Tagget med: Jesper Højberg Christensen

Goes fashion

Den forløbne uge har igen stået på lidt af hvert, men der har generelt været mindre travlt en ugerne før. Det er jo altid dejligt…eller noget! I begyndelsen af ugen fik jeg lov at lege (semi)udvikler og opsatte et par nye funktioner for en kunde der har et større blog-system. Det var tale om en WordPress Multi User løsning (WPMU) , og jeg skal da gerne indrømme at det gav mig lidt gå hår i hovedet at få styr på opsætningen. Det lykkedes og jeg kan nu endnu mere – jeg er dog langt fra færdig med at lære om WordPress. I denne weekend er der WordPress WordCamp 2010 i København, og havde jeg ikke en konfirmation i Århus sad jeg på første række. Heldigvis har jeg support “tæt” på, da min kollega René altid er parat til at svare på spørgsmål via Skype. René har været en af de bærende kræfter bag wordpress.dk og oversættelsen af CMS’et.

Midt på ugen var jeg til Jesper Højberg Christensens adjungering på CBS. Jesper holdt en inspirerende forelæsning, blev hyldet og bød derefter på vin og snacks – derfor var stort set alle fra Advice Digital mødt frem. Efterfølgende forsatte vi det påbegyndte vinfokus hos en kollega med bopæl tæt på CBS. Det blev en absolut godkendt aften, der toppede da vores enlige gæst fra Eksponent sent på aftenen tog sin egen telefonen med sætningen “dilleren, det er…” – vi talte om den gamle bodega, diligencen, i Korsgade på Nørrebro. Et bevis på at promillen ikke var lav! Den megen vin gjorde i øvrigt, at det ikke blev dagen hvor jeg kom forbi til bureaubasket. Lidt skuffende da jeg havde fået rykket dagens kampe til Hans Tavsens parken – sorry, vi ses næste gang!

Kr. Himmelfartsdag blev med tømmermænd. Og intet bedre at foretage sig end at drikke kaffe, spise ostemadder og lave hjemmesider. Kaffen blev hjemmebrygget nescafe, ostemaden købt i den lokale Emmerys og hjemmesiden kom ind fra sidelinjen. En gammel nær ven, Nanna Flachs, blev for et par uger siden nomineret til årets danske stylist ved Danish Fashion Awards, og det krævede en hurtig hjemmeside. Vi talte kort om stil, og fandt ud af at jeg godt kunne droppe alle fjollede ideer. Jeg er ikke grafikker/designer og har  derfor tit fokus på funktioner (kig dig omkring), men denne gang blev udfordringen af holde løsningen HELT simpelt. Ønsket var at hjemmesiden skulle være skrabet og kun formidle billeder – intet andet! Indtil videre er det endt med en indexhibit-løsning, der blev opsat på 1 1/2 time. Halvanden time var dog ikke nok til at få flyttet domænet nannaflachs.com, så indtil videre ligger hjemmesiden på http://leroi.dk. I næste uge flytter jeg hjemmesiden og sletter de sidste “moderne” indslag, såsom baggrundsbillede og logo. Der er simpelthen gået retro i webdesign – det er sket hen over hovedet på mig! Men selvfølgelig…når alt kan lade sig gøre, bliver det modsatte moderne.

Ha’ en fantastisk weekend.