Tagget med: Sommerferie

Sommerferie ✔

Så er det blevet tid til at trække stikket og forlade cyperspace for en tid. Jeg holder sommerferie fra i dag og de næste tre uger frem. Om et par timer flyver jeg til Korsika/Frankrig, hvor jeg i lørdag påbegynder en uges vandring i bjergene sammen med min hund Marvin. VI skal gå på vandreruten GR20 – det har vi gjort flere gange før, men denne gang på en del af ruten vi ikke tidligere har besøgt. Efter en uge i bjergene står den på sol og strand. Jeg glæder mig virkelig til at komme af sted, for har brug for at lade batterierne op med lidt gode offline eventyr.

Til slut, lidt sommerstemning der nok skal få smilet frem hos de fleste! God sommer :)

Sommerferie

Efter en varm sommeruge på kontoret, er det nu blevet tid til ferie. Jeg holder tre ugers sammenhængende ferie, hvilket jeg ikke har prøvet i årevis. Derfor er ferien tilrettelagt ned i mindste detalje, så jeg får mest muligt ud af den – man har vel er projektledergen! Projekt sommerferie er opbygget af en række forskellige aktiviteter, her i blandt; læse bog, drikke kolde øl, ligge på strand og vandre i bjerge. Alt sammen gennemføres på Korsika hvor de forskellige aktiviteter hverken kræver dokumentation eller andre former for leveringer. Sådan burde alle projekter være!

Ugen har været præget af en utrolig mængde autoreplys, da de fleste kunder allerede er taget på ferie. Jeg har derfor fået lukket en del småopgaver, så nu kan fuldt bookede august bare komme an. Batterierne skal lige oplades, og så er jeg parat igen.

Og hvordan oplader man bedre end ved at kigge på ens hjemmeprojekter. Første feriedag blev derfor foran computeren, hvor jeg gik i gang med at rette fejl på blågårdsgade.dk. Jeg har løbende introduceret en række fejl, da jeg har integreret en del Facebook-funktionalitet på hjemmesiden. Hjemmesiden er ikke just fejlfri, men det begynder så småt at hjælpe. Logoer og indhold mangler dog stadig, men sidstnævnte prøver jeg at gøre noget ved i dag. Jeg skal ned i gaden og grille inden der er VM-finale foran Café N. En aften i gaden skal nok give mig mulighed for at få talte med de fleste jeg mangler indhold fra – læs tidligere indlæg om blågårdsgade.dk.

Bloggen holder sommerferie de næste par uger, men jeg er tilbage i topform til august.

God sommer…