Tagget med: is currently suspended. For more information

Suspenderet af Twitter

I forrige indlæg skrev jeg, at det er vigtigt at sørge for, at omdrejningspunktet for ens digitale færden er et sted hvor man selv har ejerskab. To dage efter blev min konto på Twitter suspenderet, umiddelbart uden grund. Eneste besked jeg har fået er denne; your account (@askhybel) is currently suspended. For more information, please visit Suspended Accounts (tjek skærmdump). Herinde kan jeg så læse, at jeg ikke må dele pornografisk indhold, spamme med beskeder og en masse andet – ting jeg absolut ikke har gjort. Kan selvfølgelig været blevet hacket, men intet tyder på det. Jeg har efterfølgende brugt supportfunktionen og skrevet direkte til navngivne medarbejdere hos Twitter. Men intet svar her fire dage senere. Alarmerende.

Forrige år havde jeg en kunde som i over en uge pludselig manglede 100.000 fans på Facebook. Der var tale om en fejl, ligesom der nok også er med hensyn til min suspendering på Twitter. Eksempler der hjælper mig med at huske på, at intet er gratis – selv gratis webtjenester. Vi ikke er kunder i denne sammenhæng. Vi er produktet. Vi ejer ikke vores data og kan som udgangspunkt ikke flytte.

Så genfortæller lige hovedpointen fra sidste indlæg; at lægge alle sine æg en kurv man ikke selv ejer kan være farligt. Jeg venter spændt på respons fra Twitter og opdaterer denne post når der er nyt. Disse erfaringer er nok en deler værd.

Hjælp mig med et tweet:


Opdateret 23/12

Efter to uger er jeg nu tilbage igen. Fik følgende mail fra Twitter i nat; It looks like this issue has been resolved. You may wish to review the Twitter Rules, located at twitter.com/rules. Den forklarer på ingen måde hvorfor jeg blev suspenderet, men er tilbage og det er jeg glad for. Tak til alle der har hjulpet med at prøve at råbe Twitter lidt op. Tak!