nedenfor.

Når du har oprettet en profil på qik.com er næste skridt, at hente den tilhørende app til din telefon. Åben d.qik.com med din telefons browser og download app’en. Den koster 18 kr. Når du har hentet app’en er du parat til at gå live! Log ind med dine nyoprettede kontooplysninger, og begynd deling. Eneste du skal være opmærksom på er, at det kræver en hurtig trådløs forbindelse.

Produktet åbner op for rigtig mange muligheder, og blandt andet livevideo på Facebook-sider, som er noget jeg skal lege med i weekenden – når/hvis sidstnævnte lykkes, skriver jeg selvfølgelig FBML-koderne nedenfor i kommentarfeltet.

Ifølge min webven Shevy er qik.com dog et gammelt produkt, men hva…det er nyt for mig :) Og helt nyt er det i hvert fald at Skype har opkøbt qik.com for ganske nyligt. Et opkøb der helt sikkert hænger sammen med et marked der er modnet, i teknisk forstand. Tidligere har videokvalitet og nethastighed nemlig været en begænsende faktor – det er det ikke længere…

Iphone som trådløst modem

I forrige uge var jeg forbi en kunde, der med stor nysgerrighed så mig benytte min iPhone som trådløst modem. Jeg gav ham efterfølgende en hurtig vejledning til opsætning af telefon/computer, og så hans dag var reddet. At benytte en iPhone som trådløst modem på sin Mac har været en mulighed siden OS 3.0 kom på markedet, så ikke meget nyt her – men det kræver selvfølgelig at man kender muligheden, og ikke mindst ved hvordan det opsættes.

Derfor en hurtig guide, for måske har ikke alle lært det smarte trick. Husk at det kan være en dyr affære, hvis du ikke har fri data på din telefon.

  1. Slå først internetdeling (og mobildata) til under Indstillinger > Generelt > Netværk > Internetdeling.
  2. Tilslut nu din iPhone via iPhone USB-kabel. Første gang du tilslutter med internetdeling slået til, vil der komme en wizard frem på din Mac – tryk på network preferences og vælg apply til den nye enhed.
  3. Vent et øjeblik hvorefter en IP-adresse tildeles og du via din iPhone kan se at du har internetforbindelse. På iPhonen ses det med en blå bjælke med teksten internetdeling i toppen af skærmen.
  4. Vupti, du er nu på nettet.

Det skulle efter sigende også fungere fint på pc’ere, men har ikke selv prøvet at opsætte det!

DR live på Ipad eller Iphone

Faldt i dag over en smart måde at tilgå live-tv fra DR via Iphone eller Ipad, så tænkte at jeg hellere lige måtte videregive tricket. Videokvaliteten er ikke super, men det virker!

 

1: Download appen OPlayer HD Lite (eller køb Oplayer HD og undgå reklamerne)

2: Kopier stream-url til din foretrukne DR-kanal fra DR’s hjemmeside

3: Åben appen og indtast stream-url’en (file/open url)

4: Slet :80 fra url’en

5: Vupti…

Androidbrugere kan benytte samme opskrift men med programmet Meridian Video Player.

Bemærk: Vil du se allerede sendte programmer fra DR kan jeg anbefale drvideo.dk

Hvor er jeg?

Endnu engang er det gået en uge, og endnu engang jeg har lært nyt. Det er i privilegium. I begyndelsen af ugen deltog jeg i en masse brugertests af wireframes på en større løsning for en offentlige kunde. Det er utroligt lærerigt at træde ud af ekspertens rolle og bare lytte til hvordan folk reagerer på site-navigation og struktur. Der er ingen tvivl om, at des flere faglige lag jeg har fået opbygget des længere kommer jeg væk fra hverdagens brugere af internettet. Derfor at det i den grad lærerigt at iagttage brugertest. De løsninger jeg synes er nemme at tolke, er det ikke nødvendigvis for alle andre. Det er der egentlig ingen nyhed i, men når man iagttager en brugertest bliver det bare ekstra tydeligt. Som eksperter er vi der for brugerne, men det meste samarbejde sker med mennesker der også er dybt begravet i webbens univers. Det er en udfordring, der i den grad har haft mit i fokus i den forløbne uge.

I ugen har jeg også brugt lidt tid på at lege med såkaldte geotjenester, da der vist ikke er tvivl om at de går en større fremtid i møde. Der findes mange tjenester på nettet og blandt de mest brugte er Foursquare, hvor jeg selvfølgelig i længere tid har haft en profil. Min profil føder endda en del af indholdet i min Livestream her på sitet. Google Latitude har jeg tilgengæld ikke brugt meget tid på, men det er absolut et interessant bekendtskab. Google Latitude kan nemlig integreret med Googles kortsystem ganske nemt. Jeg har opsat en mindre løsning på askhybel.dk/kontakt, hvor jeg kan dele min færden enten live eller via enkelte tjeckins. Den opsatte løsning er ikke interessant i sig selv, men det er teknikken bag – hvis man har en smule fantasi. Det kunne blandt andet være interessant med livetracking til forskellige sportsbegivenheder. Blandt andet Nordic 24, som køres i denne weekend. Det er et 24 timers mountainbikeløb, hvor teknikken kunne gøre det muligt at følge rytterne ude på sporet via gps/kort. Indrømmet; det er ikke voldsomt nytænkende, men det er tilgængeligheden. Et kort kan opbygges og indlejres på en hjemmeside på under fem minutter og der skal ikke indkøbes gpsudstyr – en smartphone er nok.

Så har jeg skiftet kontorplads i ugen, og jeg sidder nu omgivet af bøger med en fantastisk udsigt ned af H.C. Andersens Boulevard. Bøgerne har jeg godt nok ikke har læst, men det giver en aura af viden som jeg håber smitter lidt af.

Ugens links er i denne omgang værktøjer som jeg ofte benytter. Copy Paste Character giver en fin oversigt over forskellige symboler, der nemt kan kopieres og bruges forskellige steder på nettet. Hvem har ikke brug for at kunne skrive  fra tid til anden? Ugens andet link står mit hjerte nært, da det teknisk er sådan jeg forestiller mig, at alle fremtidens programmer skal tilgås – fra nettet. Der er tale om tegneprogrammet Pixlr, der kan det meste jeg har brug for i min hverdag. Men nu er jeg jo heller ikke designer.

Weekenden står på Nordic 24 og selvfølgelig landskamp lørdag aften.

God weekend…

Flash på Iphone (uden plugin)

Det har længe været et problem at Adobe Flash ikke virker på Iphone/Ipad-platformen, men nu ser det ud til at et par skarpe udviklere har fundet en vej omkring problemet. Den enkelte flash bliver konverteret til Javascript/HTML5, hvilket giver brugbar flash til førnævnte platforme. Det er i min verden en smule revolutionerende, selvom man sagtes kan argumentere for, at det er lidt tåbeligt at der skal specialudvikles for at understøtte noget der er standard – men det er en helt anden snak. På http://smokescreen.us/ kan du teste Banner Ad Demo via din Iphone/Ipad. Det har jeg gjort, og det virker! Smokescreen er endda Open Source, og inden længe vil man kunne finde information om koderne bag. Det giver nye perspektiver på hvad der fremtidigt kan tilbydes af løsninger. Især Ipad’en er efter min mening en oplagt platform til flashløsninger, så det bliver spændende at følge teknikkens udbredelse.

GPS track på Iphone

I min fritid kører jeg en del mountainbike, og jeg har i længe optaget træningsture på min Iphone via forskellige applikationer – blandet andet RunKeeper og Gpsies. Det har dog irriteret mig at ingen af disse applikationer har givet mig muligheden for at hente ture ind på min telefon. Gpsies har tilsyneladende et samarbejde med Garmin, siden de endnu ikke har givet deres Iphonebrugere muligheden for download af ruterne. Heldigvis har jeg fundet en løsning og den vil jeg da gerne dele, om end den er lidt kringlet. Jeg har downloadet Google Earth til min Iphone og her er det muligt at se ruter man har gemt via sin google konto. Inden guiden kan følges, skal du altså have opsat en googlekonto og have downloadet Google Earth til din Iphone.

En trin for trin guide;

  1. Du har en rute, som du gerne vil se på min Iphone – eksempel Slushcup afd. 6
  2. Download filen som Google Earth KML og gem den på din lokale computer
  3. Log ind på din google konto og find Google Maps
  4. Find “mine kort”
  5. Tryk “opret nyt”
  6. Vælg herefter importer og søg Google Earth KML filen på din lokale computer
  7. Åben Google Earth på din Iphone
  8. Vælg I for information og log ind på din Google konto
  9. Vupti og ruten er tilgængelig fra din Iphone…



Denne gennemgang havde nok haft godt at et par forklarende billeder, men den der bærer viljen i sjælen skal nok få det opsat!